Karmeliterhuset

Karmeliternes hospital 1520-1536

Karmeliterhuset 2003

Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”. Sygehuset blev bygget på klostrets grund syd for deres kirke på hjørnet af nuværende Hestemøllestræde og Buxtehudes Stræde. Sygehuset, der blev drevet af munkene ved gaver fra »gode mennesker«, rummede 8-10 senge, hvor syge søfolk kunne behandles.

Man kan stadig genkende denne første bygning i det nuværende Karmeliterhus, idet den vestlige ende ses i muren mod Hestemøllestræde og i nordvæggen ud mod Bymuseets gård. Sandsynligvis har det 15 m lange og godt 7 m brede stenhus haft kamtakkede gavle ligesom gavlene på deres kloster og på de velhavende borgeres stenhuse på Stengaden og i Strandgaden. Fra Hestemøllestræde kan man se nogle fladbuede nicher og cirkelblændinger, der skyldes den oprindelige en-etages bygnings lave magasinetage under taget. De fladbuede nicher har været små luger og de nok hvidkalkede blændinger har været pynt. På det sydøstlige hjørne er der en lille sandstensniche, hvor der har stået en helgenfigur, sandsynligvis jomfru Maria til hvem klosteret var indviet. Den nuværende figur er et nyere rekonstruktionsforsøg.

Borgerhus og hestemølle 1536-1550

Efter reformationen blev hovedparten af Karmeliterklosteret i 1541 omdannet til et hospital for ”de arme, syge og sårede mennesker”. Men før det skete, blev hvidebrødrenes lille hospital for fremmede søfolk solgt til rådmand Asgud Mikkelsen, som nok har brugt det som almindelig bolig. Han havde flere hestemøller i byen og i 1548 lejer han yderligere en plads på Helliggeisthuset, dvs. hospitalets kirkegård op til kirkedøren, for 12 rdl. om året. Her bygger han et hus til foder og derefter en hestemølle. Da bygningerne er færdige, bruger han kirkegården til at age ud og ind til møllehuset.

Lensmandsbolig 1550-1561

I 1544 var den højadelige Herluf Trolle til Græsted, blevet lensmand og høvedsmand på Krogen Slot (det senere Kronborg). I 1550 solgte Asgud Mikkelsen sin gård og grund til Herluf Trolle, der sammen med sin hustru Birgitte Gøye tillige ejede to haver på Sanden. Sanden er den sandede strækning øst for Sofie Brahes Gade og Karmeliterklosteret, hvor jernbanen og en del af skibsværftet kom til at ligge. Fire år efter i 1554 køber Herluf Trolle endnu et stykke af Hospitalets jord og grund, bare en jordstrimmel 25 meter lang og 2–3 m bred langs det nuværende Hestemøllestræde. Da han samme år ophører som lensmand, må det være ved denne lejlighed, at han bygger dette fornemme byhus som bolig til sig selv og Birgitte Gøye.

Bygningen blev opført i forlængelse af det lille hospital, så facaden nu blev 37 m lang. Udefra markeredes Trolles nye hus med den særegne gavl mod Sct. Anna Gade, der var supermoderne i forhold til byens traditionelle senmiddelalderlige kamtakkede gavle. Bygningens kamtakkede gavle i dag, er opført ved restaureringen af Karmeliterhuset i 1905.

Indvendig var det husets store pragtsal (dansesal) på anden etage, der tiltrak sig opmærksomheden. De murede halvsøjler mod de hvidkalkede nicher, som karakteriserer denne sal, har dannet en fornem ramme om de store sammenkomster, der har fundet sted her. Man kom ind i salen ad en ydre trappe og døråbningen kan stadig ses i bygningens nordside.

Det er meget tænkeligt at Herluf Trolle oprindeligt havde planlagt at øge husets areal med en vestfløj. Men ægteparrets tid i Helsingør by blev relativt kort, idet Herluf Trolle i 1561 blev lensmand på Københavns Slot. Samme år skænkede ægteparret deres gård og de to haver til byens latinskole. Et legat til latinskolen havde ægteparret allerede oprettet i 1555.

Latinskole 1561–1587

Helsingørs byskole og latinskole lå i middelalderen bag Skt. Olai Kirke i den nuværende Sophie Brahes Gade, men ved reformationen flyttede den til Karmeliterklosterets vestfløj. Skolen bestod, foruden rektoren, kun af en hører (lærer) og et antal peblinge (elever); senere kom der flere, og i 1648 var der fem hørere. En mindetavle opsat i 1568 i Skt. Olai fortæller nærmere om Herluf Trolle og Birgitte Gøyes legatstiftelse.

I 1578 frasolgtes et stykke af Karmeliterhusets jord for at få penge til vedligeholdelse både af Almindeligt Hospital og Latinskolen. Resultatet var, at Karmeliterhuset blev solgt igen i 1587.

I 1584–1585 blev gadeniveauet forhøjet i Sct. Anna Gade og Hestemøllestræde. Gadehøjden har været 126 cm lavere end i dag. Terrænhævningen ses tydeligt på bygningens kældernedgang i vestgavlen og i Hestemøllestræde.

Igen adelsbolig nu fra 1587-1630

I 1586 fik borgmester og råd i Helsingør kongelig bevilling på at sælge skolen til givernes slægt og udsætte pengene på rente til fordel for skolen. Køberen var Peder Brahe, som var gift med Birgitte Gøyes niece, Margrethe Gøye. I modsætning til de tidligere ejere, var de ikke barnløse, men fik derimod 7 børn i alt. I 1590’erne bygger de vestfløjen i rennæssancestil, helt tilpasset det nye forhøjede gadeniveau. Også etageinddelingen føjer sig derefter, hvilket forklarer niveauforskellen mellem Trollesalen og Brahe-længen.

Vestfløjen blev bygget direkte til Sydfløjen uden selvstændig gavl. Oprindeligt sad indgangsdøren midt i facaden ud mod gaden. Indskriften 1 5 P B M 9 fortæller, at det er Peder Brahe og hans hustru Margrethe Gøye der i 1591 byggede denne fløj. G’et og det sidste ciffer i årstallet mangler. Mod nord afsluttes vestfløjen af en smukt svunget renæssancegavl.

Da Peder Brahe døde i 1610, var der to overlevende sønner, men fra 1613 kun én, Otte Brahe, så man må formode, at han overtog huset. Otte Brahe blev på et tidspunkt stærkt forgældet, og tilsyneladende blev huset overtaget af en af hans kreditorer, Tage Andersen Thott, idet han i 1630 solgte ”De Sjællandske Brahers gård” til Helsingør by.

Et af landets store fattighuse 1630-1902

Karmeliterhuset 1890

Karmeliterhuset 1890

Borgmester Peder Svendsen købte på byens vegne Brahernes gård til de fattige, og gården bliver fra da kaldt Fattiggården. I 1632 forhøjes det oprindelige Karmelitersygehus, således at sydfløjen får ens højde på hele tagryggen, som den har i dag. Årstallet for byggeriet kan aflæses på facaden mod Hestemøllestræde, ligesom man af murværkets forbandt kan aflæse forhøjelsen. Den store port i vestfløjen ud mod Sct. Anna Gade (Bymuseets indgang) var den offentlige indgang til Sct. Mariæ Kirkegård og nu til fattighusets gård. Kirkegårdsmuren må helt frem til 1800-årene have gået helt op til Karmeliterhusets nordvestgavl.

Karmeliterhusets gård ca. 1890

I løbet af 1600- og 1700-årene bygges der to bindingsværkslænger en mod øst og en mod nord, således at Karmeliterhuset bliver et firefløjet anlæg. Forstanderen for Almindeligt Hospital i klosterbygningerne og for Fattighuset bor i 1700- og 1800-årene i vestfløjens 1. sal. I sydfløjen findes der i 1761 i underetagen 3 opholdsrum med tilhørende køkkener og 33 himmelsenge desuden en prædikestol, hvor latinskolens øverste disciple holder prædiken med rektors tilladelse.

I 1790 blev førstesalen indrettet med stuer køkkener samt et lille aflukke til afdødes fattige ejendele. I salen stod 25 himmelsenge, i alt var der plads til 58 lemmer. I 1738 drives et spinderi i sydfløjens underetage, det stopper 7 år senere. Igen i 1806 oprettes der spinderi i Fattighuset med to spindestuer i forstanderlængen, det ophører 10 år senere.

I 1805 – 1841 var der på samme tid oprettet fattigskole i sydfløjen, for ikke mindre end 90 – 120 elever.! Ved Fattigskolens ophør i 1841 blev der indrettet kvistlejligheder til husvilde familier.

I 1761 bor der 71 fattiglemmer hvis gennemsnitsalder var 60 år og der er ingen børn. Antallet stiger indtil 1845 hvor der er 96. Der er ansat en kogekone til de fattige som sammen med familie bor på stedet. I 1872 er også indkvarteret menige soldater. I løbet af 1890’erne begyndte man at rømme det efterhånden forfaldne Fattighus som i folkemunde blev kaldt ”Skændselenshus”og i 1902 var de sidste lemmer væk.

Helsingørs Folkebibliotek 1910–1971

I mere end 60 år fyldte bøgerne hele den gamle bygning ud.

I 1973 fik Helsingør Bymuseum overladt Karmeliterhuset. Bymuseet havde indtil da haft til huse på Marienlyst Slot.