Forskel mellem versioner af "Moltkes Palæ"
(Oprettede siden med ' Nordre Strandvej 24, Helsingør Erik Oluf greve Moltke havde Villa Moltke som sommerbolig. Hans bopæl resten af året af året var i Sct. Annæ Gade i København. Han var...') |
|||
Linje 12: | Linje 12: | ||
I 1953 fik Helsingør kommune tilbudt at købe "Villa Moltke" for 185.000 kr. Det besluttede byrådet at gøre med tanke på at indrette huset til vandrerhjem og lejrskole til afløsning af det hidtidige, men nedslidte Wisborg syd for Helsingør. Inden huset kunne tages i brug som vandrerhjem blev det renoveret og hovedhuset bygget helt om. I 1955 blev det kommunale vandrerhjem indviet. Ejendommen fik nu navnet "Moltkes Palæ" - en betegnelse, der bruges endnu i dag. | I 1953 fik Helsingør kommune tilbudt at købe "Villa Moltke" for 185.000 kr. Det besluttede byrådet at gøre med tanke på at indrette huset til vandrerhjem og lejrskole til afløsning af det hidtidige, men nedslidte Wisborg syd for Helsingør. Inden huset kunne tages i brug som vandrerhjem blev det renoveret og hovedhuset bygget helt om. I 1955 blev det kommunale vandrerhjem indviet. Ejendommen fik nu navnet "Moltkes Palæ" - en betegnelse, der bruges endnu i dag. | ||
− | Se også Helsingør Vandrerhjem. | + | Se også [[Helsingør Vandrerhjem]]. |
Kilde: Lars Bjørn Madsen: Greve Moltkes Villa - historien om Helsingør Vandrerhjem. 2011. | Kilde: Lars Bjørn Madsen: Greve Moltkes Villa - historien om Helsingør Vandrerhjem. 2011. |
Versionen fra 21. apr 2016, 09:55
Nordre Strandvej 24, Helsingør
Erik Oluf greve Moltke havde Villa Moltke som sommerbolig. Hans bopæl resten af året af året var i Sct. Annæ Gade i København. Han var søn af udenrigsminister Frederik Moltke. Han havde ikke anden tilknytning til Helsingør end denne sommerbolig. Hans slægt har ellers sat sine tydelige fingeraftryk på Helsingør, idet det var hans tipoldefar, Adam Gottlob Moltke, der i 1758-1764 lod Marienlyst Slot opføre. Andre slægtninge havde også lystejendomme i Helsingør og omegn. Så det var måske derfor, at Erik Moltke havde lyst til en sommerbolig i nærheden.
Arealet, hvor Villa Moltke blev bygget, var en udstykning fra Marienlyst Slot. Slottet blev i 1851 solgt af Staten til Helsingør kommune, som så solgte en række strandgrunde fra for at skaffe penge til vedligeholdelse af slottet. Der var rift om disse strandgrunde, bl. a. af københavnske rigmænd - og en af dem var Erik Moltke som fik skøde på sin strandgrund i 1909. Her fik han bygget sit palæ af en sommerbolig, som han kaldte "Villa Moltke". Navne på huse var nødvendigt på den tid af hensyn til postvæsenet, da der ikke var gadenumre påbudt endnu. Villaen stod færdig i 1910. Set udefra var der noget herregårddrøm over bygningen, som den prangende lå der ned til Øresund. Det gælder stadigvæk - både når man betragter huset forfra og eller ser det fra strandsiden.
Indendørs var der et væld af værelser, som Erik Moltke må have haft en fornemmelse af, at han kunne få brug for til en familie, men han forblev enlig hele livet igennem. Der var flere stuer, herunder flere dagligstuer, flere soverum, folkestue til personalet, stryge- og linnedstue, spisestue og herreværelse. Staben af tjenestefolk bestod af en husjomfru, som vi i dag ville betegne som husbestyrerinde, kokkepige, stuepige, gartner, portner og chauffør. De boede i villaen om sommeren, men flyttede sammen med Erik Moltke tilbage til bopælen i København, når sommeren gik på hæld.
Den 15. april 1944 beslaglagde den tyske værnemagt Ville Moltke. Tyskerne forlod først villaen den 12. juni 1945. Da var huset modent til et større reparationsarbejde ligesom der manglede adskillige værdifulde inventar og service.
I 1953 fik Helsingør kommune tilbudt at købe "Villa Moltke" for 185.000 kr. Det besluttede byrådet at gøre med tanke på at indrette huset til vandrerhjem og lejrskole til afløsning af det hidtidige, men nedslidte Wisborg syd for Helsingør. Inden huset kunne tages i brug som vandrerhjem blev det renoveret og hovedhuset bygget helt om. I 1955 blev det kommunale vandrerhjem indviet. Ejendommen fik nu navnet "Moltkes Palæ" - en betegnelse, der bruges endnu i dag.
Se også Helsingør Vandrerhjem.
Kilde: Lars Bjørn Madsen: Greve Moltkes Villa - historien om Helsingør Vandrerhjem. 2011.