Hjælp:Hjælp

Kom godt i gang

Inden man begynder at skrive en artikel, bør man sikre sig, at der ikke allerede findes en artikel i Helsingør Leksikon om emnet. Det gør man ved at søge på ordet i søgeboksen på forsiden. Man kan også begynde på en ny artikel ved at klikke på et rødt link i en eksisterende artikel (et rødt link betyder at der endnu ikke er en artikel i Helsingør Leksikon om emnet).

Når man vil skrive eller rette en artikel, kommer der automatisk en række genvejs-ikoner øverst på formularen. De bruges f.eks. hvis man vil skrive et ord med fed skrift. Selvom emnet man skriver om, står som en blå overskrift, kan det være praktisk at gentage ordet i løbet af de første linier, og da med fed skrift. Det pågældende ord markeres, og man klikker på "B" i genvejstasterne. Det medfører 3 anførsesltegn før og efter ordet og fed skrift, når man ser det færdige resultat.

Interne links fra et sted- eller personnavn i en artikel til en "hel" artikel om stedet/personen laves ved at markere ordet og klikke på genvejsikonet "Ab". Herved kommer der to skarpe paranteser om det markerede ord, og i det færdige resultat bliver linket rødt, hvis der endnu ikke er en artikel om emnet, og blåt hvis der findes en artikel. Det er fint at at lave links til ikke eksisterende artikler. Det opfattes som en opfordring til andre om at skrive artiklen.

Ligesom i det danske Wikipedia leksikon findes der mange muligheder for bogstavtyper, overskrifter, indrykninger, tabeller osv., men i langt de fleste tilfælde kan man klare sig med genvejstasterne.

Overskrifter

Overskriften skal stå på en linje for sig selv. Det højeste niveau - det blå opslagsord - indsættes automatisk af systemet, og har usynligt for os et lighedstegn på hver side.

Man har mulighed for at opdele sin tekst i afsnit. Ved at markere ordet, som skal være overskrift for afsnittet og klikke på "A" i genvejstasterne, dannes automatisk en niveau 2 overskrift (med 2 lighedstegn før og efter ordet).

En niveau 3 underorverskrift danner man med 3 lighedstegn før og efter ordet. Systemet indsætter automatisk en indholdsfortegnelse på siden, hvis der er mere end 3 afsnit (overskrifter) i en artikel.

Kategorier

Man kan nøjes med at melde sin artikel ind i eksisterende katagori, hvis man mener den findes - ellers lader man være. Oversigten over eksisterende kategorier får man ved at klikke på Kategorier fra forsiden.

Man melder en artikel ind i en kategori ved på en ny linie sidst i artiklen at sætte 2 skarpe paranteser umiddelbart før ordet Kategori og igen efter navnet på kategorien. Mellem ordet Kategori og navnet på kategorien er et kolon. Når en artikel er blevet tilmeldt en kategori, kan man i den færdige artikel se et link til kategorien nederst på siden.

Hvorfor kategorier

Kategorier er en måde at skabe en overordnet, hierarkisk struktur for artiklerne i Helsingør Leksikon. Det tilstræbes, at alle artikler i Helsingør Leksikon hører under mindst én kategori, fordi det er med til at sikre overblikket og søgemulighederne.

Hver kategoriside er en samling af sammenhørende sider med tiden suppleret med underkategorier. En given side kan tilhøre flere kategorier i modsætning til træstrukturer, som det f.eks. kendes fra mappestrukturen på en computer. Det er en meget nyttig egenskab ved kategorierne, da mange artikler indgår i et net af emner, som ikke kan klares af en almindelig hierarkisk præsentation af information.

Når der er oprettet en kategori bør der i almindelighed være en tilhørende artikel, der forklarer kategoriens emne. Denne artikel har en kategorihenvisning i bunden af artiklen til "sig selv", f.eks. har Sport en henvisning til kategorien "Kategori:Sport" i bunden af siden. "Sport" har flere underkategorier som f.eks. Kategori:Boldspil og Kategori:Cykling. Under "Boldspil" kan man dele begreberne yderligere op i flere underkategorier som f.eks. Kategori:Fodbold og Kategori:Håndbold.

For at melde en side til flere kategorier, skriver man et link til hver af de kategorier, der er tale om, umiddelbart efter hinanden, men med et enkelt linjeskift som adskillelse. For eksempel kunne en artikel om fodboldstøvler falde i følgende to kategorier: Kategori:Fodbold Kategori:Fodtøj OBS. I eksemplet mangler der 2 skarpe paranteser før og efter kategorierne. Der er ingen grund til både at tilmelde en artikel en given kategori samt en underkategori af denne. For eksempel skal artiklen Lacrosse kun høre under Kategori:Boldspil og ikke også Kategori:Sport. Dette skyldes, at artiklen reelt set allerede hører under den bredere kategori, idet kategorien "Boldspil" er en underkategori til kategorien "Sport". En artikel bør altid være tilmeldt den eller de mest specifikke kategorier, som den hører ind under.

Hvis man ønsker at flytte en artikel fra en kategori til en anden, skal man blot ændre på kategorinavnet i den allerede eksisterende kategorikode nederst i artiklen. Eksempelvis ville artiklen fodbold blive flyttet fra Kategori:Sport til Kategori:Boldspil ved at skifte koden Kategori:Sport ud med Kategori:Boldspil. Eksemplerne på kategorier er hentet fra det danske wikipedia leksikon.

Litteraturhenvisninger

I slutningen af en artikel kan man gøre opmærksom på bøger eller artikler, som kan give yderligere oplysninger om emnet. Man skriver tre lighedstegn = = =Litteratur= = = og indsætter oplysningerne om bogen eller artiklen i næste linie.

Det anbefales at man skriver bøger således: Gunnar Bergsten: Skovene omkring Helsingør. Helsingør, 1999 og tidsskriftsartikler således: Bent Jørgensen: Krigens monumenter (Forening & Museum. 2001. Nr. 2)

Eksterne links

I slutningen af en artikel kan man linke til hjemmesider udenfor Helsingør Leksikon. Man skriver 3 lighedstegn = = = Eksterne links = = = og på en ny linie starter man med en skarp parantes [ efterfulgt af selve linket, en skråstreg / et mellemrum og navnet på siden afsluttet af en skarp parantes]. Eksempel: Skarp parantesÅrenes huse. Dette gør at linket vises som teksten "Årenes huse" og man slipper for hele adressen med alle koderne.

Punktopstillinger

Punktopstillinger laves ved at skrive en stjerne * (for punkter) eller en havelåge # (for nummereret liste) i begyndelsen af linjen. Indrykkede underlister laves ved at skrive flere stjerner eller havelåger i begyndelsen af linjen **, ***, ##, ### osv.

Billeder

Læs gerne Helsingør Leksikons Politik for brug af billeder

For at kunne illustrere en artikel, kræver det at man har billedet på den PC man arbejder fra - enten på harddisken, på en cd-rom eller en USB nøgle. Det anbefales at billeder skannes i 300 dpi. Efter evt. beskæring og anden billedbehandling gemmes billedet med bredden 1024 pixel. I Helsingør Leksikon er der en øvre grænse på 150 Kb på billedfiler i forbindelse med uploadning. Et fotografi skannet i 300 dpi og gemt med en bredde på 1024 pixel vil ofte fylde mere end 150 Kb. Derfor skal man "gemme til web"/komprimere det i sit billedbehandlingsprogram. Funktionen findes både i Microsoft Office Picture Manager og i Photoshop og i mange andre programmer. Det anbefales at man navngiver billeder på en enkel genkendelig måde. Man uploader et billede fra sin PC ved at klikke på knappen [Upload billede], hvorefter der kommer en vejledning og en formularside frem.

Angående formularsiden: Rubrikken Kildefil udfyldes automatisk når man har valgt et foto. Rubrikken Målnavn udfyldes automatisk med navnet på det foto man vælger med knappen [Gennemse], f.eks. Bogormen2.jpg. I rubrikken Beskrivelse/kilde kan man skrive om billedet, f.eks.: Fotograferet december 2007 eller Tilhører Helsingør Byhistoriske Arkiv. Tryk på [Gem]. Billedet lægger sig på sin egen ”billedside” og skal nu linkes til den side, hvor det hører til.

I begyndelsen af artiklen, som billedet skal illustrere, indsættes en henvisning. Man klikker på ikonet for billedindsætning i rækken af genvejstaster (den tast med det meget lille foto/maleri) og der indsættes først i artiklen 2 skarpe paranteser Billede:Eksempel.jpg 2 skarpe paranteser. I stedet for "eksempel" indsætter man navnet på billedet, som i eksemplet var Bogormen2.

Det er nødvendigt med flere oplysninger for at få billedet placeret så optimalt som muligt i forhold til teksten. Først angiver man billedets placering på siden enten ’right’, ’left’ eller ’center’. Det anbefales at sætte det første billede i artiklen til højre = right. For at danne en ramme omkring billedet og give plads til billedtekst skriver man 'thumb'. Billedteksten skrives derefter f.eks. Bogormen - skultur ved Espergærde Bibliotek. Mellem hver oplysning skal der være en pipeline | Laves med [Alt Gr] og tasten i øverste linie med accenterne. Se eksemplet hvor 2 skarpe paranteser [[ er erstattet af ordene, altså 2 skarpe pranteserBillede:Bogormen2.jpg|right|thumb|Bogormen-skulptur ved Espergærde Bibliotek2 skarpe paranteser

Artiklen er klar

Når artiklen er færdig, klikker man på [Forhåndsvisning] neden for tekstfeltet, så man kan se, hvordan artiklen kommer til at se ud. Det giver mulighed for at rette eventuelle fejl inden siden gemmes. Når man klikker på [Gem side] bliver artiklen, rettelser og suppleringer med det samme en del af Helsingør Leksikon. Det er o.k. at klikke på [Forhåndsvisning] eller [Gem side] undervejs i forløbet. Hver gang man klikker på [Gem side] bliver det registreret i leksikonnets historik - prøv evt. at klikke på knappen [Historik] til højre under Værktøjer.

Ophavsret

Helsingør Leksikon tilslutter sig reglen fra det danske wikipedia leksikon som siger: "En ting er strengt forbudt på Wikipedia: Kopier aldrig tekst fra andre websider og ophavsretsbeskyttede værker uden at have fået tilladelse fra den der har ophavsretten."

Reglerne om ophavsret findes i ophavsretsloven. I § 1 stk. 1 og 2 står: "Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker".

Ophavsretten varer indtil 70 år efter ophavsmandens død. Fotografier er dog kun beskyttede 50 år efter at de er taget, med mindre de betragtes som et "fotografisk værk" - så er ophavsretten 70 år. Læs mere om fotografier og ophavsret [1]

I ophavsretslovens §22 tales om muligheden for at anvende rettighedshaveres værker uden at skulle spørge først. Der står: "Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet." I praksis betyder det i Helsingør Leksikon at: Rettighedshaverens navn og hvor citatet er taget fra (kilden) skal angives i forbindelse med citatet, og at omfanget af citatet skal være betinget af formålet.

Eksterne Links

Infokiosk - Ophavsret

Ophavsret.dk