Forskel mellem versioner af "Stenfeldtsvej"
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Huse i Helsingør. Helsingør, 1984. Bind. 2. S. 28. | Huse i Helsingør. Helsingør, 1984. Bind. 2. S. 28. | ||
| − | Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991 S. 110. | + | [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=mikkelsen+birger&field2=titel&term2=kong+peder&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991 S. 110.] |
Uddrag af Helsingør Byråds Forhandlinger 19/2 1923. S. 43. | Uddrag af Helsingør Byråds Forhandlinger 19/2 1923. S. 43. | ||
Versionen fra 8. maj 2008, 08:15
Vejen er opkaldt efter Jacob August Stenfeldt, Helsingørs borgmester 1820-1848.
I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk.
På borgmester Peder Christensens initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved Rosenkildesvejs udmunding i Gurrevej til rådighed for byggeforeningen. Arkitekten Karl Zandersen blev bedt om at lave tegninger til byggeriet. Resultatet blev 41 huse med i alt 68 lejligheder. Bebyggelsen kaldtes/kaldes i folkemunde "Negerlandsbyen".
Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: Rosenstandsvej, Olriksvej og Stenfeldtsvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923.
Litteratur/kilder
Huse i Helsingør. Helsingør, 1984. Bind. 2. S. 28.
Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991 S. 110.
Uddrag af Helsingør Byråds Forhandlinger 19/2 1923. S. 43.
Helsingør Dagblad 20/2 1923.