Forskel mellem versioner af "Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik, I.L. Tvede"

Nuværende version fra 28. dec 2016, 10:48

Postkort

Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik, J.L. Tvede, blev dannet i 1889 til videreførsel og "sikring" af det af Jens Levin Tvede ejede og drevne brænderi beliggende i Stjernegade 25.

Frem til 1830’erne var der registreret 36 brænderier i Helsingør. Antallet var i 1848 reduceret til 12, i 1862 er der kun registreret 5 tilbageværende brænderier og i 1890 er kun Tvedes brænderi tilbage. Reduktionen skete ikke kun som følge af sundtoldens nedlæggelse i 1857, men kan snarere tilskrives de resterende brænderiers voksende effektivitet ved anvendelse af nyere teknik, hvorved også kvaliteten forbedredes.

I. L. Tvedes Brænderi grundlagdes 1842 af Jørgen Martin Hansen Tvede ved køb af G. A. Galschiøts brændevinsbrænderi, Sudergade 23 i Helsingør.

En oversigt over virksomhedens udvikling er anført i en separat artikel kaldet Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik - Kronologisk oversigt

Jørgen Martin Hansen Tvede drev brænderiet indtil sin død i 1849. Kort tid forinden havde J.L. Tvede afbrudt sin påbegyndte uddannelse til polytekniker på grund af faderens sygdom og var flyttet hjem til forældrene for at hjælpe med driften.

J.L. Tvede videreførte brænderiet for sin moder, Chatrine, indtil hendes død i 1854, hvorefter han selv drev det for egen regning. Begunstiget af de forøgede afsætningsmuligheder, som det stigende antal skibe på Helsingørs red skabte, drev han det oprindelige beskedne brænderi frem til en betydelig virksomhed. Ifølge opgørelser for året 1854 solgtes der 88.000 liter 7-gradet og 117.000 liter 8-gradet brændevin fra Tvedes brænderi. (8-grader spendrup svarer til 47% volumen).

Efter at brænderiet blev ødelagt ved en brand i 1864 flyttede J.L. Tvede fabrikationen til ejendommen Stjernegade 25, hvor der i forvejen af en tidligere ejer var indrettet et mindre brænderi. Her blev opført et helt nyt og tidssvarende moderne dampbrænderi.

Der blev bygget nye bygninger, til Stjernegade malteriet med den kamtakkede gavl, og de øvrige produktionsbygninger blev opført i tidens stil på den tidligere havejord på grunden, der afgrænsedes af Stjernegade, Fiolgade og den nuværende I.L. Tvedes Vej. Samtidig blev produktionen lagt om fra brændevinsbrænding til spritfremstilling og Tvede moderniserede fremstillingsmetoderne.

Allerede i 1868 anskaffedes det første spritrectifikationsapparat, og knap fem år senere indførtes højtrykskogning, som var forudsætningen for anvendelsen af majs i produktionen, som han var blandt de første til at anvende. Takket være de moderiserede metoder passerede produktionen 1 mio. liter i 1883.

Tvede fremstillede, udover "Kronborg Akvavit", forskellige brændevinsbittere bl.a. "Kronborg Taffel Bitter", som blev berømmet viden om. Desuden fremstilledes "Kronborg Tafel-Bitter Essens" tillige med en "Angustora-Bitter", en sammensat "China-Bitter" og endelig en "Roborans-Bitter"

1877 udvidedes driften med et "Hvidt øl og Skibsbryggeri", 1885 med likørfabrik og 1887 med gærfabrik. I 1888 flyttedes hvidtølsfabrikationen til en nyopført ejendom Fiolgade 22.

Destillationsresten, kaldet bærmen anvendtes som kreaturfoder. Den blev anvendt til opfodring af stude i stalden opført på brænderiets grund. Den overskydende del af bærmen blev solgt til omegnens bønder, som fik den udleveret mod betaling med ”bærmpenge”, poletter præget til formålet, og som solgtes i butikken.

Jens Levin Tvede, der var født 1830, døde i 1891. Forinden var firmaet i 1889 ændret til et aktieselskab, Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik, I.L. Tvede, med sønnen, Charles Tvede som direktør. Det var en blomstrende virksomhed, Charles Tvede overtog, da faderen døde, kun 61 år gammel. Helsingør Spritfabrik var rent faktisk på det tidspunkt landets tredje største.

Virksomheden nedlagdes 1919 i forbindelse med den af staten tilskyndede koncentrering og monopolisering af sprifabrikation, og fusioneredes med De Danske Spritfabrikker. Charles Tvede var formand for bestyrelsen for De Danske Spritfabrikker fra 1923 til 1931.

Spritfabrikkens fire høje firkantede skorstene ophørte dermed at spy kulrøg over kvarteret. Bygningerne blev delvis anvendt til lagerbygninger og af mindre håndværksvirksomheder, men henlå i de næste 45 år i malerisk forfald.

Af bygningerne på det store areal mellem Stjernegade og Fiolgade er kun bevaret en reduceret udgave af hvidtølsbryggeriet i Fiolgade, som efter skiftende anvendelser, herunder eddikebryggeri og avistrykkeri, nu er ombygget til kontorhus.

Litteratur

Kenno Pedersen: Brændevinsindustrien i Helsingør i anden halvdel af 1800-årene. (Helsingør Kommunes museer. 1986. S. 73-82)

Kenno Pedersen: Industrier i Helsingør før det 20. århundrede. (Fra Frederiksborg Amt. 1973. S. 5-46)

Kenno Pedersen: En gammel brændevinsbitter fra Helsingør. (Folk og minder fra Nordsjælland. 1981. S. 29-31)

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde: Klostergade ... Helsingør, 2003

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
-Frem til 1830’erne var der registreret 36 brænderier i Helsingør. Antallet var i 1848 reduceret til 12, og i 1862 er der kun registreret 5 tilbageværende brænderier. Reduktionen kan ikke kun tilskrives sundtoldens nedlæggelse i 1857, men kan snarere tilskrives de resterende brænderiers voksende effektivitet ved anvendelse af nyere teknik, hvorved også kvaliteten forbedredes.
+Frem til 1830’erne var der registreret 36 brænderier i Helsingør. Antallet var i 1848 reduceret til 12, i 1862 er der kun registreret 5 tilbageværende brænderier og i 1890 er kun Tvedes brænderi tilbage. Reduktionen skete ikke kun som følge af sundtoldens nedlæggelse i 1857, men kan snarere tilskrives de resterende brænderiers voksende effektivitet ved anvendelse af nyere teknik, hvorved også kvaliteten forbedredes.
 I. L. Tvedes Brænderi grundlagdes 1842 af [[Jørgen Martin Hansen Tvede]] ved køb af G. A. Galschiøts brændevinsbrænderi, [[Sudergade 23]] i Helsingør.
+En oversigt over virksomhedens udvikling er anført i en separat artikel kaldet [[Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik - Kronologisk oversigt]]
 Jørgen Martin Hansen Tvede drev brænderiet indtil sin død i 1849.
 Kort tid forinden havde  J.L. Tvede afbrudt sin påbegyndte uddannelse til polytekniker på grund af faderens sygdom og var flyttet hjem til forældrene for at hjælpe med driften.
@@ Linje 10: / Linje 13: @@
 J.L. Tvede videreførte brænderiet for sin moder, Chatrine, indtil hendes død i 1854, hvorefter han selv drev det for egen regning. Begunstiget af de forøgede afsætningsmuligheder, som det stigende antal skibe på Helsingørs red skabte, drev han det oprindelige beskedne brænderi frem til en betydelig virksomhed. Ifølge opgørelser for året 1854 solgtes der 88.000 liter 7-gradet og 117.000 liter 8-gradet brændevin fra Tvedes brænderi. (8-grader spendrup svarer til 47% volumen).
-Efter at brænderiet blev ødelagt ved en brand i 1864 flyttede J.L. Tvede fabrikationen til ejendommen [[Stjernegade 25]], hvor der i forvejen af en tidligere ejer var indrettet et mindre brænderi. Her blev nyopført et helt nyt og tidssvarende moderne dampbrænderi, Samtidig blev produktionen lagt om fra brændevinsbrænding til spritfremstilling og Tvede moderniserede fremstillingsmetoderne. Han var også blandt de første, der anvendte majs i fabrikationen.
+Efter at brænderiet blev ødelagt ved en brand i 1864 flyttede J.L. Tvede fabrikationen til ejendommen [[Stjernegade 25]], hvor der i forvejen af en tidligere ejer var indrettet et mindre brænderi. Her blev opført et helt nyt og tidssvarende moderne dampbrænderi.
+Der blev bygget nye bygninger, til Stjernegade malteriet med den kamtakkede gavl, og de øvrige produktionsbygninger blev opført i tidens stil på den tidligere havejord på grunden, der afgrænsedes af [[Stjernegade]], Fiolgade og den nuværende [[I.L. Tvedes Vej]]. Samtidig blev produktionen lagt om fra brændevinsbrænding til spritfremstilling og Tvede moderniserede fremstillingsmetoderne.
+Allerede i 1868 anskaffedes det første spritrectifikationsapparat, og knap fem år senere indførtes højtrykskogning, som var forudsætningen for anvendelsen af majs i produktionen, som han var blandt de første til at anvende. Takket være de moderiserede metoder passerede produktionen 1 mio. liter i 1883.
+Tvede fremstillede, udover "Kronborg Akvavit", forskellige brændevinsbittere bl.a. "Kronborg Taffel Bitter", som blev berømmet viden om. Desuden fremstilledes "Kronborg Tafel-Bitter Essens" tillige med en "Angustora-Bitter", en sammensat "China-Bitter" og endelig en "Roborans-Bitter"
-udvidedes driften med hvidtølsbryggeri, 1885 med likørfabrik og 1887 med gærfabrik.
+udvidedes driften med et "Hvidt øl og Skibsbryggeri", 1885 med likørfabrik og 1887 med gærfabrik.
-I 1888 flyttedes hvidtølsfabrikationen til en ny ejendom [[Fiolgade 22]].
+I 1888 flyttedes hvidtølsfabrikationen til en nyopført ejendom [[Fiolgade 22]].
 Destillationsresten, kaldet bærmen anvendtes som kreaturfoder. Den blev anvendt til opfodring af stude i stalden opført på brænderiets grund. Den overskydende del af bærmen blev solgt til omegnens bønder, som fik den udleveret mod betaling med ”bærmpenge”, poletter præget til formålet, og som solgtes i butikken.
-Jens Levin Tvede der var født 1830, døde i 1891. Forinden var firmaet i 1889 ændret til et aktieselskab, Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik, I.L. Tvede, med sønnen, [[Charles Tvede]] som direktør. Det nedlagdes 1919 i forbindelse med den af staten tilskyndede koncentrering af sprifabrikation, og fusioneredes med De Danske Spritfabrikker. Charles Tvede var formand for bestyrelsen for De Danske Spritfabrikker fra 1923 til 1931.
+Jens Levin Tvede, der var født 1830, døde i 1891. Forinden var firmaet i 1889 ændret til et aktieselskab, Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik, I.L. Tvede, med sønnen, [[Charles Tvede]] som direktør.  Det var en blomstrende virksomhed, Charles Tvede overtog, da faderen døde, kun 61 år gammel. Helsingør Spritfabrik var rent faktisk på det tidspunkt landets tredje største.
+Virksomheden nedlagdes 1919 i forbindelse med den af staten tilskyndede koncentrering og monopolisering af sprifabrikation, og fusioneredes med De Danske Spritfabrikker. Charles Tvede var formand for bestyrelsen for De Danske Spritfabrikker fra 1923 til 1931.
-Af bygningerne på det store areal mellem Stjernegade og Fiolgade er kun bevaret en reduceret udgave af hvidtølsbryggeriet i Fiolgade, som efter skiftende anvendelser, herunder eddikebryggeri og avistrykkeri, er ombygget til kontorhus.
+Spritfabrikkens fire høje firkantede skorstene ophørte dermed at spy kulrøg over kvarteret. Bygningerne blev delvis anvendt til lagerbygninger og af mindre håndværksvirksomheder, men henlå i de næste 45 år i malerisk forfald.
-Denne artikel er under udarbejdelse.
+Af bygningerne på det store areal mellem Stjernegade og Fiolgade er kun bevaret en reduceret udgave af hvidtølsbryggeriet i Fiolgade, som efter skiftende anvendelser, herunder eddikebryggeri og avistrykkeri, nu er ombygget til kontorhus.
 [[Kategori:Virksomheder]]
+===Litteratur===
+[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A72700015 Kenno Pedersen: Brændevinsindustrien i Helsingør i anden halvdel af 1800-årene. (Helsingør Kommunes museer. 1986. S. 73-82)]
+[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A77474706 Kenno Pedersen: Industrier i Helsingør før det 20. århundrede. (Fra Frederiksborg Amt. 1973. S. 5-46)]
+[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A70808722 Kenno Pedersen: En gammel brændevinsbitter fra Helsingør. (Folk og minder fra Nordsjælland. 1981. S. 29-31)]
+[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde: Klostergade ... Helsingør, 2003]