Forskel mellem versioner af "Rosenstandsvej"
(Siden blev oprettet: Vejen er opkaldt efter Philip Rosenstand, Helsingørs borgmester 1886-1907. I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev...) |
(Kategori tilføjet) |
||
| (6 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | * 3000 Helsingør | ||
| + | * Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” | ||
| + | |||
| + | |||
Vejen er opkaldt efter [[Philip Rosenstand]], Helsingørs borgmester 1886-1907. | Vejen er opkaldt efter [[Philip Rosenstand]], Helsingørs borgmester 1886-1907. | ||
I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk. | I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk. | ||
| − | På borgmester Peder | + | På borgmester [[Peder Christensen]]s initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved [[Rosenkildesvej]]s udmunding i [[Gurrevej]] til rådighed for byggeforeningen. Arkitekten [[Karl Zandersen]] blev bedt om at lave tegninger til byggeriet. Resultatet blev 41 huse med i alt 68 lejligheder. Bebyggelsen kaldtes/kaldes i folkemunde "Negerlandsbyen". |
Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: [[Stenfeldtsvej]], [[Olriksvej]] og Rosenstandsvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923. | Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: [[Stenfeldtsvej]], [[Olriksvej]] og Rosenstandsvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923. | ||
| − | ===Litteratur/ | + | ===Litteratur=== |
| − | Huse i Helsingør. Helsingør, 1984. Bind. 2. S. 28 | + | [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=huse+i+helsing%F8r%2C+2&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Huse i Helsingør. Helsingør, 1984. Bind. 2. S. 28] |
| − | Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991 S. 110. | + | [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=mikkelsen+birger&field2=titel&term2=kong+peder&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991 S. 110.] |
Uddrag af Helsingør Byråds Forhandlinger 19/2 1923. S. 43. | Uddrag af Helsingør Byråds Forhandlinger 19/2 1923. S. 43. | ||
| Linje 16: | Linje 20: | ||
Helsingør Dagblad 20/2 1923. | Helsingør Dagblad 20/2 1923. | ||
| − | [[Kategori: | + | ===Eksternt link=== |
| + | [http://www.negerlandsby.dk/index1.htm Negerlandsbyen - Andelsbyggeforeningen Helsingørs hjemmeside] | ||
| + | |||
| + | [[Kategori:Gader og veje]] | ||
| + | |||
| + | [[Kategori:Boligområder}} | ||
Nuværende version fra 31. okt 2017, 07:35
- 3000 Helsingør
- Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”
Vejen er opkaldt efter Philip Rosenstand, Helsingørs borgmester 1886-1907.
I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk.
På borgmester Peder Christensens initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved Rosenkildesvejs udmunding i Gurrevej til rådighed for byggeforeningen. Arkitekten Karl Zandersen blev bedt om at lave tegninger til byggeriet. Resultatet blev 41 huse med i alt 68 lejligheder. Bebyggelsen kaldtes/kaldes i folkemunde "Negerlandsbyen".
Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: Stenfeldtsvej, Olriksvej og Rosenstandsvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923.
Litteratur
Huse i Helsingør. Helsingør, 1984. Bind. 2. S. 28
Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991 S. 110.
Uddrag af Helsingør Byråds Forhandlinger 19/2 1923. S. 43.
Helsingør Dagblad 20/2 1923.
Eksternt link
Negerlandsbyen - Andelsbyggeforeningen Helsingørs hjemmeside
[[Kategori:Boligområder}}