Forskel mellem versioner af "Naverhulen"

Nuværende version fra 16. mar 2019, 15:13

Porten ind til Navergården i Sct. Anna Gade 21. Overliggeren på porten viser foruden husets navn alverdens folkeslag der omfavner hinanden. Port-overliggeren er skåret af Harry Nielsen, der var snedker på Helsingør Værft

Naverhulen er det populære navn for Navergården i Sct. Anna Gade 21. Ejendommen er hjemsted og værneting for Klub For Berejste Haandværkere i Helsingør (»Naverne«), der blev stiftet den 15. marts 1919 ved et møde i Arbejdernes Forsamlingshus i Søstræde (det såkaldte "Bechs Hotel") og ved en senere stiftende generalforsamling i "Hotel du Nord" i Stengade.

Naverne har rod i Helsingørs traditionelle, århundredgamle laugsvæsen, ikke mindst på grund af Øresundstolden, der skabte en stor skare velhavende købmænd, embedsmænd ved toldkammeret og andre og dermed et givtigt marked for håndværkere fra nær og fjern. Laugsvæsenet ophævedes i 1862 som en følge af næringsfrihedsloven i 1857, samtidig med sundtoldens ophævelse.

Men stadig begav håndværkssvendene sig på valsen, og efterhånden opstod lokale foreninger for berejste skandinaviske håndværkere, forkortet til »navere«. Naverklubben i Helsingør havde først til huse i et beskedent kælderlokale i forsamlingsbygningen. Så flyttede de til "Hotel du Nord" og "Hotel Kronborg" i Strandgade 47 med indgang fra Grollowstræde 2, og i 1935 videre til Sct. Olai Gade 22 i en nedlagt rejsestald (interiørbilledet "Indenfor i Naverhulen" her er fra den gamle Naverhule i Sct. Olaigade 22) tilhørende Industriforeningen (i dag en del af en restaurant), indtil de i 1944 købte farvehandler R. Christiansens hus - Hoffmanns tidligere smedje - i Sct. Anna Gade 21 med henblik på at indrette den nuværende »Naverhule« til brug for de dengang godt 100 medlemmer. Huset blev købt for 25.000 kr. indsamlet blandt medlemmerne.

Indenfor i Naverhulen

Da var der 3 lejligheder i forhus og sidehus. Bagest lå en kleinsmedie med en lille baggård bagest. Smedjen blev delvist nedrevet og et nyt hus opført med naverne som kvalificeret arbejdskraft.

I dag er den nordlige del af forhuset indrettet til en moderne lejlighed. Resten af bygningerne rummer Klubbens bestyrelseslokale (Tingstuen), et arkivrum, et lagerrum (Laden), mødelokaler (Hulen) med daglig åbningstid for Klubbens medlemmer. Det er muligt for selskaber fra min. 20 personer at besøge Naverhulen og få en spændende orientering om Naverbevægelsen (de frie, vandrende svende) og om Klubben og Naverhulen. Klubbens love begrænser medlemstallet til 160. Se mere og nærmere på klubbens hjemmeside. Emnet kan også belyses på www.naverne.com (CUK´s hjemmeside).

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Billede:Navergaarden1|250px|right|thumb|Porten ind til Navergården i Sct. Anna Gade 21]]
+[[Billede:Naverporten1.jpg|250px|right|thumb|Porten ind til Navergården i Sct. Anna Gade 21. Overliggeren på porten viser foruden husets navn alverdens folkeslag der omfavner hinanden. Port-overliggeren er skåret af Harry Nielsen, der var snedker på Helsingør Værft]]
 '''Naverhulen''' er det populære navn for Navergården i '''Sct. Anna Gade 21'''. Ejendommen er hjemsted og værneting for '''Klub For Berejste Haandværkere i Helsingør''' (»Naverne«), der blev stiftet den 15. marts 1919 ved et møde i Arbejdernes Forsamlingshus i Søstræde (det såkaldte "Bechs Hotel") og ved en senere stiftende generalforsamling i "Hotel du Nord" i Stengade.
-'''Naverne''' har rod i Helsingørs traditionelle, århundredgamle laugsvæsen, ikke mindst på grund af Øresundstolden, der skabte en stor skare velhavende købmænd, embedsmænd ved toldkammeret og andre og dermed et givtigt marked for håndværkere fra nær og fjern. Laugsvæsenet ophævedes i 1862 som en følge af næringsfrihedsloven i 1857, samtidig med sundtoldens ophævelse. Men stadig begav håndværkssvendene sig på valsen, og efterhånden opstod lokale foreninger for berejste skandinaviske håndværkere, forkortet til »navere«. Naverklubben i Helsingør havde først til huse i et beskedent kælderlokale i forsamlingsbygningen. Så flyttede de til "Hotel du Nord" og "Hotel Kronborg" i Strandgade 47 med indgang fra Grollowstræde 2, og i 1935 videre til [[Sct. Olai Gade 22]] i en nedlagt rejsestald tilhørende Industriforeningen (i dag en del af en restaurant), indtil de i 1944 købte farvehandler R. Christiansens hus - Hoffmanns tidligere smedie - i Sct. Anna Gade 21 med henblik på at indrette den nuværende »Naverhule« til brug for de dengang godt 100 medlemmer. Da var der 3 lejligheder i forhus og sidehus. Bagest lå en kleinsmedie med en lille baggård bagest. Smedien blev delvist nedrevet og et nyt hus opført med naverne som kvalificeret arbejdskraft.
+'''Naverne''' har rod i Helsingørs traditionelle, århundredgamle laugsvæsen, ikke mindst på grund af Øresundstolden, der skabte en stor skare velhavende købmænd, embedsmænd ved toldkammeret og andre og dermed et givtigt marked for håndværkere fra nær og fjern. Laugsvæsenet ophævedes i 1862 som en følge af næringsfrihedsloven i 1857, samtidig med sundtoldens ophævelse.
+Men stadig begav håndværkssvendene sig på valsen, og efterhånden opstod lokale foreninger for berejste skandinaviske håndværkere, forkortet til »navere«. Naverklubben i Helsingør havde først til huse i et beskedent kælderlokale i forsamlingsbygningen. Så flyttede de til "Hotel du Nord" og "Hotel Kronborg" i Strandgade 47 med indgang fra Grollowstræde 2, og i 1935 videre til Sct. Olai Gade 22 i en nedlagt rejsestald (interiørbilledet "Indenfor i Naverhulen" her er fra den gamle Naverhule i Sct. Olaigade 22) tilhørende Industriforeningen (i dag en del af en restaurant), indtil de i 1944 købte farvehandler R. Christiansens hus - Hoffmanns tidligere smedje - i Sct. Anna Gade 21 med henblik på at indrette den nuværende »Naverhule« til brug for de dengang godt 100 medlemmer. Huset blev købt for 25.000 kr. indsamlet blandt medlemmerne.
+[[Billede:Naverhulen1.jpg|right|250px|thumb|Indenfor i Naverhulen]]
+Da var der 3 lejligheder i forhus og sidehus. Bagest lå en kleinsmedie med en lille baggård bagest. Smedjen blev delvist nedrevet og et nyt hus opført med naverne som kvalificeret arbejdskraft.
 I dag er den nordlige del af forhuset indrettet til en moderne lejlighed. Resten af bygningerne rummer Klubbens bestyrelseslokale (Tingstuen), et arkivrum, et lagerrum (Laden), mødelokaler (Hulen) med daglig åbningstid for Klubbens medlemmer. Det er muligt for selskaber fra min. 20 personer at besøge Naverhulen og få en spændende orientering om Naverbevægelsen (de frie, vandrende svende) og om Klubben og Naverhulen. Klubbens love begrænser medlemstallet til 160. Se mere og nærmere på [http://www.naverhulen.dk klubbens hjemmeside]. Emnet kan også belyses på www.naverne.com (CUK´s hjemmeside).
 [[Kategori:Huse]]
 [[Kategori:Foreninger]]