Forskel mellem versioner af "Lundegade"
(Afsnit tilføjet) |
|||
| (8 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | [[Billede:B30262Lundeg740122.jpg|right|250px|thumb|Byggetomt Lundegade 24. Foto: Anne-Sofie Rubæk 22/-1974]] | ||
| + | * 3000 Helsingør | ||
| + | * Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” | ||
| + | |||
| + | ===Forhistorien=== | ||
I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod [[Sct. Anna Gade]], hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade. | I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod [[Sct. Anna Gade]], hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade. | ||
| − | Helsingørs ældste og officielle udfartsvej var Sct. Anna Gade, hvor Røde Port var beliggende. Med portens flytning i 1661 til det sted, hvor de to gader løber sammen, blev Lundegade inkorporeret i det kontrollerede bygadenet, hvorefter området lidt efter lidt skiftede karakter. Med tidernes skiften følte beboerne sig ilde berørt ved Bøddelgadenavnet, og i 1847 blev det gamle Lundegade taget op igen". | + | Helsingørs ældste og officielle udfartsvej var Sct. Anna Gade, hvor Røde Port var beliggende. Med portens flytning i 1661 til det sted, hvor de to gader løber sammen, blev Lundegade inkorporeret i det kontrollerede bygadenet, hvorefter området lidt efter lidt skiftede karakter. Med tidernes skiften følte beboerne sig ilde berørt ved Bøddelgadenavnet, og i 1847 blev det gamle Lundegade taget op igen." |
| + | |||
| + | Røde Port lå lige før området [[Lappen]] og blev også kaldt for Lappeport. Det var den nordligste af Helsingørs [[Byporte i Helsingør | byporte]], der førte mod Hellebæk og Esrum. | ||
Fra 1783 og de omkring 50 år domineredes gadens vestlige side af den 600 alen lange Claessenske [[Reberbanen |reberbane]]. | Fra 1783 og de omkring 50 år domineredes gadens vestlige side af den 600 alen lange Claessenske [[Reberbanen |reberbane]]. | ||
| − | I 1928 blev Lundegade og Nordre Strandvej på strækningen mellem Lappen og Sommariva belagt med beton, og Lundegade blev dermed den første/en af de første danske betonveje. | + | ===Betonvej=== |
| + | I 1928 blev Lundegade og [[Nordre Strandvej]] på strækningen mellem [[Lappen]] og [[Sommariva]] belagt med beton, og Lundegade blev dermed den første/en af de første danske betonveje. | ||
===Litteraturhenvisninger=== | ===Litteraturhenvisninger=== | ||
| − | Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973 | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973. Side 75.] |
| − | Lars Bjørn Madsen: Da Helsingør fik sin første betonvej (Forening & Museum. 2001. Nr. 1) | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99315512 Lars Bjørn Madsen: Da Helsingør fik sin første betonvej (Forening & Museum. 2001. Nr. 1)] |
[[Kategori:Gader og veje]] | [[Kategori:Gader og veje]] | ||
Nuværende version fra 22. jun 2017, 15:08
- 3000 Helsingør
- Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”
Forhistorien
I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod Sct. Anna Gade, hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.
Helsingørs ældste og officielle udfartsvej var Sct. Anna Gade, hvor Røde Port var beliggende. Med portens flytning i 1661 til det sted, hvor de to gader løber sammen, blev Lundegade inkorporeret i det kontrollerede bygadenet, hvorefter området lidt efter lidt skiftede karakter. Med tidernes skiften følte beboerne sig ilde berørt ved Bøddelgadenavnet, og i 1847 blev det gamle Lundegade taget op igen."
Røde Port lå lige før området Lappen og blev også kaldt for Lappeport. Det var den nordligste af Helsingørs byporte, der førte mod Hellebæk og Esrum.
Fra 1783 og de omkring 50 år domineredes gadens vestlige side af den 600 alen lange Claessenske reberbane.
Betonvej
I 1928 blev Lundegade og Nordre Strandvej på strækningen mellem Lappen og Sommariva belagt med beton, og Lundegade blev dermed den første/en af de første danske betonveje.
Litteraturhenvisninger
Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973. Side 75.
Lars Bjørn Madsen: Da Helsingør fik sin første betonvej (Forening & Museum. 2001. Nr. 1)