Forskel mellem versioner af "Reberbaneparken"
| (2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Billede:Reberbanen.jpg|right|thumb|250px|Reberbaneparken]]'''Reberbaneparken''' er en kommunalt ejet, offentlig park beliggende mellem [[Claessensvej]], [[Marienlyst Allé]] og [[Lundegade]], afgrænset mod øst af Hovedbiblioteket. | + | [[Billede:Reberbanen.jpg|right|thumb|250px|Reberbaneparken]]'''Reberbaneparken''' er en kommunalt ejet, offentlig park beliggende mellem [[Claessensvej]], [[Marienlyst Allé]] og [[Lundegade]], afgrænset mod øst af [[Helsingør Kommunes Biblioteker |Hovedbiblioteket]]. (nedrevet i 2017, på arealet er opføre en udvidelse af Helsingør Byskole i 2019) |
Reberbanen er, set i historiens lys, en nyere forteelse, idet der på nævnte areal og næsten op til [[Kongensgade]], oprindelig lå tre kongelige fiske- og blegedamme. Mange af søerne i vor kommune er også tidligere kongelige fiskedamme, eksempelvis [[Hornbæk Sø]]. Førstnævnte damme benyttedes også som blegdamme, hvor det nye lærred kunne vaskes og derefter lægges til blegning i solen. Bedst kendt er nok blegdammene (Søerne) i København, hvorfra eksempelvis Blegdamsvej har sit navn. | Reberbanen er, set i historiens lys, en nyere forteelse, idet der på nævnte areal og næsten op til [[Kongensgade]], oprindelig lå tre kongelige fiske- og blegedamme. Mange af søerne i vor kommune er også tidligere kongelige fiskedamme, eksempelvis [[Hornbæk Sø]]. Førstnævnte damme benyttedes også som blegdamme, hvor det nye lærred kunne vaskes og derefter lægges til blegning i solen. Bedst kendt er nok blegdammene (Søerne) i København, hvorfra eksempelvis Blegdamsvej har sit navn. | ||
Reberbaneparken har sit navn efter [[Reberbanens Vænge]] og den [[Reberbanen |reberbane]], Jean Jacob Claessen anlagde her i 1783. | Reberbaneparken har sit navn efter [[Reberbanens Vænge]] og den [[Reberbanen |reberbane]], Jean Jacob Claessen anlagde her i 1783. | ||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
I 1860 købte købmand [[Carl Adolph Galschiøt]] og læge Frederik Wilhelm Galschiøt størsteparten af Reberbanens Vænge. Redaktør [[Martinus Galschiøt]] arvede sidenhen ejendommen, og han besluttede i 1928, at testamentere Helsingør Kommune sin ejendom, mod at kommunen »vedligeholder den som samlet Park- og Blomsterhaveanlæg under en kyndig Gartners Ledelse, samt til aldrig at afhænde disse hverken helt eller delvis, ej heller yderligere at bebygge Grundene«. Anlægget skulle være offentligt tilgængeligt og under opsyn. | I 1860 købte købmand [[Carl Adolph Galschiøt]] og læge Frederik Wilhelm Galschiøt størsteparten af Reberbanens Vænge. Redaktør [[Martinus Galschiøt]] arvede sidenhen ejendommen, og han besluttede i 1928, at testamentere Helsingør Kommune sin ejendom, mod at kommunen »vedligeholder den som samlet Park- og Blomsterhaveanlæg under en kyndig Gartners Ledelse, samt til aldrig at afhænde disse hverken helt eller delvis, ej heller yderligere at bebygge Grundene«. Anlægget skulle være offentligt tilgængeligt og under opsyn. | ||
Efter Galschiøts død i 1940 overtog kommunen ejendommen, efter at byrådet enstemmigt havde besluttet »med Tak at modtage Arven på de i Testamentet anførte Vilkaar«. | Efter Galschiøts død i 1940 overtog kommunen ejendommen, efter at byrådet enstemmigt havde besluttet »med Tak at modtage Arven på de i Testamentet anførte Vilkaar«. | ||
| − | Kommunen besluttede dog i 1967 at benytte den østlige del af grunden til opførelsen af et nyt centralbibliotek som afløser for det gamle, trange og utidssvarende bibliotek i Karmeliterhuset. Det blev indviet den 2. juli 1971. Resten af Reberbaneparken er stadig offentlig park, der vedligeholdes af kommunen. | + | Kommunen besluttede dog i 1967 at benytte den østlige del af grunden til opførelsen af et nyt centralbibliotek som afløser for det gamle, trange og utidssvarende bibliotek i [[Karmeliterhuset]]. Det blev indviet den 2. juli 1971. Resten af Reberbaneparken er stadig offentlig park, der vedligeholdes af kommunen. |
[[Kategori:Haver og parker]] | [[Kategori:Haver og parker]] | ||
Nuværende version fra 31. okt 2019, 09:34
Reberbaneparken er en kommunalt ejet, offentlig park beliggende mellem Claessensvej, Marienlyst Allé og Lundegade, afgrænset mod øst af Hovedbiblioteket. (nedrevet i 2017, på arealet er opføre en udvidelse af Helsingør Byskole i 2019)
Reberbanen er, set i historiens lys, en nyere forteelse, idet der på nævnte areal og næsten op til Kongensgade, oprindelig lå tre kongelige fiske- og blegedamme. Mange af søerne i vor kommune er også tidligere kongelige fiskedamme, eksempelvis Hornbæk Sø. Førstnævnte damme benyttedes også som blegdamme, hvor det nye lærred kunne vaskes og derefter lægges til blegning i solen. Bedst kendt er nok blegdammene (Søerne) i København, hvorfra eksempelvis Blegdamsvej har sit navn. Reberbaneparken har sit navn efter Reberbanens Vænge og den reberbane, Jean Jacob Claessen anlagde her i 1783.
I 1860 købte købmand Carl Adolph Galschiøt og læge Frederik Wilhelm Galschiøt størsteparten af Reberbanens Vænge. Redaktør Martinus Galschiøt arvede sidenhen ejendommen, og han besluttede i 1928, at testamentere Helsingør Kommune sin ejendom, mod at kommunen »vedligeholder den som samlet Park- og Blomsterhaveanlæg under en kyndig Gartners Ledelse, samt til aldrig at afhænde disse hverken helt eller delvis, ej heller yderligere at bebygge Grundene«. Anlægget skulle være offentligt tilgængeligt og under opsyn. Efter Galschiøts død i 1940 overtog kommunen ejendommen, efter at byrådet enstemmigt havde besluttet »med Tak at modtage Arven på de i Testamentet anførte Vilkaar«. Kommunen besluttede dog i 1967 at benytte den østlige del af grunden til opførelsen af et nyt centralbibliotek som afløser for det gamle, trange og utidssvarende bibliotek i Karmeliterhuset. Det blev indviet den 2. juli 1971. Resten af Reberbaneparken er stadig offentlig park, der vedligeholdes af kommunen.