Forskel mellem versioner af "Ankerbakken"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
'''Ankerbakken''' er beliggende ved [[Strandgade]] ud for [[Grollowstræde]]. Navnet er ikke et egentligt gadenavn, men betegner en af de sandbanker, der i sundtoldstiden fandtes mellem de mange små haver ud for Strandgade. På de dengang stadig åbne arealer mod stranden kunne færgemænd og lodser slæbe deres både op på land. På Ankerbakken lagde man de ankere, der blev fisket op ude i Sundet. Det kunne være ankere, der var gået tabt for skippere, der havde været nødt til at kappe ankeret for hurtigt at kunne komme videre i tilfælde af, at det blæste op til storm.
+
* 3000 Helsingør
 +
*''Ankerbakken'' er beliggende ved [[Strandgade]] ud for [[Grollowstræde]]. Navnet er ikke et egentligt gadenavn, men betegner en af de sandbanker, der i sundtoldstiden fandtes mellem de mange små haver ud for Strandgade. På de dengang stadig åbne arealer mod stranden kunne færgemænd og lodser slæbe deres både op på land. På Ankerbakken lagde man de ankere, der blev fisket op ude i Sundet. Det kunne være ankere, der var gået tabt for skippere, der havde været nødt til at kappe ankeret for hurtigt at kunne komme videre i tilfælde af, at det blæste op til storm.
  
 
Ofte satte skipperen en bøje ved stedet i håb om senere at kunne vende tilbage og fiske ankeret op igen, men det var naturligvis ikke altid muligt. Så kunne fiskere, færgemænd og andre af søens folk i selvbestaltede bjergelaug i stedet fiske de forliste ankere op med udsigt til en god, ekstra fortjeneste. Reglen var dog, at de opfiskede ankere, såkaldte »blinde Ankere«, skulle ligge i »Aar og Dag«, hvilket i realiteten var mindst to måneder, på ankerbakken til skue for den eventuelle rette ejermand, førend finderen kunne hente sin bjærgeløn.  
 
Ofte satte skipperen en bøje ved stedet i håb om senere at kunne vende tilbage og fiske ankeret op igen, men det var naturligvis ikke altid muligt. Så kunne fiskere, færgemænd og andre af søens folk i selvbestaltede bjergelaug i stedet fiske de forliste ankere op med udsigt til en god, ekstra fortjeneste. Reglen var dog, at de opfiskede ankere, såkaldte »blinde Ankere«, skulle ligge i »Aar og Dag«, hvilket i realiteten var mindst to måneder, på ankerbakken til skue for den eventuelle rette ejermand, førend finderen kunne hente sin bjærgeløn.  
  
 
Hvornår denne ankerbakke officielt er blevet etableret er uvist, men det er antagelig i første halvdel af det 19. århundrede. Ankerbakken blev afskåret fra stranden og Øresund i forbindelse med omlægningen af [[Nordbanen]] i årene 1890-91 til den nuværende Kystbane, og etableringen af det store stationsterræn og [[Jernbanevej]] i den forbindelse.
 
Hvornår denne ankerbakke officielt er blevet etableret er uvist, men det er antagelig i første halvdel af det 19. århundrede. Ankerbakken blev afskåret fra stranden og Øresund i forbindelse med omlægningen af [[Nordbanen]] i årene 1890-91 til den nuværende Kystbane, og etableringen af det store stationsterræn og [[Jernbanevej]] i den forbindelse.
 +
 +
Kilde: Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden bind 2 s. 441. Klem: Helsingør 1951 s. 4.
  
 
[[Kategori:Gader og veje]]
 
[[Kategori:Gader og veje]]

Nuværende version fra 31. aug 2015, 08:51

  • 3000 Helsingør
  • Ankerbakken er beliggende ved Strandgade ud for Grollowstræde. Navnet er ikke et egentligt gadenavn, men betegner en af de sandbanker, der i sundtoldstiden fandtes mellem de mange små haver ud for Strandgade. På de dengang stadig åbne arealer mod stranden kunne færgemænd og lodser slæbe deres både op på land. På Ankerbakken lagde man de ankere, der blev fisket op ude i Sundet. Det kunne være ankere, der var gået tabt for skippere, der havde været nødt til at kappe ankeret for hurtigt at kunne komme videre i tilfælde af, at det blæste op til storm.

Ofte satte skipperen en bøje ved stedet i håb om senere at kunne vende tilbage og fiske ankeret op igen, men det var naturligvis ikke altid muligt. Så kunne fiskere, færgemænd og andre af søens folk i selvbestaltede bjergelaug i stedet fiske de forliste ankere op med udsigt til en god, ekstra fortjeneste. Reglen var dog, at de opfiskede ankere, såkaldte »blinde Ankere«, skulle ligge i »Aar og Dag«, hvilket i realiteten var mindst to måneder, på ankerbakken til skue for den eventuelle rette ejermand, førend finderen kunne hente sin bjærgeløn.

Hvornår denne ankerbakke officielt er blevet etableret er uvist, men det er antagelig i første halvdel af det 19. århundrede. Ankerbakken blev afskåret fra stranden og Øresund i forbindelse med omlægningen af Nordbanen i årene 1890-91 til den nuværende Kystbane, og etableringen af det store stationsterræn og Jernbanevej i den forbindelse.

Kilde: Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden bind 2 s. 441. Klem: Helsingør 1951 s. 4.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.