Forskel mellem versioner af "Sct. Anna Gade 45"
| (5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:Sct.-Annagade-45.jpg|225p|right|thumb|Det gamle sprøjtehus]]Ejendommen er bygget i 1778 af en købmand Hvidt. Det oprindelige 7 fags bindingsværkshus blev allerede i 1780 forhøjet med 1 etage indrettet til sædeloft, medens underetagen fortsat var indrettet til vognskur, lo og lade. | [[Billede:Sct.-Annagade-45.jpg|225p|right|thumb|Det gamle sprøjtehus]]Ejendommen er bygget i 1778 af en købmand Hvidt. Det oprindelige 7 fags bindingsværkshus blev allerede i 1780 forhøjet med 1 etage indrettet til sædeloft, medens underetagen fortsat var indrettet til vognskur, lo og lade. | ||
| − | I 1838 blev ejendommen erhvervet af Helsingør by, som indrettede den til "Helsingørs Byes | + | I 1838 blev ejendommen erhvervet af Helsingør by, som indrettede den til "Helsingørs Byes Sprøitehuus", formentlig blev ejendommen i den forbindelse ombygget med de 3 røde træporte, som fortsat karakteriserer ejendommens facade. |
| − | Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og | + | Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og i 1840 etableredes i forbindelse med "Sprøitehuuset" en brønd med tilhørende opstander og redskaber for at sikre, at sprøjterne var forsynet med vand, når de rykkede ud. Pladsen blev efterhånden for trang, når medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter. |
| − | Politiken skriver i forbindelse med hotelbranden i 1938: "At det under sådanne omstændigheder må tage ekstra tid, at få det kørende materiel ud, | + | Politiken skriver i forbindelse med hotelbranden i 1938: "At det under sådanne omstændigheder må tage ekstra tid, at få det kørende materiel ud, siger sig selv.... Hvor oldnordiske forholdene på brandstationen er, vil man måske allerbedst forstå, når man hører, at reglementet påbyder den første brandmand at knuse en bestemt rude i bygningen, så han kan stikke hånden ind og trække den træklinke fra, som holder portene lukket." |
Ydermere skulle køretøjerne ud på den snævre Sankt Annagade og derfra videre til den ret befærdede Kongensgade, som førte til Kronborg, og hvor medarbejderne fra Helsingør Værft morgen, middag og aften passerede på cykler i en lang stime. | Ydermere skulle køretøjerne ud på den snævre Sankt Annagade og derfra videre til den ret befærdede Kongensgade, som førte til Kronborg, og hvor medarbejderne fra Helsingør Værft morgen, middag og aften passerede på cykler i en lang stime. | ||
| − | Efter hotelbranden i Strandgade i 1938 voksede kritikken, og i 1940 flyttede | + | Efter hotelbranden i Strandgade i 1938 voksede kritikken, og i 1940 flyttede [[Helsingør Brandvæsen]] til en moderne, nyindrettet brandstation i Svingelport. |
Ejendommen rummede herefter en skofabrik, skotøjsreparation og senere maskinsnedkere og snedkerværksted med forskellige ejere. | Ejendommen rummede herefter en skofabrik, skotøjsreparation og senere maskinsnedkere og snedkerværksted med forskellige ejere. | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
[[Kategori:Huse]] | [[Kategori:Huse]] | ||
| + | === Litteratur=== | ||
| + | Kenno Petersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde: Sankt Anna Gade m.fl. | ||
Nuværende version fra 30. sep 2014, 14:29
Ejendommen er bygget i 1778 af en købmand Hvidt. Det oprindelige 7 fags bindingsværkshus blev allerede i 1780 forhøjet med 1 etage indrettet til sædeloft, medens underetagen fortsat var indrettet til vognskur, lo og lade.
I 1838 blev ejendommen erhvervet af Helsingør by, som indrettede den til "Helsingørs Byes Sprøitehuus", formentlig blev ejendommen i den forbindelse ombygget med de 3 røde træporte, som fortsat karakteriserer ejendommens facade.
Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og i 1840 etableredes i forbindelse med "Sprøitehuuset" en brønd med tilhørende opstander og redskaber for at sikre, at sprøjterne var forsynet med vand, når de rykkede ud. Pladsen blev efterhånden for trang, når medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter.
Politiken skriver i forbindelse med hotelbranden i 1938: "At det under sådanne omstændigheder må tage ekstra tid, at få det kørende materiel ud, siger sig selv.... Hvor oldnordiske forholdene på brandstationen er, vil man måske allerbedst forstå, når man hører, at reglementet påbyder den første brandmand at knuse en bestemt rude i bygningen, så han kan stikke hånden ind og trække den træklinke fra, som holder portene lukket."
Ydermere skulle køretøjerne ud på den snævre Sankt Annagade og derfra videre til den ret befærdede Kongensgade, som førte til Kronborg, og hvor medarbejderne fra Helsingør Værft morgen, middag og aften passerede på cykler i en lang stime.
Efter hotelbranden i Strandgade i 1938 voksede kritikken, og i 1940 flyttede Helsingør Brandvæsen til en moderne, nyindrettet brandstation i Svingelport.
Ejendommen rummede herefter en skofabrik, skotøjsreparation og senere maskinsnedkere og snedkerværksted med forskellige ejere.
Da disse funktioner ophørte overgik ejendommen i 2004 til arkivmagasin for Helsingør byhistoriske Arkiv under Helsingør Kommunes Museer.
Litteratur
Kenno Petersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde: Sankt Anna Gade m.fl.