Forskel mellem versioner af "Hellebæk Kohave"

Nuværende version fra 2. dec 2020, 13:36

Landskabet dannes

Det stærkt kuperede terræn, som udgør de ikke skovklædte arealer mellem i Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn, er dannet under istidens sidste ismasser tilbagetrækning fra Jylland mod nordøst for ca. 15.000 år siden. Øresundsgletscheren, som den benævnes, standsede og aflejrede store mængder jord, og isen blev presset ned i jorden. Hullerne, som isen efterlod i landskabet, er såkaldte dødishuller, hvor isen var meget længe om at smelte. Disse fordybninger fremstår i dag som moser og søer. Området var vanskeligt at opdyrke på grund af det specielle terræn og blev derfor anvendt som overdrev med græsarealer og kvægdrift.

Hellebæk Gods

Lensgreve Heinrich Carl von Schimmelmann overtog Kronborg Geværfabrik med hele den dertil hørende industrivirksomhed samt de store jord- samt skovarealer i 1769. Hellebæk Gods blev senere betegnelsen for hele den sammensatte virksomhed med industri, skovbrug og landbrug med kornavl og kvægdrift. Den sydvestlige del af de jorder, der hørte under Hellebækgaard, hvor i øvrigt Anes Hus ligger, blev kaldt Teglstrup Vang, men også betegnelsen Hellebæk Vang optræder. Hellebæk Gods blev drevet fra Hellebækgaard, opført i 1747. Herfra blev områdets jorder løbende administreret. Arealerne var på traditionel vis opdelt i vange, som betyder hegnet agerjord. Hver vang udgjorde en produktionsenhed, som var i rotation. Derfor kunne arealerne skifte navne alt efter, hvilke arealer, der blev dyrket og hvilke der lå som græsarealer for at jorden kunne samle næring. Efter 1805 begyndte man at tilplante store arealer med forskellige slags nåletræ, heraf mest rødgran, samt indhegning af områderne med kreaturgræsning i form af stendiger og jordvolde for at undgå kreaturers indtrængen i skoven. Disse indhegninger kan stadig ses.

Dræningsbølgen og lergravning

I 1872 besluttede man at dræne markerne og andre vådområder med henblik på effektivisering af landbruget. Det blev i denne periode en meget udbredt foreteelse. Herved forsvandt mange små søer og moser. Den nydannede Pernille Sø er formentlig en gendannelse. Man begyndte at grave efter ler på den nordøstlige side af Bøgeholm Sø og etablerede derfor en i 1890 en tipvognsbane, som gik fra det gamle teglværk i Hellebæk. Den fortsatte videre op mellem Tvillingebakkerne og Rævebakkerne og videre til Anes Hus. Man kan stadig se spor efter banen i de lavtliggende moseområder med stejle skrænter, der støder op til vandrestien øst for søen. De mange små grave i Kohaven er spor efter afsøgning af ler i hele området efter afslutningen på den først igangsatte gravning.

Området efter anden verdenskrig

Det Schimmelmannske Fideikommis’s besiddelser, inklusive Hellebækgaard, blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946 og det hørte herefter under Kronborg Statsskovdistrikt. Arealerne mellem Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn, som ikke var skovklædte, blev efter 2. verdenskrig overdraget til Forsvaret. Skovene blev fredet i 1952, og Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal i Hellebæk Kohave. Her lå den nu nedrevne Hellebæk Avlsgaard, som blev opført som erstatning for Hellebækgaards ladegård. Den brændte samtidig med den ene længe ud mod vandet i 1906 og blev ved samme lejlighed flyttet til Hellebæk Kohave og kaldt Hellebæk Avlsgaard. I løbet af 2002 udlagde Naturstyrelsen (tildligere Skov- og Natur Styrelsen) området Hellebæk Kohave til rekreativt område. Det kuperede terræn, naturskoven, masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg er alt sammen medvirkende til at sikre områdets karakter af overdrevslandskab.

Eksterne links

Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov

Litteratur

Alex Jensen: Hellebæk Kohave og dens landarbejdere. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening. Egnshistoriske beretninger nr. 34, 2004.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-==Landskabet dannes==
+===Landskabet dannes===
-Det stærkt kuperede terræn, som udgør de ikke skovklædte arealer mellem [[Hellebæk Skovene]] og [[Teglstrup Hegn]] omkring '''Hellebæk Avlsgaard''', er dannet under istidens sidste ismasser tilbagetrækning fra Jylland mod nordøst for ca. 15.000 år siden. Øresundsgletscheren, som den benævnes, standsede og aflejrede store mængder jord, og isen blev presset ned i jorden. Hullerne, som isen efterlod i landskabet, er såkaldte dødishuller, hvor isen var meget længe om at smelte. Disse fordybninger fremstår i dag som moser og søer. Området var vanskeligt at opdyrke på grund af det specielle terræn og blev derfor anvendt som overdrev med græsarealer og kvægdrift.
+Det stærkt kuperede terræn, som udgør de ikke skovklædte arealer mellem i [http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Hellebæk Skov] og [[Teglstrup Hegn]], er dannet under istidens sidste ismasser tilbagetrækning fra Jylland mod nordøst for ca. 15.000 år siden. Øresundsgletscheren, som den benævnes, standsede og aflejrede store mængder jord, og isen blev presset ned i jorden. Hullerne, som isen efterlod i landskabet, er såkaldte dødishuller, hvor isen var meget længe om at smelte. Disse fordybninger fremstår i dag som moser og søer. Området var vanskeligt at opdyrke på grund af det specielle terræn og blev derfor anvendt som overdrev med græsarealer og kvægdrift.
-==Hellebæk Gods==
+===Hellebæk Gods===
-Lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann overtog Hellebæk Geværfabrik, herefter kaldet '''Kronborg Geværfabrik''', med hele den dertil hørende industrivirksomhed, de store jord- samt skovarealer i 1769. '''Hellebæk Gods''' blev senere betegnelsen for hele den sammensatte virksomhed med industri, skovbrug og landbrug med kornavl og kvægdrift. Den sydvestlige del af [[Hellebækgaard]]s jorder, hvor i øvrigt [[Anes Hus]] ligger, blev kaldt Teglstrup Vang, men også betegnelsen Hellebæk Vang optræder. Hellebæk Gods blev drevet fra Hellebækgaard, opført i 1747. Herfra blev områdets jorder løbende administreret. Arealerne var på traditionel vis opdelt i vange, som betyder hegnet agerjord. Hver vang udgjorde en produktionsenhed, som var i rotation. Derfor kunne arealerne skifte navne alt efter, hvilke arealer, der blev dyrket og hvilke der lå som græsarealer for at jorden kunne samle næring. Efter 1805 begyndte man at tilplante store arealer med forskellige slags nåletræ, heraf mest rødgran, samt indhegning af områderne med kreaturgræsning i form af stendiger og jordvolde for at undgå kreaturers indtrængen i skoven. Disse indhegninger kan stadig ses.
+Lensgreve [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] overtog [[Kronborg Geværfabrik]] med hele den dertil hørende industrivirksomhed samt de store jord- samt skovarealer i 1769. '''Hellebæk Gods''' blev senere betegnelsen for hele den sammensatte virksomhed med industri, skovbrug og landbrug med kornavl og kvægdrift. Den sydvestlige del af de jorder, der hørte under [[Hellebækgaard]], hvor i øvrigt [[Anes Hus]] ligger, blev kaldt Teglstrup Vang, men også betegnelsen Hellebæk Vang optræder. Hellebæk Gods blev drevet fra Hellebækgaard, opført i 1747. Herfra blev områdets jorder løbende administreret. Arealerne var på traditionel vis opdelt i vange, som betyder hegnet agerjord. Hver vang udgjorde en produktionsenhed, som var i rotation. Derfor kunne arealerne skifte navne alt efter, hvilke arealer, der blev dyrket og hvilke der lå som græsarealer for at jorden kunne samle næring. Efter 1805 begyndte man at tilplante store arealer med forskellige slags nåletræ, heraf mest rødgran, samt indhegning af områderne med kreaturgræsning i form af stendiger og jordvolde for at undgå kreaturers indtrængen i skoven. Disse indhegninger kan stadig ses.
-==Økonomi under pres==
+===Dræningsbølgen og lergravning===
-Den kulturinteresserede og romantisk anlagte Ernst Schimmelmann, havde ikke udpræget sans og interesse for bedriften. Han havde stort set opbrugt familieformuen ved sin død i 1831. Det Schimmelmannske Fideikommis, som var dannet i 1781, blev sat under administration. Geværfabrikken var blevet overhalet af udviklingen og blev nedlagt efter en rigsdagsbeslutning i 1870. Ejendommen med våbenfabrikken, bygninger og arbejderboliger blev derfor solgt til Jægermester J.W. Saxtorph, som tre år efter solgte alt til det nydannede aktieselskab [[Hellebæk Klæde- og Tæppefabrik]]. Selskabet overtog ud over Hammermøllen en masse agerjord og skov og ejede så godt som det hele. Hellebækgaard og de nordlige områder inklusive fiskerlejet Aalsgaarde tilhørte dog stadig familien Schimmelmann, men blev administreret af Wilhelm Moldenhawer fra 1857-1917. Familien anvendte efter Ernst Schimmelmanns død fortrinsvis stedet som sommerbolig. Områdets ejere begyndte at sælge parceller af jorderne til sommerboliger efter 1870’erne, da det kom på mode.
+I 1872 besluttede man at dræne markerne og andre vådområder med henblik på effektivisering af landbruget. Det blev i denne periode en meget udbredt foreteelse. Herved forsvandt mange små søer og moser. Den nydannede Pernille Sø er formentlig en gendannelse. Man begyndte at grave efter ler på den nordøstlige side af '''Bøgeholm Sø''' og etablerede derfor en i 1890 en tipvognsbane, som gik fra det gamle teglværk i Hellebæk. Den fortsatte videre op mellem '''Tvillingebakkerne''' og '''Rævebakkerne''' og videre til [[Anes Hus]]. Man kan stadig se spor efter banen i de lavtliggende moseområder med stejle skrænter, der støder op til vandrestien øst for søen. De mange små grave i Kohaven er spor efter afsøgning af ler i hele området efter afslutningen på den først igangsatte gravning.
-==Dræningsbølgen og lergravning==
+===Området efter anden verdenskrig===
-I 1872 besluttede man at dræne markerne og andre vådområder med henblik på effektivisering af landbruget. Det blev i denne periode en meget udbredt foreteelse. Herved forsvandt mange små søer og moser. Den nydannede Pernille Sø er formentlig en gendannelse. Man begyndte at grave efter ler på den nordøstlige side af [[Bøgeholm Sø]] og etablerede derfor en i 1890 en tipvognsbane, som gik fra det gamle teglværk i Hellebæk. Den fortsatte videre op mellem Tvillingebakkerne og Rævebakkerne og videre til [[Anes Hus]]. Man kan stadig se spor efter banen i de lavtliggende moseområder med stejle skrænter, der støder op til vandrestien øst for søen. De mange små grave i Kohaven er spor efter afsøgning af ler i hele området efter afslutningen på den først igangsatte gravning.
+[[Det Schimmelmannske Fideikommis]]’s besiddelser, inklusive [[Hellebækgaard]], blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946 og det hørte herefter under Kronborg Statsskovdistrikt. Arealerne mellem [http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Hellebæk Skov] og [[Teglstrup Hegn]], som ikke var skovklædte, blev efter 2. verdenskrig overdraget til Forsvaret. Skovene blev fredet i 1952, og Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal i '''Hellebæk Kohave'''. Her lå den nu nedrevne '''Hellebæk Avlsgaard''', som blev opført som erstatning for Hellebækgaards ladegård. Den brændte samtidig med den ene længe ud mod vandet i 1906 og blev ved samme lejlighed flyttet til Hellebæk Kohave og kaldt Hellebæk Avlsgaard. I løbet af 2002 udlagde Naturstyrelsen (tildligere Skov- og Natur Styrelsen) området Hellebæk Kohave til rekreativt område. Det kuperede terræn, naturskoven, masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg er alt sammen medvirkende til at sikre områdets karakter af overdrevslandskab.
-==Området efter anden verdenskrig==
+===Eksterne links===
-Det Schimmelmannske Fideikommis’ besiddelser, inklusive Hellebækgaard, blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946. Det hører herefter under [[Kronborg Skovdistrikt]]. De ikke skovklædte arealer mellem [[Hellebæk Skovene]] og [[Teglstrup Hegn]] blev efter 2. verdenskrig overdraget til Forsvaret, og skovene blev fredet i 1952. Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal omkring '''Hellebæk Avlsgaard''' i 2001. Denne gaard blev opført som erstatning for Hellebækgaards ladegård, som brændte samtidig med den ene længe i 1906, og den blev ved samme lejlighed flyttet til den nuværende beliggenhed. I løbet af 2002 udlagde Skov- og Natur styrelsen området, [[Hellebæk Kohave]], til rekreativt område. Det kuperede terræn, naturskoven, masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg er alt sammen medvirkende til at sikre områdets karakter af overdrevslandskab.
+[https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2009/mar/hellebaek-kohave/ Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]
+[http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov]
 ===Litteratur===
+[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A25401735 Alex Jensen: Hellebæk Kohave og dens landarbejdere. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening. Egnshistoriske beretninger nr. 34, 2004.]
-Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen.
+[[Kategori: Naturlokaliteter]] [[Kategori: Godser]]
-===Ekstern  Litteratur===
-[http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:rTPDygJN4VMJ:www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/B384E997-28EC-45A6-B16D-3B17CD266014/33223/HELLEBAEK1.pdf+%22helleb%C3%A6k+Kohave%22&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEEShIzpTeTj--l-hMP5gd_4BOoxr44ONnE5cYdhH7KfgyvoOMvkJvtX1xeem3iWYWBBYKwspoalnRkOmMOiv0Yh7_D4jUIm0u-yu0KnytX_tmm7houehic0xa4K9HmGJbb-O3Kb76&sig=AHIEtbRJ0kAXtahvj7_bllwGnXQSj3jyoA Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]
-[http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:J8lhGgv26wsJ:www.skovenslokalevaerdier.dk/Cases/~/media/Skovenslokalevaerdier/Dokumenter/PDF/Skovens_lokale_vaerdier_Hellebaek_Kohave_PERAS_2.ashx+helleb%C3%A6k+kohave+landskabet+i+historisk+perspektiv&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEEShlOB6YgFi0yXKXNRzKr3k7ymI6A4q4LTC29ns_E-OqpcAhPXPKnwW30jTVRGkdQ0VCmME7-ygTsL_Sl9I1h_62LQwn2VSEq1G1-p55xSM0DrnQLw3WDicuorrGF4usnL8blnrZ&sig=AHIEtbSQMs-F_Lm28qiILH3m5vYZNlNIsA Hellebæk Kohave]
-[[Kategori: Naturlokaliteter]]