Forskel mellem versioner af "Ørnholm"
(Siden blev oprettet: 250px|right|thumb|Ørnholm set fra Gurrevej, 2002 '''Ørnholm''' (Gurrevej 276) blev antagelig grundlagt i 1780'erne idet der i forbindelse med sk...) |
|||
| (En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
| − | Gunnar Bergsten: | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A42065269 Gunnar Bergsten: Skovene omkring Helsingør, 1999] |
Nuværende version fra 3. nov 2016, 14:03
Ørnholm (Gurrevej 276) blev antagelig grundlagt i 1780'erne idet der i forbindelse med skovseperationen i 1783-84 blev udlagt et 12 ha stort areal på Rørtang Overdrev til "Nyrup Indhegnings Skovfogedjord". Et stort areal mellem Kongevejen og Gurrevej samt et areal nord for Gurrevej var i forbindelse med jordreformerne blevet udlagt som overdrev for Rørtang landsby. Og her anlagdes den skovfogedbolig, som i de følgende årtier kaldtes forskellige navne: "Rørtanghus", "Spidsbjerg Skovfogedhus", "Rørtang Skovfogedhus", "Ørnsgaard" og fra 1808 "Ørnholm". De sidste to navne skyldtes at skovfogeden hed Wilhelm Ørn. Ved hans afsked i 1808 overtog han selv ejendommen og skovfogedtjenesten flyttedes til Ferdinandshøj - senere kaldet Nyruphus.
Fra 1859 til 1938 var Ørnholm i familien Hansens eje. Det var især Christian Hansen, der i 1900-tallets første 3 årtier blev kendt som Gurreegnens skildrer. Han skrev i denne periode utallige kulturhistoriske skildringer fra Gurreegnen.
Landbrugsdriften er forlængst ophørt - i dag fungerer gården som almindelig bolig.