Forskel mellem versioner af "Vognmandsjorderne"
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Det var lange, smalle lodder med matrikelnumrene 1-16. Datidens vognmænd havde brug for passende græsningsarealer til sine heste. I Helsingør havde man i 1784 oprettet et såkaldt »ordentligt Vognmandslaug«; af vognmændene kaldet »det tvungne vognmandslaug«, fordi det sorterede under bystyret og skulle mønstre 16 postvogne og et tilsvarende antal »dygtige heste«. For at sikre passende græsningsarealer vedtog man i 1803, at alle købstæder skulle stille et areal af overdrevsjorderne til rådighed for laugets medlemmer, der så for livstid kunne leje en strimmel jord så stor, at han kunne have to heste på græs. Der betaltes ingen lejeafgift, og enken kunne overtage lejemålet efter mandens død, forudsat, at hun »forsvarligen kunne bestride befordringen«. Laugets medlemmer i Helsingør klagede ikke desto mindre i sommeren 1804 til Magistraten over »ikke at have fået bekvemme dyrkede jorder lig andre steders vognmandslaug«, hvilket kunne tyde på, at lauget endnu ikke havde fået rådighed over det til formålet af byen overdragne stykke af overdrevet. Det skete dog, og først i 1851, hvor antallet af vognmænd i lauget var faldet fra 12 til 9, påbegyndte byen en inddragning af jorderne efterhånden som de blev ledige. | Det var lange, smalle lodder med matrikelnumrene 1-16. Datidens vognmænd havde brug for passende græsningsarealer til sine heste. I Helsingør havde man i 1784 oprettet et såkaldt »ordentligt Vognmandslaug«; af vognmændene kaldet »det tvungne vognmandslaug«, fordi det sorterede under bystyret og skulle mønstre 16 postvogne og et tilsvarende antal »dygtige heste«. For at sikre passende græsningsarealer vedtog man i 1803, at alle købstæder skulle stille et areal af overdrevsjorderne til rådighed for laugets medlemmer, der så for livstid kunne leje en strimmel jord så stor, at han kunne have to heste på græs. Der betaltes ingen lejeafgift, og enken kunne overtage lejemålet efter mandens død, forudsat, at hun »forsvarligen kunne bestride befordringen«. Laugets medlemmer i Helsingør klagede ikke desto mindre i sommeren 1804 til Magistraten over »ikke at have fået bekvemme dyrkede jorder lig andre steders vognmandslaug«, hvilket kunne tyde på, at lauget endnu ikke havde fået rådighed over det til formålet af byen overdragne stykke af overdrevet. Det skete dog, og først i 1851, hvor antallet af vognmænd i lauget var faldet fra 12 til 9, påbegyndte byen en inddragning af jorderne efterhånden som de blev ledige. | ||
| + | |||
| + | [[Kategori:Øvrige lokaliteter]] | ||
Nuværende version fra 18. dec 2008, 20:42
Vognmandsjorderne eller vognmandslodderne lå i den sydøstlige del af Helsingørs overdrev vest for nuv. Rønnebær Allé og syd for Sthens Kirke.
Det var lange, smalle lodder med matrikelnumrene 1-16. Datidens vognmænd havde brug for passende græsningsarealer til sine heste. I Helsingør havde man i 1784 oprettet et såkaldt »ordentligt Vognmandslaug«; af vognmændene kaldet »det tvungne vognmandslaug«, fordi det sorterede under bystyret og skulle mønstre 16 postvogne og et tilsvarende antal »dygtige heste«. For at sikre passende græsningsarealer vedtog man i 1803, at alle købstæder skulle stille et areal af overdrevsjorderne til rådighed for laugets medlemmer, der så for livstid kunne leje en strimmel jord så stor, at han kunne have to heste på græs. Der betaltes ingen lejeafgift, og enken kunne overtage lejemålet efter mandens død, forudsat, at hun »forsvarligen kunne bestride befordringen«. Laugets medlemmer i Helsingør klagede ikke desto mindre i sommeren 1804 til Magistraten over »ikke at have fået bekvemme dyrkede jorder lig andre steders vognmandslaug«, hvilket kunne tyde på, at lauget endnu ikke havde fået rådighed over det til formålet af byen overdragne stykke af overdrevet. Det skete dog, og først i 1851, hvor antallet af vognmænd i lauget var faldet fra 12 til 9, påbegyndte byen en inddragning af jorderne efterhånden som de blev ledige.