Forskel mellem versioner af "Jordskælvet 1759"
Carsten (diskussion | bidrag) |
|||
| (3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Rystelsen, der varede et par minutter, medførte at senge og borde rystede og flyttede sig, at glas og porcelæn faldt ned fra hylderne, at gulvene bølgede og døre og vinduer sprang op. | Rystelsen, der varede et par minutter, medførte at senge og borde rystede og flyttede sig, at glas og porcelæn faldt ned fra hylderne, at gulvene bølgede og døre og vinduer sprang op. | ||
På trods af skælvets styrke skete der ingen større bygningsskader eller større skader på personer. | På trods af skælvets styrke skete der ingen større bygningsskader eller større skader på personer. | ||
| − | Den 22. december blev alle vægterne i Helsingør by sammenkaldt for at afgive beretning om jordskælvet. De havde alle fornemmet en stærk ”Brummen og Bragen” efterfulgt af en stærk rystelse ”at Gaden og Stenene under dem bevægede sig”. Vægterne, Haagen, Hans og Jens, som var forsamlede ved Skt. Olai Kirke forsikrede at kirketårnet rystede så kraftigt, at ”Uhrhammeren slog til Klokken og gav saadan Lyd på Klokken, som var det Kimen, samt at Kalken løsnedes af Huustagene og raslede ned. Vægter Larsen, der på samme tid befandt sig ud for isenkræmmer Plum’s bod på Stengade, havde hørt at ”Isenkrammen havde ringlet i Boden”. | + | Den 22. december blev alle vægterne i Helsingør by sammenkaldt for at afgive beretning om jordskælvet. De havde alle fornemmet en stærk ”Brummen og Bragen” efterfulgt af en stærk rystelse ”at Gaden og Stenene under dem bevægede sig”. Vægterne, Haagen, Hans og Jens, som var forsamlede ved [[Skt. Olai Kirke]] forsikrede at kirketårnet rystede så kraftigt, at ”Uhrhammeren slog til Klokken og gav saadan Lyd på Klokken, som var det Kimen, samt at Kalken løsnedes af Huustagene og raslede ned. Vægter Larsen, der på samme tid befandt sig ud for isenkræmmer Plum’s bod på Stengade, havde hørt at ”Isenkrammen havde ringlet i Boden”. |
Vægternes indberetninger om klokkerne i Skt. Olai kirketårn blev i 1760 benyttet af Christian G. Biering i han skrift ”Gudelige Tanker over Jordskielvet”. Han skriver: | Vægternes indberetninger om klokkerne i Skt. Olai kirketårn blev i 1760 benyttet af Christian G. Biering i han skrift ”Gudelige Tanker over Jordskielvet”. Han skriver: | ||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
De historiske kilder fortæller, at Danmark gennem tiderne har været ramt af adskillige jordskælv med forskellig styrke og udbredelse. Kun få er dog blevet bemærket af hele befolkningen, og kun ganske få har tilsyneladende haft samme styrke som jordskælvet i 1759. | De historiske kilder fortæller, at Danmark gennem tiderne har været ramt af adskillige jordskælv med forskellig styrke og udbredelse. Kun få er dog blevet bemærket af hele befolkningen, og kun ganske få har tilsyneladende haft samme styrke som jordskælvet i 1759. | ||
| − | + | [[Kategori:Geologi]] | |
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
| − | Carsten Meyer: Jordskælvet 1759 belyst ved nordsjællandske præsteindberetninger (Fra Frederiksborg Amt. 1994. Side 63-76) | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A82297340 Carsten Meyer: Jordskælvet 1759 belyst ved nordsjællandske præsteindberetninger (Fra Frederiksborg Amt. 1994. Side 63-76)] |
Nuværende version fra 2. nov 2016, 11:12
Jordskælvet 1759
Natten mellem den 21.-22. december 1759 klokken cirka 00.30 blev Danmark ramt af et usædvanlig kraftigt jordskælv. Til forskel fra jordskælvet i 1745, der kun perifert berørte østdanmark, var jordskælvet i 1759 mærkbart over hele Danmark og især i det nordøstlige Sjælland. Skælvet havde en intensitet på ca. 4-6 på Mercalliskalaen dvs. ca 3,7-4,9 på Richterskalaen. Gennem præsteindberetninger fra det meste af Sjællands Stift og ligeledes gennem Helsingør Rådstueprotokol får man et levende billede af, hvorledes jordskælvet blev oplevet af en opskræmt nordsjællandsk befolkning. Rystelsen, der varede et par minutter, medførte at senge og borde rystede og flyttede sig, at glas og porcelæn faldt ned fra hylderne, at gulvene bølgede og døre og vinduer sprang op. På trods af skælvets styrke skete der ingen større bygningsskader eller større skader på personer. Den 22. december blev alle vægterne i Helsingør by sammenkaldt for at afgive beretning om jordskælvet. De havde alle fornemmet en stærk ”Brummen og Bragen” efterfulgt af en stærk rystelse ”at Gaden og Stenene under dem bevægede sig”. Vægterne, Haagen, Hans og Jens, som var forsamlede ved Skt. Olai Kirke forsikrede at kirketårnet rystede så kraftigt, at ”Uhrhammeren slog til Klokken og gav saadan Lyd på Klokken, som var det Kimen, samt at Kalken løsnedes af Huustagene og raslede ned. Vægter Larsen, der på samme tid befandt sig ud for isenkræmmer Plum’s bod på Stengade, havde hørt at ”Isenkrammen havde ringlet i Boden”. Vægternes indberetninger om klokkerne i Skt. Olai kirketårn blev i 1760 benyttet af Christian G. Biering i han skrift ”Gudelige Tanker over Jordskielvet”. Han skriver:
”Nu Klæmpter det, Ach; hvilken Klang Hør, Klokken slaaer en Sørge-Sang. Non Sibi sonat det nu heder. Den raaber: op! Og Jer bereder! Hvad da? Er det nu ilde fat? Hvem haver fat ved Stadens Klokker? Er Ilden løs i denne Nat? Nej, hvert et Huus og Taarn nu rokker. Den skiulte Ild i Jordens Vom Er løs, og færdig til At rive Taarnet om”
De historiske kilder fortæller, at Danmark gennem tiderne har været ramt af adskillige jordskælv med forskellig styrke og udbredelse. Kun få er dog blevet bemærket af hele befolkningen, og kun ganske få har tilsyneladende haft samme styrke som jordskælvet i 1759.