Forskel mellem versioner af "Polititorvet"
| (9 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Fra Slagtertorvet til | + | Fra Slagtertorvet til Polititorvet |
| − | [[Billede:Slagtertorvetweb.jpg|250px|right|thumb|Udsnit af Resens kort fra 1660]]Siden 1589 har der været torv på den plads i Sct. Anna Gade, som vi i dag kalder '''Polititorvet'''. Dengang købte Helsingør by en gård, som lå vest for [[Skt. Olai Kirke]], og lod opføre 5 slagterboder på området. På udsnittet af Resens kort fra 1660 ser man tydeligt torvet med byens kag og slagterboderne foran kirkegården til Skt. Olai Kirke. | + | [[Billede:Slagtertorvetweb.jpg|250px|right|thumb|Udsnit af Resens kort fra 1660]] |
| + | [[Billede:Polititorvet-ca,1890.jpg|250px|thumb|right|Rådhuset og arrestbygningen set fra polititorvet ca. 1890. Den nye, selvstændige retsbygning er endnu ikke opført. Det firkantede tårn, der rager op over bygningen, er ventilationskanalens udmunding - som senere er fjernet]] | ||
| + | |||
| + | Siden 1589 har der været torv på den plads i [[Sct. Anna Gade]], som vi i dag kalder '''Polititorvet'''. Dengang købte Helsingør by en gård, som lå vest for [[Skt. Olai Kirke]], og lod opføre 5 slagterboder på området. På udsnittet af Resens kort fra 1660 ser man tydeligt torvet med byens kag og slagterboderne foran kirkegården til [[Skt. Olai Kirke]]. | ||
Ludvig Boesen skriver i bogen "Helsingørs Beskrivelse" fra 1757 "Imidlertid kand dette Hjørne ansees for Byens Mad-Torv; Thi her ere publique Slagterboder, Fiske faaes her ferske til Kiøbs, og rundt om sidde meest Amager-Koner med Kiøkken-Urter." | Ludvig Boesen skriver i bogen "Helsingørs Beskrivelse" fra 1757 "Imidlertid kand dette Hjørne ansees for Byens Mad-Torv; Thi her ere publique Slagterboder, Fiske faaes her ferske til Kiøbs, og rundt om sidde meest Amager-Koner med Kiøkken-Urter." | ||
| − | I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem Sudergade og Bjergegade. Der er | + | I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem [[Sudergade]] og [[Bjergegade]]. Der er tale om [[Axeltorv]] - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse. |
| − | + | Slagterboderne i [[Sct. Anna Gade]] lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet. | |
| − | Slagterboderne i Sct. Anna Gade lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet. | ||
| + | Rådhuset i Stengade med arretsbygningen vinkelret mod Polititorvet er opført og taget i brug omkring 1855. Det er bygget på samme sted, som Helsingørs gamle rådhus lå. Dengang, og indtil en omorganisering i 1938, var politi- og arrestvæsen en kommunal opgave. Derfor var arresthuset bygget sammen med rådhuset og møder i bytingsretten blev holdt i et lokale på rådhuset. | ||
| + | [[Billede:Polititorvet-1972.jpg|250px|thumb|center|Polititorvet 1972]] | ||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
Kenno Pedersen: Torvelivet i Helsingør (Årbog / Helsingør Bymuseum. 1973-1976. S. 5-41). | Kenno Pedersen: Torvelivet i Helsingør (Årbog / Helsingør Bymuseum. 1973-1976. S. 5-41). | ||
| + | |||
| + | [[Kategori:Torve og pladser]] | ||
Nuværende version fra 27. dec 2016, 11:40
Fra Slagtertorvet til Polititorvet
Siden 1589 har der været torv på den plads i Sct. Anna Gade, som vi i dag kalder Polititorvet. Dengang købte Helsingør by en gård, som lå vest for Skt. Olai Kirke, og lod opføre 5 slagterboder på området. På udsnittet af Resens kort fra 1660 ser man tydeligt torvet med byens kag og slagterboderne foran kirkegården til Skt. Olai Kirke.
Ludvig Boesen skriver i bogen "Helsingørs Beskrivelse" fra 1757 "Imidlertid kand dette Hjørne ansees for Byens Mad-Torv; Thi her ere publique Slagterboder, Fiske faaes her ferske til Kiøbs, og rundt om sidde meest Amager-Koner med Kiøkken-Urter."
I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem Sudergade og Bjergegade. Der er tale om Axeltorv - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse. Slagterboderne i Sct. Anna Gade lå der endnu i 1907. Om der var udsalg af slagtervarer alle steder vides ikke, men i begyndelsen af 1970'erne var der stadig en forretning tilbage. Husene er på nær et par stykker, som ligger lige overfor torvet, revet ned i løbet af 1900-tallet.
Rådhuset i Stengade med arretsbygningen vinkelret mod Polititorvet er opført og taget i brug omkring 1855. Det er bygget på samme sted, som Helsingørs gamle rådhus lå. Dengang, og indtil en omorganisering i 1938, var politi- og arrestvæsen en kommunal opgave. Derfor var arresthuset bygget sammen med rådhuset og møder i bytingsretten blev holdt i et lokale på rådhuset.
Litteratur
Kenno Pedersen: Torvelivet i Helsingør (Årbog / Helsingør Bymuseum. 1973-1976. S. 5-41).