Forskel mellem versioner af "Grønnehave Station"
(Links justeret) |
|||
| (17 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:Grønnehave-1904.jpg|right|thumb|250px|Grønnehave Station fotograferet umiddelbart efter opførelsen i 1906]] | [[Billede:Grønnehave-1904.jpg|right|thumb|250px|Grønnehave Station fotograferet umiddelbart efter opførelsen i 1906]] | ||
| − | I 1905 blev | + | I 1905 blev fem stationsbygninger og fem trinbrætter til [[Hornbækbanen]] udbudt i licitation. De to svogre Valdemar Sølver og Oluf Jørgensen (begge murermestre med sølvmedalje for svendestykket) bød på opgaven og vandt entreprisen for Grønnehave og [[Hornbæk Station]] samt [[Marienlyst Trinbræt]]. Oluf Sølver og hans kone bosatte sig i Hornbæk, og de delte arbejdet på den måde, at Oluf Sølver startede med Hornbæk Station, mens Valdemar Sølver gik i gang med stationen på Grønnehave. |
| − | |||
| − | Da Grønnehave Station blev bygget, var den endestation på banen. | + | Grønnehave Station blev bygget i to etager med udnyttet tagetage. I stuen var der billetkontor, ventesal og indlevering af rejsegods. På første sal boede banebestyreren. Adgangen til etagerne forgik via tårnet, som kun indeholdt en trappe. |
| + | Arkitekten bag Grønnehave Station, er banens anlægsingeniør Jacob Frederik Brandt, som udarbejdede tegningerne til alle fem stationer og de fem trinbrætter. | ||
| + | |||
| + | Da Grønnehave Station blev bygget, var den endestation på banen. Jernbanesporene lå dengang på Øresundssiden af stationen. I 1952 blev de lagt om på den modsatte side af stationsbygningen af hensyn til gummifabrikken [[Tretorn]]. | ||
| + | |||
| + | [[Hornbækbanen]] blev indviet den 22. maj 1906 og forlænget til Gilleleje i 1916. | ||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
| − | Valdemar | + | [https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26576865 Anders Møller Nielsen: Hornbækbanen - og lidt af dens omegn. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening: Egnshistoriske beretninger nr. 36. 2006] |
| − | + | ||
| + | [https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99073926 Valdemar Sølver: Lidt om en murermesters virksomhed i Helsingør i årene 1905-10 (Forening & Museum. 1993. Nr.3. S. 10-12)] | ||
| + | |||
[[Kategori:Jernbaner og stationer]] | [[Kategori:Jernbaner og stationer]] | ||
Nuværende version fra 17. apr 2023, 12:05
I 1905 blev fem stationsbygninger og fem trinbrætter til Hornbækbanen udbudt i licitation. De to svogre Valdemar Sølver og Oluf Jørgensen (begge murermestre med sølvmedalje for svendestykket) bød på opgaven og vandt entreprisen for Grønnehave og Hornbæk Station samt Marienlyst Trinbræt. Oluf Sølver og hans kone bosatte sig i Hornbæk, og de delte arbejdet på den måde, at Oluf Sølver startede med Hornbæk Station, mens Valdemar Sølver gik i gang med stationen på Grønnehave.
Grønnehave Station blev bygget i to etager med udnyttet tagetage. I stuen var der billetkontor, ventesal og indlevering af rejsegods. På første sal boede banebestyreren. Adgangen til etagerne forgik via tårnet, som kun indeholdt en trappe. Arkitekten bag Grønnehave Station, er banens anlægsingeniør Jacob Frederik Brandt, som udarbejdede tegningerne til alle fem stationer og de fem trinbrætter.
Da Grønnehave Station blev bygget, var den endestation på banen. Jernbanesporene lå dengang på Øresundssiden af stationen. I 1952 blev de lagt om på den modsatte side af stationsbygningen af hensyn til gummifabrikken Tretorn.
Hornbækbanen blev indviet den 22. maj 1906 og forlænget til Gilleleje i 1916.