|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
|
| |
|
|
| |
| '''Dansk Bisquit Compani DBC'''
| |
|
| |
|
| |
| I 1963 oprettede Helsingør Fællesbageri Dansk Biscuit Compagni DBC, der producerede småkager – både til danske og amerikanske kunder. I spidsen for det arbejde bør direktør Rasmus Jacobsen fremhæves.
| |
|
| |
|
| |
| DBC blev nu oprettet som et datterselskab af [[Helsingør Fællesbageri]]. Selskabet havde adresse og administration på Fællesbageriets adresse, men produktionen af småkager foregik på maskiner hos Karen Volf i Stege på Møn.
| |
|
| |
| I 1978 blev DBC etableret som et datterselskab. Det fik gang i produktionen i Fællesbageriets maskiner i “Småkagefabrikken” på Rønnebær Allé i Helsingør.
| |
|
| |
| DBC kom hurtigt til at beskæftige næsten 150 medarbejdere - det samme antal, som Fællesbageriet havde måtte afskedige på grund af svigtende salg af rugbrød.
| |
|
| |
| DBCs mærkevare blev smørbagte småkager. De kunne sælges gennem HB Hovedstadens Brugsforening og FDBs mange brugsforeninger landet over. Desuden var det fra starten en gevaldig stor eksportsucces. Da eksporten af småkagerne i æsker af billeder af Danmark var på sit højeste , blev der eksporteret til 102 lande over hele kloden, herunder Vesttyskland, England og USA.
| |
|
| |
| Helsingør Fællesbageri ejede hele aktiekapitalen i DBC, som ejede en række datterselskaber. Fællesbageriets tid som en aktivt producerende virksomhed var slut. Årsagen var, at de konkurrerende virksomheder verden over solgte deres småkager billigere.
| |
|
| |
| DBC blev i en fusion med Kelsen i 1992 verdens største producent af småkager. Firmaet skiftede navn til Kelsen A/S, Firmaet købte i 1993 Bakkegården, hvorefter Kelsen A/S kom til at sidde på 70 pct. af eksporten til det meste af verden. I 1996 nlev al virksomhed samlet i Stege.
| |
|
| |
| Kelsen A/S blev et guldæg for arbejderkooperationen. Det ses på den formue, som Den kooperative Fond i 2018 kunne notere sig med baggrund i de mange overtagelser og salg af virksomheder. Se [[Den Kooperative Fond]]
| |
