Flemming Skov Jensen: Forskelle mellem versioner
(Oprettede siden med " Flemming Skov Jensen var elev på Esbjerg Højskole i 19xx. Han var uddannet cand.polit. fra 1967. Han har været sekretær i Finansministeriet og undervist i statistik ved Københavns Universitet. Ved siden af de opgaver underviste han i samfundsøkonomi og politik på Esbjerg Højskoles udvidede fagforeningskurser. I 1968 blev han af LO-Skolens bestyrelse ansat på den kommende LO-Skolen sammen med Hanne “Søs”. De fik som par ansvaret for LO-Skolens korte h...") |
mIngen redigeringsopsummering |
||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Flemming Skov Jensen | |||
'''Flemming Skov Jensen''' (1941-2019). | |||
Flemming Skov Jensen har været elev på Esbjerg Højskole. Han var uddannet cand.polit. Han har været sekretær i Finansministeriet og undervist i statistik ved Københavns Universitet. Ved siden af de opgaver underviste han i samfundsøkonomi og politik på Esbjerg Højskoles udvidede fagforeningskurser. | |||
I 1968 blev han af LO-Skolens bestyrelse ansat på den kommende LO-Skolen sammen med Hanne “Søs” Jensen. De fik som par ansvaret for LO-Skolens korte højskolekurser for faglige tillidsrepræsentanter og de længerevarende højskolekurser for unge mennesker. | |||
Da Erling Jensen i 1971 skiftede posten som forstander for LO-Skolen ud med sin første ministerpost, blev Flemming Skov Jensen konstitueret som forstander. Erling Jensen vendte ikke tilbage til stillingen på LO-Skolen, hvorefter Flemming Skov Jensen blev ansat som “rigtig” højskoleforstander for skolen.. | |||
I sin tid som forstander på LO-Skolen 1971-1985 blev der opbygget en omfattende kunstsamling på over 1200 unikke værker af moderne dansk kunst af høj kvalitet og et meget varieret kunstnerisk udtryk for perioden 1950 og frem til i dag. Samlingen fortælles at være Nordeuropas største kunstsamling. Se også [[Konventum]]. | |||
Flemming Skov Jensen var fra 1973 til 1985 formand for “De kooperative Selskabers Fællesråd i Helsingør”. | |||
Flemming Skov Jensen stod fra 1988 til 2004 i spidsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Han manifesterede dyrtidsfonden som den tålmodige og langsigtede investor, som gerne samarbejdede med virksomhedsejere og topledere om at skabe nye industrier og arbejdspladser. Men samtidig stod han fast på, at dyrtidsfonden ikke skulle investere i udsigtsløse projekter og var på den måde med til at sikre gode afkast til medlemmerne. | |||
[[Kategori: Arbejderbevægelsens Profiler]] | [[Kategori: Arbejderbevægelsens Profiler]] | ||
Nuværende version fra 28. jan. 2026, 10:30
Flemming Skov Jensen (1941-2019).
Flemming Skov Jensen har været elev på Esbjerg Højskole. Han var uddannet cand.polit. Han har været sekretær i Finansministeriet og undervist i statistik ved Københavns Universitet. Ved siden af de opgaver underviste han i samfundsøkonomi og politik på Esbjerg Højskoles udvidede fagforeningskurser.
I 1968 blev han af LO-Skolens bestyrelse ansat på den kommende LO-Skolen sammen med Hanne “Søs” Jensen. De fik som par ansvaret for LO-Skolens korte højskolekurser for faglige tillidsrepræsentanter og de længerevarende højskolekurser for unge mennesker.
Da Erling Jensen i 1971 skiftede posten som forstander for LO-Skolen ud med sin første ministerpost, blev Flemming Skov Jensen konstitueret som forstander. Erling Jensen vendte ikke tilbage til stillingen på LO-Skolen, hvorefter Flemming Skov Jensen blev ansat som “rigtig” højskoleforstander for skolen..
I sin tid som forstander på LO-Skolen 1971-1985 blev der opbygget en omfattende kunstsamling på over 1200 unikke værker af moderne dansk kunst af høj kvalitet og et meget varieret kunstnerisk udtryk for perioden 1950 og frem til i dag. Samlingen fortælles at være Nordeuropas største kunstsamling. Se også Konventum.
Flemming Skov Jensen var fra 1973 til 1985 formand for “De kooperative Selskabers Fællesråd i Helsingør”.
Flemming Skov Jensen stod fra 1988 til 2004 i spidsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Han manifesterede dyrtidsfonden som den tålmodige og langsigtede investor, som gerne samarbejdede med virksomhedsejere og topledere om at skabe nye industrier og arbejdspladser. Men samtidig stod han fast på, at dyrtidsfonden ikke skulle investere i udsigtsløse projekter og var på den måde med til at sikre gode afkast til medlemmerne.
