Laugsvæsen

Tyskerne kom med laugs-ideen

Oprindelig hed det lav, men senere er betegnelsen Laug ofte anvendt. Laug er den uofficielle betegnelse.

Det var de tyske håndværkere, som bragte laugsvæsenet til Danmark. Laugene var en stor fordel for både mestre og svende og i et vist omfang også for kunderne. De første laug opstod i middelalderen. De spillede en væsentlig rolle i samfundslivet til ind i 1800-tallet.

Før laugene opstod fandtes sammenslutninger, der hed “Gilder”. De byggede på et religiøst, socialt eller økonomisk grundlag. De virkede ofte med henblik på solidarisk støtte blandt gildebrødrene. Gilderne opstod i middelalderen og dannede grundlag for laugene.

Alle håndværksfag med en mesteruddannelse – fx guldsmede, frisører, bødkere, smede, slagtere, skræddere, . – havde et laug. Og inden for disse laug var der i 1900-tallet en klar rangorden: Guldsmedene var de fineste skarpt efterfulgt af bagerne på andenpladsen.

Lauget var en slags fagforening

Et laug var en sammenslutning af næringsdrivende (håndværkere eller handlende) inden for samme fag eller branche i en by. Lauget varetog medlemmernes faglige, økonomiske og sociale interesser. Laugets kunder afgav bestillinger til laugets oldermand, som så overdrog arbejdet til andre af laugets medlemmer

Et håndværkerlav (ofte stavet laug) er en tidlig form for fagforening. Det var ofte også en sammenslutning af håndværkere i samme fag. De arbejdede kooperativt og endte med stor beskæftigelsesmagt. De var f. eks. også med til at bestemme, hvem der kunne blive udlært i deres håndværk.

Laugene fik blandt andet til opgave at sørge for uddannelse af nye svende, og for at antallet af uddannede håndværkere passede til det behov, der var i byerne på det givne tidspunkt. Laugsorganisationer bredte sig også til ikke-håndværkere, som købmænd, skippere og barberkirurger.

Lauget fik ofte monopol

Et laug havde monopol på at drive et bestemt erhverv og kunne derfor fastsætte priserne inden for det råderum, som myndighederne accepterede.

For kunderne havde laugsvæsenet den fordel, at det garanterede for en ordentlig kvalitet af det arbejde, som blev udført. Det var oldermandens pligt løbende at kontrollere, at den faglige standard blev holdt.

Derudover havde laugene stor social betydning for medlemmerne og deres familier, idet de også fungerede som hjælpe- og sygekasse for nødstedte medlemmer.

Store og mindre laug

I Helsingør har der eksisteret et stort antal laug, som det ses af oversigten herunder. I næringsloven af 29. december 1857 ophævedes laugenes berettigelse med fem års frist. I 1862 blev de sidste laug stedt til hvile.

Der var i 1834 otte håndværkerlaug med 240 medlemmer foruden Købmandslauget og Færgemandslauget. Senere voksede antallet af laug for håndværkere til ca. 20. De største laug kunne tælle omkring et halvt hundrede medlemmer. Et enkelt laug talte på et tidspunkt næsten 100 medlemmer - både mestre og svende.

Omvendt nåede Handskelauget samme år at omfatte kun eet medlem - som altså ikke behøvede at kæmpe mod underbydere af arbejde og anden strid. Det forekom ellers jævnligt i de laug, der havde valgt en myndig oldermand, som næsten styrede lauget og dets økonomiske aftaler diktatorisk. Oldermandens opgave var ellers at bilægge stridigheder, når et medlem lavede noget, som kunne skade de andre medlemmer.

Stridigheder laugene imellem

Som eksempel på en strid kan nævnes, at Skrædderlauget anlagde sag mod et medlem, som havde solgt et klædningsstykke, der var blevet syet af en skrædder inde i København.

Politiretten i Helsingør frifandt skrædderen, men Overretten idømte ham et bøde på 5 rigsdaler, da en håndværker ikke måtte sælge andet end det, hans egne svende eller drenge selv havde syet.

Andre eksempler viser, at laugene også indbyrdes kunne komme i konflikt, når et medlem fra et laug arbejdsmæssigt kom for tæt på et andet laugs arbejdsfelt.

Det skete f. eks. da en buntmager solgte pelshuer af lammeskind og derved kom ind på Handskemagerlaugets arbejdsfelt - da en kunstdrejer ville sælge sine smukke porcelænshoveder til at sætte på tobakspiber. Det forekom også da en buntmager solgte pelsstøvler med lædersåler og da en nålemager ville sælge synåle og fingerbøle af messing. Et af stridspunkterne måtte helt op til Højesteret for at finde sin løsning.

Laugene gik fra flere fag til enkeltfag

Oprindelig omfattede de enkelte laug flere forskellige håndværk. På det tidspunkt, hvor svendevandringerne knytter det internationale “zünftige” hånd mellen danske og tyske laug, blev det nødvendigt at begrænse laugene til kun at omfatte enkeltlaug.

Fuskere og Bønhaser

“Hin morgen 1694 begav oldermanden for smedelauget i Helsingør, Hans Hansen Knivsmed, i spidsen for samtlige laugsbrødre - mestre som svende - ledsaget af øvrigheden i person af underfogeden, sig endnu engang til soldat Mikkel Christensen, der havde hus i Sct. annagade. Smedene, der vel forståeligt nok, var ophidsede over Mikkel Christensen på ny fuskede……

Dette er indledningen til tidligere museumsdirektør Kenno Pedersen bog fra 1986 med titlen “fuskere og bønhaser”. Heri fortæller han om laugenes tilstedeværelse i det helsingoranke samfund. Hans betegnelse “fuskere” kender vi endnu den dag i dag. Derimod er betegnelsen “bønhaser” ikke brugt i nyere tid. Den omfattede ikke-udlærte, som alligevel arbejdede inden for faget.

Historien ender med, at soldat Mikkel hidkaldte adskillige andre soldater/fuskere, som igangsatte et kæmpeslagsmål, der resulterede i, at smedelaugets tilhængere fik en ordentlig omgang prygl.”

Oversigt over kendte laug

Helsingør Bagerlaug

1846 - 1852

I Helsingør støder vi første gang på Bagerlauget i 1631 (Rigsarkivet: Breve og dokumenter).

I 1646 udsendte Christian IV et åbent brev om, at der skulle gives bedre adgang til at nedsætte sig som bagermester. I Helsingør betød den udsendte Skraa (lovbekendtgørelse), at antallet af bagermestre blev fastsat til 18.

Bagerlaugene i Danmark har rødder helt tilbage til 1200-tallet. Det mindede dengang om en broderorden, der stort set bestemte alt – bl.a. hvem der måtte få en bagerforretning

Se også: 1) Rigsarkivet: Ind- og udskrivning af drenge 1825-1864. 2) Rigsarkivet: Lavsprotokol med indskrivning af mestre og drenge 1681 - 1871. 3) Rigsarkivet: Svendenes Sygeprotokol 1802.1870.

Helsingør Forenede Ligbærer-Selskabs og Broderskabsforening

1815-1891

Se også: Rigsarkivet: Medlemmer og deres byture 1895-1894

Helsingør Lille Ligbærerkompagni

1744-1862

Se også: Rigsarkivet: Artikler mv. 1744-1815.

Helsingør Færgelaug

1683-1862.

Se også: 1) Rigsarkivet: Færgemænd, Færgekarle og Makkerskaber 1820-1882. 2) Rigsarkivet: Lavsbog 1683-1767. 3) Rigsarkivet: Vedtægtsprotokol 1831-1841.

Helsingør Handelsforening

1744 - 1862.

Stiftet som Helsingør Kræmmerlaug. Bestod fra starten af 8 købmænd.

Blev på et tidspunkt slået sammen med Helsingørs Købmandslaug. Se dette.

Helsingør Handelsstandsforening

Hed tidligere ”Kræmmerlauget” Kong Christian VI gav i 1744 tilladelse til etablering af et laug for handelsfolk i Helsingør. Lauget fik navnet "Laugsartikler for Kræmmerne i Helsingør".

Se også: Rigsarkivet: Indkomne ansøgninger om understøttelse 1862-1877.

Helsingør Handskemager- og Peltznerlaug

1744 - 1862.

Se også: 1) Rigsarkivet: Drengeprotokol 1744-1859. 2) Rigsarkivet: Lavsprotokol 1744-1857. 3) Rigsarkivet: Svendeprotokol 1744-1859.

Helsingør Købmandslaug

1745 - 1862.

Blev på et tidspunkt slået sammen med Helsingør Handelstandsforening. Se dette.

Se også: 1) Rigsarkivet: Indskrivningsprotokol for drenge 1745-1861. 2) Rigsarkivet: Indskrivningsprotokol for svende 1745-1859.

Helsingør Lods- og Jordejerlav

Se også: Rigsarkivet: Lavsprotokol1715-1825.

Helsingør Skomagerlav

Danmarks Skomagerlaug er i dag et landsdækkende laug, der har til formål at samle skomagere, arrangere kurser og sammenkomster for sine medlemmer samt være med i den faglige håndværksmæssige udvikling.

Lige så længe man har brugt sko, har der været skomagere. For mange år siden var skomageren den, der både fremstillede og reparerede sko. Dengang fik skomageren uddannelse som lærling hos en mester, og når mester så syntes, at lærlingen havde lært alt, gav han ham en udtalelse, hvorefter lærlingen var skomager. Først i 1847 kom der en fagskole, hvor der kom mere ordnede forhold for lærlingen. 

Sådan er det ikke helt længere, selvom der stadig findes ortopædiske håndskomagere, der laver specialfremstillede sko.

Indtil 1919 lavede skomageren både håndlavede sko og reparationer efter opgaver, hvorefter der blev en opdeling i ortopædiske håndskomagere, der lavede sko efter mål, og serviceskomagere, der alene foretog reparationer af sko. Sådan er det stadig den dag i dag, og det er primært serviceskomagerne, der er medlemmer af Danmarks Skomagerlaug.

Skomagerne arbejdede under kollegial selvjustits og ofte med snævre grænser for foretagsomhed.

Kilde: Danmark Skomagerlauds hjemmeside februar 2022.

Se også: 1) Rigsarkivet: 1669-1802. 2) Rigsarkivet: Lavsbog 1623-1864. 3) Rigsarkivet: Lavsbog 1662-1861.

Helsingør Lille Ligbærerkompagni

1744 - 1862

Helsingør Lods- og Jordejerlaug

1745 - 1862.

Helsingør Malerlaug

Helsingør & Omegns Malerlaug er en sammenslutning af malerfirmaer i Helsingør og omegn. Lauget blev stiftet 30. april 1890 under navn af " Helsingørs malermestres forening". Helsingør & Omegns Malerlaug består pt. af 21  aktive medlemmer. Formålet er at varetage malerfagets interesser til gavn for såvel kunder som medlemmer. 

Helsingør & Omegns Malerlaug er tilsluttet Danske Malermestre og dermed malerfagets garantiordning. Dette betyder at hvis man som kunde vælger at få udført malerarbejde af et medlem fra vores laug, er der garanti for korrekt udført malerarbejde.

Kilde: Helsingør kommunes Vejviser 1936 og 1953.

Helsingør Skrædderlaug

1826 - 1862.

Skrædderlauget i Kjøbenhavn blev som det første kendte laug godkendt af biskoppen i byen omkring 12-1400-årene. Andre laug, herunder Helsingør Skrædderlaug, kom til i årene efter. Laugene var religiøse gilder med masser af symboler og henvisninger af kristen karakter. I 1400-tallet, godkendte Kongen laugenes skrå (retningslinjer red.).

Skrædderlauget var i særdeleshed udsat for fuskere. Skrædderne kunne meget nemt sidde med deres stilfærdige arbejde uden at påkalde sig opmærksomhed. De kunne også tilbyde kunderne at komme hjem til dem for at udføre deres arbejde.

Kilde: Skrædderlaugets hjemmeside.

Se også: Rigsarkivet: Svendenes regnskabsbog 1826-1871.

Helsingør Slagterlaug

1663 - 1860.

Slagterlaugets protokol er fra 1663. Den fortæller bl. a. at som velkomst fik det nye medlem et sjældent smukt og gedigent pragtstykke af drevent sølv, der vejede 4 og 1/2 kilo.

Ejendommen Stengade 6 i Helsingør var indtil den 1892 indrettet til "Slagterstiftelse" med 4 friboliger til enker efter medlemmer af Helsingør Slagterlaug. Kilde: H-L

Slagtermester Lars Woldfrom, som har drevet slagterforretning I Bjergegade, Helsingør, siden 1996, blev i 2014 kåret til årets laugsmester af Københavns Slagterlaug..

Se også: 1) Helsingør kommunes Vejviser 1936. 2) Rigsarkivet: Dokumenter 1755-1850. 3) Rigsarkivet: Drengebog 1684-1753. 4) Rigsarkivet: Oldgesellens regnskabsprotokol 1801-1860.

Slagterlauget havde sit eget Emblem: "Helsingør Slagterlaug 5 Juli 1683" Nationalmuseet.

Helsingør Smedelaug

1592 - 1862

Se også: 1) Rigsarkivet: Lavsbog 1592-1702. 2) Rigsarkivet: Svendene sorte Bog 1608-1673. 3) Artikler for Kjøbenhavns Smedelaug . 1692. 18 Jun . ... 10 Oct. R. at Kjøbenhavns og Helsingørs Nagelsmede maae forhandle deres Søm , hvor de ville . 1714

Helsingør Snedkerlaug

1604 - 1862

Se også: 1) Rigsarkivet: Das schwartze Buch 1651-1733. 2) Rigsarkivet: Diverse dokumenter1635-1691. 3) Rigsarkivet: Diverse Sager 1604-1862. 4) Rigsarkivet: Lavsprotokol 1683-1842. 5) Rigsarkivet: Pergamentfragment: Der Tischler Buch 1634-1751. 6) Helsingør kommunes Vejviser 1936

Helsingør Tømrerlaug

0000 -1862.

De angivne årstal f. ex. 1604 - 1862 betyder, at lauget omtales i Rigsdagens protokoller første gang og datoen for laugenes tilladte slutdato.

Kilder: 1. Vejviser for Helsingør kommune. Diverse årgange. 2. M. Galschiøt. Helsingør - omkring midten af forrige. 3. Erik Stubtofts private arkiv. 4. Rigsarkivet. www.sa.dk 5. Diverse numre af Helsingør Dagblad 6. “Fuskere og bønhaser”. Kenno Pedersen. Nordisk Forlag. 1986.