|
|
(6 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
− | Martinus Ludvig Galschiøt var født den 11. december 1844 i Helsingør.
| |
− |
| |
− | Efter uddannelsen som cand.mag. i nordisk filologi ved Københavns Universitet 1870, studerede han i 1872 i Stochholm og Uppsala og opholdt sig derpå 1873-73 i Rom som sekretær ved Det danske Hus, hvor han blandt andet fungerede som privatlærer for den senere kriminalforfatter Palle Rosenkrantz.
| |
| | | |
− | Efter sin hjemkomst blev han anmelder ved Dagbladet (1875-83) og korrespondent til Stockholms Dagblad med omtaler og anmeldelser af ny dansk litteratur. Heri anmeldte han Henrik Pontoppidans bøger ”Stækkede Vinger” og ”Sandinge Menighed”
| |
− |
| |
− | Pontoppidan gjorde hans bekendtskab i 1883 da Galschiøt opfordrede den unge forfatter til at skrive bidrag til det store samleværk Danmark i skildringer. Bekendtskabet udviklede sig til et livslangt venskab. Således var Galschiøt forlover for Pontoppidans yngste datter, Else, da hun blev gift i 1914, og det var under et ophold i Galschiøts havehus i Lundegade i Helsingør at Pontoppidan i 1918 skrev digtet ”Det lyder som et Eventyr”.
| |
− |
| |
− | Galschiøt overtog ledelsen af Illustreret Tidende i 1884, hvor han var til 1892. Som redaktør arbejdede han især på at gøre stoffet aktuelt og indføre nye og billigere reproduktionsmetoder for billederne.
| |
− |
| |
− | Under forfatternavnet M. Galschiøt blandt andet Billeder af danske Forfattere og Kunstnere fra 1887-93, i 1895 en illustreret håndbog om Thorvaldsens Museum og med særlig interesse for Helsingør i 1921 Helsingør i midten af forrige århundrede og i 1933 Skandinaver i Rom for halvhundrede år siden.
| |
− |
| |
− | 28. oktober 1890 giftede han sig ned Henriette Cathrine Wiibroe.
| |
− |
| |
− | Martinus Galschiøt døde 24. januar 1940 og er begravet på Helsingør Kirkegård.
| |
− |
| |
− | Kilder: Wikipedia og Dansk Biografisk Leksikon
| |