Tretorn

Tretornfabrikken i Helsingør

Tanken om at oprette en gummifabrik i Helsingør opstod i 1933 og blev båret frem af både danske og svenske interesser.

Dunkers fabrikker

Johan Dunker grundlagde i 1891 Helsingborgs Gummifabrik AB, som udviklede sig til at blive Helsingborgs største arbejdsplads med omkring 3000 ansatte. Virksomhedens største produktion var galocher. Johan Dunkers søn Henry Dunker (1870-1962) overtog i 1894 virksomheden. Han var en overmåde driftig mand, som ved opkøb og udvidelser drev fabrikken frem til en international koncern, som producerede ikke blot galocher og gummistøvler, men også gummisko, bolde, dæk samt andre varer produceret af gummi. I 1934 skiftede virksomheden navn til Tretorn. Under depressionen i 1930'erne beskyttede mange lande deres egen produktion ved at føre protektionistisk handelspolitik. For Dunkers virksomhed var løsningen på at omgå disse handelsrestriktioner at flytte noget af produktionen til de lande, hvor deres markeder var.

Grønnehaveområdet

I Helsingør var der i begyndelsen af 1930'erne store planer for udviklingen af Grønnehaveområdet. Nordhavnen blev bygget 1932-34 og et privat konsortium havde svulstige planer om udvikling af en badeby mellem Nordhavnen og Marienlyst. I området lå ruinerne af Kronborg Glasværk, hvor produktionen var blevet stoppet i 1930. Krisen havde ramt hårdt i Helsingør, hvor arbejdsløsheden var steget voldsomt. Derfor var det oplagt at gribe en chance for at skaffe arbejdspladser til byen. Tretorn var interesseret i at flytte en del af produktionen til Helsingør, som lå bekvemt tæt ved hovedafdelingen i Helsingborg. I begyndelsen af 1933 var der kontakter mellem Tretorn og borgmester Peder Christensen. Repræsentanter fra Tretorn var i Helsingør og så på flere forskellige grunde, men endte med at byde på grunden med adressen Øresundsvej 8 (nu Sundtoldsvej) ved Grønnehave, fordi den kommende fabrik ville få et vandforbrug på 3-4000 liter i minutter, og det kunne man hente i Øresund. På trods af modstand fik borgmesteren sat sin vilje igennem i byrådet, og der blev indgået en lejeaftale med Tretorn, som lovede, at fabrikken ikke ville give lugtgener eller andre former for ubehag for de nærmeste omgivelser. Det viste sig hurtigt, at det løfte kunne fabrikken ikke overholde. Det er ikke uden grund, at stranden foran fabrikken hurtigt blev kaldt "Gummistranden". Men Tretorn blev hurtigt Helsingørs næststørste arbejdsplads, kun værftet var større. Da fabrikken beskæftigede flest - det var i 1958-60 - var der 1350 ansatte.

Fabrikken anlægges

Tretorn oprettede et dansk datterselskab, som fik navnet "Helsingborgs Galocher". Omkostningerne til den nye fabrik blev sat til 3/4 mill. kr., og byggeriet gik i gang i 1934. I august var man færdig med fabrikslokalerne og i gang med at montere maskiner. Der manglede endnu at blive indrettet kontorer og lagerlokaler, kunne "Dagens Nyheder" meddele. Det hele skulle være færdigt til januar 1935, hvor man skulle begynde produktionen af galocher, støvler og sko. Samtidig blev det meddelt, at selskabet havde skiftet navn til Tretorn. 6. januar 1935 kunne "Socialdemokraten" med tilfredshed meddele, at fabrikken skulle i gang få dage senere, at der ville blive job til ca. 500 arbejdere, og at der var indgået overenskomst for arbejdsmændene på virksomheden. Som noget usædvanligt var der også indgået overenskomst for ungarbejderne. Forhandlingerne for de kvindelige arbejdere var endnu ikke afsluttet.

Tretorns annonce i Vejviseren for Helsingør 1938

Der lader dog til at have været nogle indkøringsproblemer på fabrikken. I august 1935 skrev den kommunistiske avis "Arbejderbladet" under overskriften "Stjæler arbejderne?", at der herskede nogle underlige forhold på Tretorn. Ikke alene blev de ansatte presset af de svenske, fastansatte formandinder til at sætte tempoet urimeligt meget op. Det skete også dagligt, at man sendte folk hjem på grund af materialemangel, så på den måde var der næsten ingen uger, hvor de ansatte opnåede en fuld ugeløn (på ca. 27,50-32 kr.). Der var stor mangel på kontrolure, så de ansatte var nødt til at møde et kvarter før arbejdstids begyndelse for at få stempel til tiden. Og den største hån mod arbejderne: ledelsen krævede, at portneren kontrollerede de ansattes tasker, før de forlod fabrikken. Så artiklen slutter med en opfordring om at slutte op om de faglige klubber, så der kan forhandles en løsning på problemerne på plads. Efter en stor udvidelse i 1949 kunne Tretorn også begynde at producere et nyt sortiment. Fabrikken begyndte at producere lette, moderigtige damesko til sommerbrug, børnesko og et bredt sortiment i stærkt farvede gummistøvler til damer og børn. Produktionen voksede fra 1,4 mio. par til 2,3 mio. par pr. år.

Udsnit af panoramategning over Helsingør bragt i Politikens magasin i 1936. Helsingør Kommunes Museer

Voldsomme hændelser

I sommeren 1939 var fabrikken i gang med en større udbygning. I den forbindelse skete der en voldsom ulykke, dog heldigvis uden tab af menneskeliv. En lastbil skulle en sen eftermiddag ind på Tretorngrunden for at hente et læs jord. Det var ved det tidspunkt, hvor aftenholdet ventede på at komme ind på fabrikken for at starte arbejdet. Chaufføren hørte en kraftig sirene, men regnede med, at det var fabrikkens. Derfor kørte han langsomt ind på Hornbækbanens spor. Arbejderne vinkede og råbte til ham, men han regnede med, at det kun var for spøg. Sirenen var imidlertid fra Hornbækbanens motortog. En påkørsel kunne ikke undgås. Lastbilen blev fuldstændig knust og slæbt med hen ad banen. Alle regnede med, at chaufføren var omkommet, men mirakuløst kunne han selv kravle fri af resterne af lastbilen uden at have pådraget sig kvæstelser.

17. september 1942 opstod der brand i råvarelageret i Tretorns kælderetage. Brandvæsenet stillede med alle styrker, for i kælderen blev der opbevaret mange materialer, som ville være farlige ved en brand: kønrøg, beg, rågummi og andet. Da brandvæsenet ankom, var røgudviklingen så kraftig, at det ikke var muligt at trænge ind i bygningen. Det var kønrøgen, som brændte. Det blev nødvendigt at rekvirere forstærkning fra Københavns Brandvæsen. De blev alarmeret kl. 21 og var fremme på stedet kl. 22.05. De gik i gang med at suge røgen ud af kælderen, så det blev muligt at trænge ind i bygningen. Tretorns ledelse var under hele slukningsarbejdet meget opmærksom på, om det kunne undgås, at de mange materialer i kælderen blev ødelagte af enten ild eller vand. Det ville betyde, at fabrikken måtte standse sin produktion. Det lykkedes at bekæmpe ilden og redde materialerne, og kl. 4 om morgenen kørte mandskabet fra København, mens de lokale brandfolk blev der til kl. 6.

Luftfoto fra 1936-39 af Tretornområdet. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kgl. Bibliotek.

Jugoslaviske gæstearbejdere på Tretorn

I 1960'erne blev det vanskeligt at skaffe arbejdskraft til fabriksarbejde, og i den periode begyndte Tretorn at ansætte gæstearbejdere fra Jugoslavien. Der var færre ansatte end tidligere, så nogle af lokalerne på Tretorn blev bygget om til boligformål. Avisen Sønderjyden skrev i september 1970, at der boede 100 gæstearbejdere på Tretorn. Der var på dette tidspunkt et meget anspændt forhold mellem visse, meget racistisk orienterede grupper og de jugoslaviske gæsterarbejdere. Specielt Motorcykelklubben 777 og De vilde Engle fra Sverige gjorde, hvad de kunne for at gøre livet surt for de udenlandske gæstearbejdere. For eksempel fandt de jugoslaviske gæstearbejdere ofte påklæbede sedler på deres maskiner, hvor der stod: "Du skal dø - hævn". Der var hyppige sammenstød og slagsmål mellem grupperne i Helsingørs natteliv, og én begivenhed endte tragisk. I forbindelse med et slagsmål mellem to 18-årige jugoslaver og nogle rockere forsvarede den ene jugoslav sig med en kniv. Han stak en 23-årig rocker, og knivstikket var så alvorligt, at ofret døde senere på natten. De to jugoslaver blev tilbageholdt og sigtet for drab og meddelagtighed i drab. Situationen i byen blev derefter så anspændt, at gæstearbejdere på fabrikken Tretorn weekenden efter blev evakueret fra deres bolig på Tretorn for at undgå, at de skulle blive udsat for terror fra unge i byen og "vilde engle"-bander fra København og Sverige. Hospital og politi havde forstærket beredskab, og politiet opfordrede folk til at blive inden døre. Et år senere blev den drabssigtede frifundet og udvist. Retten mente, han havde handlet i selvforsvar.

Tretornannonce fra 1939. Kilde: Øresundstid.dk

Tretorn lukkes

Øget import fra udlandet og tilbagegangen for dansk skotøjsindustri bevirkede, at Tretorns ledelse i februar 1973 besluttede at indstille produktionen og afskedige de på det tidspunkt 95 ansatte. Beslutningen skulle effektueres i løbet af de følgende tre uger. Produktionen ophørte den 30. juni 1973, men firmaet fortsatte som grossist i fodtøj og sportsartikler. I 1982 blev Tretorn opdelt i et handelsselskab og et ejendomsselskab. Fabriksbygningerne blev de følgende år udlejet til flere forskellige mindre virksomheder.

Tretorngrunden

I 2007 solgte Helsingør Kommune Tretorngrunden til Pædagogernes Pensionskasse, Bank Pension og WR Entreprise med henblik på boligbyggeri på grunden. Prisen var 135 mill. kroner. Krisen i 2008 bremsede projektet, men i 2017 påbegyndtes opførelsen af omkring 160 boliger på grunden. Arkitektfirmaet Arkitema har projekteret byggeriet, som blev døbt Kronborg Strand. Indflytningen blev påbegyndt i 2019.

Litteratur

Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991

Branden paa Gummifabrikken "Tretorn", Helsingør, 17. sept. 1942. Trykt i: Brandfare og brandværn: Meddelelser fra Brandinspektørforeningen mm. 1943

Krüger: Action mand - rockerliv i Danmark, 2017

Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen, 2007

Arbejderen. 21.8.1935

Dagens Nyheder. 30.8.1934

Frederiksborg Amts Avis. 23.1.2007

Helsingør Dagblad. 21.9.1970

Land og Folk. 13.2.1973

Socialdemokraten, 6.1.1935

Sønderjyden, 26.9.1970