Forskel mellem versioner af "Stengade 20"
(Link indsat) |
|||
| (6 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | {| class="wikitable" border=0 | + | Af de få huse fra renæssancen, der stadig findes i Helsingør, er ejendommen '''Stengade 20''' et af de bedst bevarede .Det betegnes som "Borgmester Ivar Pedersens Gård" og er opført omkring år 1600. En gennemgribende restaurering i 1911 ved arkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Danmark/Poul_Hols%C3%B8e Poul Holsøe] har haft stor betydning for fastholdelsen af huset i sin oprindelige form. Det blev efterfølgende fredet i 1919. Der har tidligere bl.a. været bageri og tobaksforretning i ejendommen. Udover Stengade 20 omfatter ejendommen også en sidebygning, Skyttenstræde 12. |
| + | |||
| + | {| class="wikitable" border=0 | ||
|+ '''Billedgalleri''' | |+ '''Billedgalleri''' | ||
| Linje 14: | Linje 16: | ||
|} | |} | ||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
På billedet fra 1898, 10 år inden restaureringen, ser huset slidt og frønet ud - og så er det pudset. Om sidstnævnte fænomen skriver Kenno Pedersen, at overpudsningen nok er sket i slutningen af 1600 tallet, da barokken slog igennem med sine krav om regelret fornem opbygning og helst pudsede facader. | På billedet fra 1898, 10 år inden restaureringen, ser huset slidt og frønet ud - og så er det pudset. Om sidstnævnte fænomen skriver Kenno Pedersen, at overpudsningen nok er sket i slutningen af 1600 tallet, da barokken slog igennem med sine krav om regelret fornem opbygning og helst pudsede facader. | ||
Ejendommen blev kåret som Årets Hus i 1988. | Ejendommen blev kåret som Årets Hus i 1988. | ||
| − | ==Forarbejdet== | + | ==Restaurering 2017-2018. Forarbejdet== |
I 2016 blev ejerne opmærksomme på, at der var problemer med malingen fra den foregående istandsættelse. Den skallede af, og gavlen mod Skyttenstræde var stærkt medtaget. Ejerne henvendte sig til arkitekt Finn Strabo, som påtog sig arbejdet med istandsættelsen. Først skulle der udarbejdes en handlingsplan, som skulle godkendes af Kulturstyrelsen. Derefter kunne arkitekten gå i gang med en undersøgelse af ejendommens tilstand. Det drejede sig om en undersøgelse af forekomster af råd og svamp, en miljøundersøgelse af de tidligere anvendte malingstyper og en inspektion af facade, gavl og tag foretaget fra lift. Det viste sig, at de tidligere istandsættelsesarbejder slet ikke levede op til nutidens krav vedr. restaurering af fredede bygninger. Ved renoveringen af forhusets gavl-bindingsværk var der brugt varmgalvaniserede beslag og ankre, som nu var rustne, men ingen dyvler og tapninger. Flere af disse metalbeslag og bolte var anvendt for at kompensere for manglende korrekt istandsættelse. Ikke alle kunne imidlertid elimineres i renoveringsprocessen, da det ville have være for bekosteligt. | I 2016 blev ejerne opmærksomme på, at der var problemer med malingen fra den foregående istandsættelse. Den skallede af, og gavlen mod Skyttenstræde var stærkt medtaget. Ejerne henvendte sig til arkitekt Finn Strabo, som påtog sig arbejdet med istandsættelsen. Først skulle der udarbejdes en handlingsplan, som skulle godkendes af Kulturstyrelsen. Derefter kunne arkitekten gå i gang med en undersøgelse af ejendommens tilstand. Det drejede sig om en undersøgelse af forekomster af råd og svamp, en miljøundersøgelse af de tidligere anvendte malingstyper og en inspektion af facade, gavl og tag foretaget fra lift. Det viste sig, at de tidligere istandsættelsesarbejder slet ikke levede op til nutidens krav vedr. restaurering af fredede bygninger. Ved renoveringen af forhusets gavl-bindingsværk var der brugt varmgalvaniserede beslag og ankre, som nu var rustne, men ingen dyvler og tapninger. Flere af disse metalbeslag og bolte var anvendt for at kompensere for manglende korrekt istandsættelse. Ikke alle kunne imidlertid elimineres i renoveringsprocessen, da det ville have være for bekosteligt. | ||
Der havde også været anvendt diffusionstætte malinger med indhold af tungmetaller på tavl, træ og bindingsværk, hvilket havde givet alvorlig nedbrydning af materialerne. | Der havde også været anvendt diffusionstætte malinger med indhold af tungmetaller på tavl, træ og bindingsværk, hvilket havde givet alvorlig nedbrydning af materialerne. | ||
I første omgang blev der i foråret 2017 gennemført en miljøafrensning fra et let facadestillads, så de uhensigtsmæssigt malede overfladelag blev fjernet. | I første omgang blev der i foråret 2017 gennemført en miljøafrensning fra et let facadestillads, så de uhensigtsmæssigt malede overfladelag blev fjernet. | ||
| − | På baggrund af forundersøgelserne udarbejdede arkitekten det endelige renoveringsprojekt, som lå færdigt i sommeren 2017 og efterfølgende godkendt af Kulturstyrelsen. | + | På baggrund af forundersøgelserne udarbejdede arkitekten det endelige renoveringsprojekt, som lå færdigt i sommeren 2017 og efterfølgende godkendt af Kulturstyrelsen. |
==Udførelsen af arbejdet== | ==Udførelsen af arbejdet== | ||
| Linje 35: | Linje 34: | ||
Adskillige af arbejderne har krævet højt specialiserede håndværkere, f.eks. bindingsværkstømrere. Et andet meget iøjnefaldende element er det omfattende billedskærerarbejde, som har været nødvendigt i forbindelse med udskiftningen af en del af det ornamenterede bindingsværk. Korsbølgebjælkerne, gesimserne, fyldholtene og konsolvolutterne er en væsentlig del af facadernes udtryk, og her er der lavet et fornemt arbejde med at genskabe de gamle dekorative ornamenter, hvor udskiftninger har været påkrævet. I løbet af arbejdsprocessen blev der udtaget træprøver til dendrokronologiske undersøgelser, der afventer en mulig samlet undersøgelse af flere bindingsværkshuse i bykernen. | Adskillige af arbejderne har krævet højt specialiserede håndværkere, f.eks. bindingsværkstømrere. Et andet meget iøjnefaldende element er det omfattende billedskærerarbejde, som har været nødvendigt i forbindelse med udskiftningen af en del af det ornamenterede bindingsværk. Korsbølgebjælkerne, gesimserne, fyldholtene og konsolvolutterne er en væsentlig del af facadernes udtryk, og her er der lavet et fornemt arbejde med at genskabe de gamle dekorative ornamenter, hvor udskiftninger har været påkrævet. I løbet af arbejdsprocessen blev der udtaget træprøver til dendrokronologiske undersøgelser, der afventer en mulig samlet undersøgelse af flere bindingsværkshuse i bykernen. | ||
Renoveringsarbejdet var færdigt i begyndelsen af november 2017. | Renoveringsarbejdet var færdigt i begyndelsen af november 2017. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | [[Billede:facade 1.jpg|300 px|right|thumb| Stengade 20 under restaureringen. Foto: Finn Strabo]] | ||
| + | |||
Ved afslutningen af arbejderne blev tavlene kalket og træværket malet med en blanding af pigmenteret linoliemaling og trætjære. | Ved afslutningen af arbejderne blev tavlene kalket og træværket malet med en blanding af pigmenteret linoliemaling og trætjære. | ||
Bygningen blev i februar 2018 indstillet til RENOVER-prisen, som uddeles hvert år i august. | Bygningen blev i februar 2018 indstillet til RENOVER-prisen, som uddeles hvert år i august. | ||
| − | |||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
| Linje 46: | Linje 48: | ||
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Historiske+huse+i+Helsing%F8r+1973&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Historiske huse i Helsingør 1973. Udgivet af Nationalmuseet. Kbh., 1973] | [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Historiske+huse+i+Helsing%F8r+1973&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Historiske huse i Helsingør 1973. Udgivet af Nationalmuseet. Kbh., 1973] | ||
| + | Bente Thomsen: Stengade 20 (Forening & Museum. 2018. Nr. 2) | ||
[[Kategori:Huse]] | [[Kategori:Huse]] | ||
Nuværende version fra 23. aug 2022, 10:12
Af de få huse fra renæssancen, der stadig findes i Helsingør, er ejendommen Stengade 20 et af de bedst bevarede .Det betegnes som "Borgmester Ivar Pedersens Gård" og er opført omkring år 1600. En gennemgribende restaurering i 1911 ved arkitekt Poul Holsøe har haft stor betydning for fastholdelsen af huset i sin oprindelige form. Det blev efterfølgende fredet i 1919. Der har tidligere bl.a. været bageri og tobaksforretning i ejendommen. Udover Stengade 20 omfatter ejendommen også en sidebygning, Skyttenstræde 12.
|
|
|
|
På billedet fra 1898, 10 år inden restaureringen, ser huset slidt og frønet ud - og så er det pudset. Om sidstnævnte fænomen skriver Kenno Pedersen, at overpudsningen nok er sket i slutningen af 1600 tallet, da barokken slog igennem med sine krav om regelret fornem opbygning og helst pudsede facader.
Ejendommen blev kåret som Årets Hus i 1988.
Restaurering 2017-2018. Forarbejdet
I 2016 blev ejerne opmærksomme på, at der var problemer med malingen fra den foregående istandsættelse. Den skallede af, og gavlen mod Skyttenstræde var stærkt medtaget. Ejerne henvendte sig til arkitekt Finn Strabo, som påtog sig arbejdet med istandsættelsen. Først skulle der udarbejdes en handlingsplan, som skulle godkendes af Kulturstyrelsen. Derefter kunne arkitekten gå i gang med en undersøgelse af ejendommens tilstand. Det drejede sig om en undersøgelse af forekomster af råd og svamp, en miljøundersøgelse af de tidligere anvendte malingstyper og en inspektion af facade, gavl og tag foretaget fra lift. Det viste sig, at de tidligere istandsættelsesarbejder slet ikke levede op til nutidens krav vedr. restaurering af fredede bygninger. Ved renoveringen af forhusets gavl-bindingsværk var der brugt varmgalvaniserede beslag og ankre, som nu var rustne, men ingen dyvler og tapninger. Flere af disse metalbeslag og bolte var anvendt for at kompensere for manglende korrekt istandsættelse. Ikke alle kunne imidlertid elimineres i renoveringsprocessen, da det ville have være for bekosteligt. Der havde også været anvendt diffusionstætte malinger med indhold af tungmetaller på tavl, træ og bindingsværk, hvilket havde givet alvorlig nedbrydning af materialerne. I første omgang blev der i foråret 2017 gennemført en miljøafrensning fra et let facadestillads, så de uhensigtsmæssigt malede overfladelag blev fjernet. På baggrund af forundersøgelserne udarbejdede arkitekten det endelige renoveringsprojekt, som lå færdigt i sommeren 2017 og efterfølgende godkendt af Kulturstyrelsen.
Udførelsen af arbejdet
Arbejdet med istandsættelsen gik i gang sidst i juli 2017. Taget, som var lagt om i 1970, var første etape. Tagsten, mørt underpap og dårligt træ blev alt sammen fjernet. Ved retableringen af taget genbrugte man i videst muligt omfang de gamle Frederiksholm-vingetagsten, som blev håndrenset og lagt op igen. Der er suppleret med genbrugssten fra Bergstens tagstensdepot, så helhedsindtrykket af taget fortsat er intakt med det oprindelige patinerede udtryk. Adskillige af bundremmene i bindingsværket måtte udskiftes. I det hele taget krævede indgrebene et omfattende understøtningsarbejde med specialfremstillede midlertidige smedejernsløsninger i kombination med traditionelle ”soldater” og understøbninger. Meget af bindingsværket måtte også fornyes, og mange af tavlene mellem tømmeret mures op påny.
Samtlige tavl blev renset ned til blank mur ved håndhugning, idet forundersøgelserne havde vist, at der mange steder var anvendt hårde cementbaserede pudslag. I videst muligt omfang blev de udtagne gamle mursten i normal- og munkestensformat omhyggeligt renset og genbrugt. Hvor der tidligere havde været anvendt flensborgformat som dekoration i gavltavl, måtte disse alle udskiftes, da de var helt møre. Mellem dokker var der anvendt limsten, der alle er bevaret. Adskillige af arbejderne har krævet højt specialiserede håndværkere, f.eks. bindingsværkstømrere. Et andet meget iøjnefaldende element er det omfattende billedskærerarbejde, som har været nødvendigt i forbindelse med udskiftningen af en del af det ornamenterede bindingsværk. Korsbølgebjælkerne, gesimserne, fyldholtene og konsolvolutterne er en væsentlig del af facadernes udtryk, og her er der lavet et fornemt arbejde med at genskabe de gamle dekorative ornamenter, hvor udskiftninger har været påkrævet. I løbet af arbejdsprocessen blev der udtaget træprøver til dendrokronologiske undersøgelser, der afventer en mulig samlet undersøgelse af flere bindingsværkshuse i bykernen. Renoveringsarbejdet var færdigt i begyndelsen af november 2017.
Ved afslutningen af arbejderne blev tavlene kalket og træværket malet med en blanding af pigmenteret linoliemaling og trætjære.
Bygningen blev i februar 2018 indstillet til RENOVER-prisen, som uddeles hvert år i august.
Litteratur
Kenno Pedersen: Helsingørs gader i mands minde - Stengade 1901-2001. Helsingør, 2002
Historiske huse i Helsingør 1973. Udgivet af Nationalmuseet. Kbh., 1973
Bente Thomsen: Stengade 20 (Forening & Museum. 2018. Nr. 2)