Ninianus-alteret

Allerede fra 1500-tallet var der en ganske stor skotsk befolkning i Helsingør, bestående af både velhavende og indflydelsesrige personer og af andre, som havde mere beskedne erhverv. De skotske indvandrere benyttede sig af Skt. Olai Kirke, og deres tilknytning til kirken findes der stadig fysiske spor af.

I 1511 skænkede en borger i København ved navn Regnolltt Hansen en gård i Helsingborg til Ninianusalteret i Skt. Olai Kirke, og det var den velhavende skotske indvandrer David Thomesen, som modtog gaven på alterets vegne. En anden gave til alteret blev givet i 1513 af Per Staffensen, som overdrog en gård i Helsingør til det. I den forbindelse nævnes David Thomesen og hans efterkommere som dem, der i fremtiden skal administrere gaven til alterets bedste, et godt tegn på familiens position.

Skt. Ninianus

Skt. Ninianus (eller Skt. Ninian) var den skotske skytshelgen og var ifølge legenden udsendt fra Rom for at bygge den første kirke i Skotland. Oplysningerne om ham er ganske usikre, og ligesom med andre helgenlegender er der ingen beviser for, at personen overhovedet har eksisteret. Han skulle have levet i det 6. eller 7. århundrede og være tilknyttet det skotske kloster Whithorn i Galloway. Han nævnes første gang i et skrift af den engelske munk Beda, som omkring 731 færdiggjorde et værk om den engelske kirke. Ninianus' betydning hænger sammen med, at de skotske konger i 1100-tallet tog legenden til sig og begyndte at betragte Ninianus som en særlig skotsk helgen.

Det var almindeligt for skotter i udlandet at oprette Ninianusaltre, men den eneste i dag bevarede altertavle for Ninianus er den fra Skt. Olai Kirke.

Alteret

Det skotske alter var et sidealter i Skt. Olai Kirke. Det vides ikke præcis, hvornår altertavlen er kommet til kirken. Alteret kan godt i begyndelsen have klaret sig med noget mere beskedent, indtil de fik råd til den fornemme altertavle fra Tyskland. Tavlen dateres til 1500-1525, værkstedet er tysk, men oprindelsesbyen kendes ikke.

Altertavlen er ca. 170 cm høj, 126 cm bred og 18 cm dyb. Inderst i skabet er der tre relieffigurer (1. stand) og foran dem er der to sæt bevægelige fløje ( 2. og 3. stand), begge med malerier på både forside og bagside. På de store kirkelige festdage stod tavlen helt åben, så man kunne se de tre centrale figurer Ninianus, Jakob og Andreas, flankeret af Skt. Johannes og Skt. Morten. Den øvrige tid af året kunne man lade alteret stå halvåbent, så 2. stand var den synlige, og hvis alteret var lukket, kunne man se Skt. Barbara og Skt. Erasmus, alt afhængigt af, hvornår i kirkeåret det var.

1. stand af Ninianustavlen. I midten den skotske nationalhelgen Skt. Ninianus med apostlene Skt. Jakob den Ældre til venstre og Skt. Andreas til højre. På den venstre fløj apostlen Johannes og til højre Skt. Morten. Foto: Jens Bruun, altertavler.dk

Af de tre relieffer er Skt. Ninianus den centrale figur. Han er afbildet i bispeudstyr og med sin bispestav. På tværbåndet hen over brystet står skrevet: "Sant ninianus bitte" - Skt. Ninian bed for os (svært at se på billedet). Forskerne har gennem årene undret sig over de to fløjfigurers placering. Skt. Johannes til venstre er traditionelt placeret og ser ind på de tre figurer i hovedfeltet. Skt. Morten til højre, der er i færd med at give almisse til en tigger, vender ryggen til de centrale figurer og kigger væk fra centrum. Det skyldes, at altertavlen helt fra den oprindelige montering har været samlet forkert. Altertavlen er ankommet i enkeltstykker fra værkstedet i Tyskland og er blevet samlet i Helsingør. De håndværkere, som samlede altertavlen, har ikke vidst, hvordan fløjene skulle sættes i forhold til hinanden. Det har betydet, at der i 2. stand er en forkert og ulogisk rækkefølge af legenden om Skt. Ninianus, og at Skt. Barbara, som egentlig skulle være højre fløjfigur i 1. stand, er havnet i 3. stand og der står og kigger til den forkerte side.

2. stand

2. stand viser Skt. Ninianus' helgenlegende. Illustrationen viser et korrigeret billedforløb, som det oprindelige var meningen, det skulle være. Historien skal læses vandret fra øverste venstre hjørne. Et [R] betyder, at det er den korrigerede, rigtige rækkefølge.

2. stand af Ninianustavlen med helgenlegenden. Foto: Jens Bruun, www.altertavler.dk

Øverste række: 1 [R]. Den unge pilgrimsklædte Ninian afvises på et slot, hvor al vegetation er vissen eller fældet, og hvis beboere viser alle tegn på verdsligt levned. 2 [R]. På et andet slot, med frodig vegetation, modtages han med venlighed af to fornemt klædte mænd, mens andre glade ser til. 3 [R]. Ninian vies til biskop af pave Siricius, en kardinal og to biskopper, bag dem ses en fløjaltertavle med Jomfru Maria med barnet. 4. Ninian, bispeklædt og fulgt af en tjener, besøger et fængsel; de seks fanger har alle halsjern med lænke på, fire af dem har dertil hænder og fødder i blokke.

Nederste række: 5 [R]. Fire tyre stanger tre mænd til døde, i baggrunden en by med forsvarstårne. 6 [R]. Ninian, bispeklædt og fulgt af sin tjener og endnu en mand, opvækker de tre ihjelslagne mænd. 7 [R]. Ninian, bispeklædt, giver almisse til fem fattige, tre mænd og to kvinder, bag ham står hans tjener med en pengepose. 8. Den døde Ninian, i bispeskrud, lægges i en sarkofag af to mænd i kapper med hermelinskraver og pynteærmer; fire gejstlige, alle med tonsur, forestår begravelsen, de holder henholdsvis en kerte, en viekost, messebogen og et røgelseskar; begravelsen foregår i den samme kirke som bispevielsen.

3. stand

Skt. Barbara og Skt. Erasmus. Foto: Jens Bruun, www.altertavler.dk

3. stand viser til venstre Skt. Barbara og bag hende det tårn, hun altid afbildes med som fast attribut. Ifølge hendes helgenlegende holdt hendes hedenske far hende fanget i et tårn. Til højre står Skt. Erasmus i bispeskrud. I højre hånd holder han vinden, hvor hans tarme er vundet op, og han har en bispestav i venstre hånd. Senere bringes det korrigerede billede af 1. stand, hvor Skt. Barbara er placeret, hvor hun oprindelig skulle være. Det korrigerede billede af 3. stand er også gengivet.

Den korrigerede 1. stand. Foto: Jens Bruun, www.altertavler.dk

Det meste af alterets jord var ved reformationen blevet overdraget til almindeligt hospital i det tidligere karmeliterkloster, men med den klausul, at der i hospitalet altid skulle være en sygeseng til en trængende skotsk person.

Rekonstruktion af midterfeltet i 3. stand. Skt. Morten til venstre, Skt. Erasmus til højre. Foto: Jens Bruun, www.alytertavler.dk

I en beskrivelse fra 1740 står, at det gamle katolske alter, som længe havde været placeret i sakristiet var blevet flyttet til Oxes kapel. I 1808 berettede præsten til Oldsagskommissionen, at han havde ladet alteret lukke og forsegle for at forhindre flere ødelæggelser på det, af hvilke der åbenbart havde været en del. Derefter blev der indgået en aftale med Oldnordisk Museum, det senere Nationalmuseum, om at det skulle overtage altertavlen. Kirkeværgen fik til opgave at "besørge samme ved Skibsfartens Aabning i næstkommende Foraar". I 1821 blev det overdraget til museet, som lod det istandsætte og derefter anbragte det på Trinitatis Kirkes loft.

Ninianustavlen er i dag en del af Nationalmuseets middelalderudstilling, hvor den er ophængt, så den inderste stand er synlig med de tre helgenrelieffer.

Litteratur

Danmarks Kirker, Frederiksborg Amt, 1. bind.

Danmarks middelalderlige altertavler