Forskel mellem versioner af "Antoniehus"
(Artikel opdelt i afsnit med overskrifter + sprogændringer) |
|||
| (5 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Billede:Antoniehus.jpg|right|thumb|Antoniehus]] | + | [[Billede:Antoniehus.jpg|right|thumb|250px|Antoniehus]] |
| + | ===Fødeklinikken Antoniehus=== | ||
| + | I 1944 modtog »[[Selskabet Mødre- og Børnehjælpen i Helsingør]]« en gave på 150.000 kr. fra laboratorieforstander, dr. med. Karl Albert Hasselbalch og hans hustru Antonie Sophie til oprettelse af et fødehjem for mødre med bopæl i Helsingør og Tikøb kommuner. Hjemmet blev indrettet i den gamle ejendom »Sveahus« på Søndre Strandvej 28, som selskabet havde købt af overretssagfører Holger Zahle og dommerfuldmægtig Asger Berning for 600.000 kr. Bygningen, der var opført i 1906 for direktør A. E. G. Nyman og senere ejedes af direktør J. P. Nielsen, fik nu navnet »Antoniehus« efter Antonie Sophie Hasselbalch, der var datter af industrimanden [[Gustav Adolph Hagemann]], der ejede [[Borupgaard]]. | ||
| − | Den 13. december 1946 blev »Fødehjemmet Antoniehus« taget i brug. Det kunne byde på 10 senge, men | + | ===Antoniehus indvies=== |
| − | Antoniehus blev en stor succes, og i 1949 udvidede man derfor hjemmet til at kunne rumme det planlagte antal på ialt 20 patienter. I 1951 opførtes en tilbygning til yderligere udvidelse af Antoniehus, der nu for alvor var blevet helsingoranernes fødested | + | Den 13. december 1946 blev '''»Fødehjemmet Antoniehus«''' taget i brug. Det kunne byde på 10 senge, men tanken var, at dette antal skulle fordobles. Dagtaksten var 30 kr, hvilket ikke alle mødre havde økonomisk mulighed for at betale. Selskabet fik derfor et tilskud af Helsingør Kommune til nedsættelse af betalingen for ophold på hjemmet. Dagsbetalingen blev således 3 promille af den indlagtes eller hendes husstands skattepligtige indkomst, dog på en sådan måde, at betalingen ikke oversteg de 30 kr. og heller ikke blev mindre end 1 kr. pr dag. |
| − | + | ||
| + | ===Antoniehus udvides=== | ||
| + | Antoniehus blev en stor succes, og i 1949 udvidede man derfor hjemmet til at kunne rumme det planlagte antal på ialt 20 patienter. I 1951 opførtes en tilbygning til yderligere udvidelse af Antoniehus, der nu for alvor var blevet helsingoranernes fødested. Man taler stadig om, at en ægte helsingoraner er født på Antoniehus. | ||
| + | |||
| + | ===Antoniehus ophører som fødeklinik=== | ||
| + | I 1977 blev det besluttet at nedlægge Antoniehus som fødeklinik. Institutionen blev overtaget af Boligselskabet Teglværksgården, som indrettede 42 ungdomsboliger i ejendommen. | ||
| + | |||
| + | ===Litteratur=== | ||
| + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A28794711 Antoniehus : inden for murene i en kvindeverden 1946-1977. Selskabet Mødre- og Børnehjælpen i Helsingør, 2011] | ||
[[Kategori:Huse]] | [[Kategori:Huse]] | ||
[[Kategori:Sundhed og sygdom]] | [[Kategori:Sundhed og sygdom]] | ||
Nuværende version fra 30. mar 2017, 15:24
Fødeklinikken Antoniehus
I 1944 modtog »Selskabet Mødre- og Børnehjælpen i Helsingør« en gave på 150.000 kr. fra laboratorieforstander, dr. med. Karl Albert Hasselbalch og hans hustru Antonie Sophie til oprettelse af et fødehjem for mødre med bopæl i Helsingør og Tikøb kommuner. Hjemmet blev indrettet i den gamle ejendom »Sveahus« på Søndre Strandvej 28, som selskabet havde købt af overretssagfører Holger Zahle og dommerfuldmægtig Asger Berning for 600.000 kr. Bygningen, der var opført i 1906 for direktør A. E. G. Nyman og senere ejedes af direktør J. P. Nielsen, fik nu navnet »Antoniehus« efter Antonie Sophie Hasselbalch, der var datter af industrimanden Gustav Adolph Hagemann, der ejede Borupgaard.
Antoniehus indvies
Den 13. december 1946 blev »Fødehjemmet Antoniehus« taget i brug. Det kunne byde på 10 senge, men tanken var, at dette antal skulle fordobles. Dagtaksten var 30 kr, hvilket ikke alle mødre havde økonomisk mulighed for at betale. Selskabet fik derfor et tilskud af Helsingør Kommune til nedsættelse af betalingen for ophold på hjemmet. Dagsbetalingen blev således 3 promille af den indlagtes eller hendes husstands skattepligtige indkomst, dog på en sådan måde, at betalingen ikke oversteg de 30 kr. og heller ikke blev mindre end 1 kr. pr dag.
Antoniehus udvides
Antoniehus blev en stor succes, og i 1949 udvidede man derfor hjemmet til at kunne rumme det planlagte antal på ialt 20 patienter. I 1951 opførtes en tilbygning til yderligere udvidelse af Antoniehus, der nu for alvor var blevet helsingoranernes fødested. Man taler stadig om, at en ægte helsingoraner er født på Antoniehus.
Antoniehus ophører som fødeklinik
I 1977 blev det besluttet at nedlægge Antoniehus som fødeklinik. Institutionen blev overtaget af Boligselskabet Teglværksgården, som indrettede 42 ungdomsboliger i ejendommen.