Forskel mellem versioner af "Ringeporten ved Nilaus"
(Ændringer) |
(→Litteratur: Kategori ændret) |
||
| (4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
===Ringeporthus=== | ===Ringeporthus=== | ||
| − | Ringeporten lå i en bygning, som man kaldte for Ringeporthus. Den lå lige nord for hovedindgangen til [[Skt. Nikolai Kloster]] og grænsede op mod [[Fiolgade]], hvor den nuværende [[Munkegade]] danner en passage mellem Fiolgade og [[Klostergade]]. Fra Munkegade går | + | Ringeporten lå i en bygning, som man kaldte for Ringeporthus. Den lå lige nord for hovedindgangen til [[Skt. Nikolai Kloster]] og grænsede op mod [[Fiolgade]], hvor den nuværende [[Munkegade]] danner en passage mellem Fiolgade og [[Klostergade]]. Fra Munkegade går '''Sortebrødrestræde''' (se '''Gråbrødrestræde''' neden for) i en sløjfe tilbage til Munkegade. |
====Gammel Kloster==== | ====Gammel Kloster==== | ||
| − | Navne som Klostergade, Munkegade og Sortebrødrestræde er mindelser om klosteranlægget. Sortebrødestræde udgår fra Munkegade og går i en sløjfe tilbage til Munkegade. Kvarteret med disse navne dækkede området inden for Fiolgade, Klostergade, Munkegade og [[Stengade]] og blev kaldt Gammel Kloster. Et stræde med samme navn markerede området, formet som en vinkel, der fulgte den nuværende Klostergade og Munkegade. Betegnelsen Gammel Kloster blev anvendt helt op til sidste del af 1800-tallet, hvor man indførte de nye navne. På grund af den opblomstrende industri opstod efterhånden et større og større behov for boliger til arbejdere, specielt da [[ | + | Navne som Klostergade, Munkegade og Sortebrødrestræde er mindelser om klosteranlægget. Sortebrødestræde udgår fra Munkegade og går i en sløjfe tilbage til Munkegade. Kvarteret med disse navne dækkede området inden for Fiolgade, Klostergade, Munkegade og [[Stengade]] og blev kaldt Gammel Kloster. Et stræde med samme navn markerede området, formet som en vinkel, der fulgte den nuværende Klostergade og Munkegade. Betegnelsen Gammel Kloster blev anvendt helt op til sidste del af 1800-tallet, hvor man indførte de nye navne. På grund af den opblomstrende industri opstod efterhånden et større og større behov for boliger til arbejdere, specielt da [[Helsingør Værft | Skibsværftet]] i Helsingør blev etableret i 1882. |
Tidligere hed Sortebrødrestræde fejlagtigt [[Gråbrødrestræde]]. Gråbrødrene hørte til i [[Sct. Annæ Kloster]], det første kloster i Helsingør grundlagt af Erik af Pommern i 1420. Gaden skiftede navn til Sortebrødrestræde i 2011. | Tidligere hed Sortebrødrestræde fejlagtigt [[Gråbrødrestræde]]. Gråbrødrene hørte til i [[Sct. Annæ Kloster]], det første kloster i Helsingør grundlagt af Erik af Pommern i 1420. Gaden skiftede navn til Sortebrødrestræde i 2011. | ||
====Klostrets senere skæbne==== | ====Klostrets senere skæbne==== | ||
| − | Bygningerne til Skt. Nikolai kloster blev fjernet gradvist og brugt som stenbrud allerede fra 1567. I 1582 var ”det gamle stenhus” nedrevet, muligvis hentydende til klosterkirken. Ringeporthus blev dog først fjernet på et tidspunkt i 1700-tallet. Man kan læse lidt mere om | + | Bygningerne til Skt. Nikolai kloster blev fjernet gradvist og brugt som stenbrud allerede fra 1567. I 1582 var ”det gamle stenhus” nedrevet, muligvis hentydende til klosterkirken. Ringeporthus blev dog først fjernet på et tidspunkt i 1700-tallet. Man kan læse lidt mere om [[Skt. Nikolai Kloster]]s historie i dette leksikon. |
| − | ==== | + | ====Litteratur==== |
| − | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003.] | |
| − | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864556 Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929 (Bd. 1, side 142 og 344).] | |
[[Kategori: Klostre]] | [[Kategori: Klostre]] | ||
| − | [[Kategori: Kirker]] | + | [[Kategori: Kirker og trossamfund]] |
Nuværende version fra 25. nov 2022, 17:00
Ringeporthus
Ringeporten lå i en bygning, som man kaldte for Ringeporthus. Den lå lige nord for hovedindgangen til Skt. Nikolai Kloster og grænsede op mod Fiolgade, hvor den nuværende Munkegade danner en passage mellem Fiolgade og Klostergade. Fra Munkegade går Sortebrødrestræde (se Gråbrødrestræde neden for) i en sløjfe tilbage til Munkegade.
Gammel Kloster
Navne som Klostergade, Munkegade og Sortebrødrestræde er mindelser om klosteranlægget. Sortebrødestræde udgår fra Munkegade og går i en sløjfe tilbage til Munkegade. Kvarteret med disse navne dækkede området inden for Fiolgade, Klostergade, Munkegade og Stengade og blev kaldt Gammel Kloster. Et stræde med samme navn markerede området, formet som en vinkel, der fulgte den nuværende Klostergade og Munkegade. Betegnelsen Gammel Kloster blev anvendt helt op til sidste del af 1800-tallet, hvor man indførte de nye navne. På grund af den opblomstrende industri opstod efterhånden et større og større behov for boliger til arbejdere, specielt da Skibsværftet i Helsingør blev etableret i 1882.
Tidligere hed Sortebrødrestræde fejlagtigt Gråbrødrestræde. Gråbrødrene hørte til i Sct. Annæ Kloster, det første kloster i Helsingør grundlagt af Erik af Pommern i 1420. Gaden skiftede navn til Sortebrødrestræde i 2011.
Klostrets senere skæbne
Bygningerne til Skt. Nikolai kloster blev fjernet gradvist og brugt som stenbrud allerede fra 1567. I 1582 var ”det gamle stenhus” nedrevet, muligvis hentydende til klosterkirken. Ringeporthus blev dog først fjernet på et tidspunkt i 1700-tallet. Man kan læse lidt mere om Skt. Nikolai Klosters historie i dette leksikon.