Forskel mellem versioner af "Hovedvagtsstræde"
Fra Helsingør Leksikon
(Et par småting) |
|||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
* 3000 Helsingør | * 3000 Helsingør | ||
| + | * Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” | ||
| − | * | + | * Hovedvagtsstræde hed på et tidspunkt bare Vagtstrædet. Navnet skyldes det hus, en hovedvagt, der i 1740'erne blev opført tæt på den nuværende [[Jernbanevej]]. Vagthuset blev opført til byfogden. |
| − | Vagthuset blev opført til byfogden. | ||
| − | Indtil retsreformen i 1919, hvor embedet blev nedlagt, havde byfogeden mange forskellige arbejdsopgaver. Han var dommer på bytinget og i fogedretten, | + | Indtil retsreformen i 1919, hvor embedet blev nedlagt, havde byfogeden mange forskellige arbejdsopgaver. Han var dommer på bytinget og i fogedretten, skifte- og auktionsforvalter, varetog som byskriver tinglysnings- og notarialvæsenet og var fra 1701 tillige politimester. |
| − | På billedet af hjørnet af Hovedvagtsstræde og Strandgade, ser man også en trækvogn med en | + | På billedet af hjørnet af Hovedvagtsstræde og [[Strandgade]], ser man også en trækvogn med en bærmetønde (bundfald i gærede drikkevarer) til slagter Coldings køer. Det er Coldings søn Thomas, som står bag tønden. |
[[Billede:Strandgade,Hovedvagtstræde,.jpg|thumb|left|225px|Hjørnet af Hovedvagtsstræde og Strandgade ca. 1898]] | [[Billede:Strandgade,Hovedvagtstræde,.jpg|thumb|left|225px|Hjørnet af Hovedvagtsstræde og Strandgade ca. 1898]] | ||
[[Kategori:Gader og veje]] | [[Kategori:Gader og veje]] | ||
Nuværende version fra 25. nov 2020, 11:27
- 3000 Helsingør
- Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”
- Hovedvagtsstræde hed på et tidspunkt bare Vagtstrædet. Navnet skyldes det hus, en hovedvagt, der i 1740'erne blev opført tæt på den nuværende Jernbanevej. Vagthuset blev opført til byfogden.
Indtil retsreformen i 1919, hvor embedet blev nedlagt, havde byfogeden mange forskellige arbejdsopgaver. Han var dommer på bytinget og i fogedretten, skifte- og auktionsforvalter, varetog som byskriver tinglysnings- og notarialvæsenet og var fra 1701 tillige politimester.
På billedet af hjørnet af Hovedvagtsstræde og Strandgade, ser man også en trækvogn med en bærmetønde (bundfald i gærede drikkevarer) til slagter Coldings køer. Det er Coldings søn Thomas, som står bag tønden.
