Forskel mellem versioner af "Brostræde"
(→Toldbrostræde - Toldbodstræde: Links indsat) |
|||
| (10 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | |||
| + | * 3000 Helsingør | ||
| + | * Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” | ||
| + | |||
===Strædet til skibsbroen=== | ===Strædet til skibsbroen=== | ||
| − | + | Ud for Brostræde har ligget en offentlig skibsbro eller færgevase (vase=bro). Det ved man fra nogle af de ældste kilder til Helsingørs historie, og strædet optræder under forskellige navne som "Lille Strandstræde", ”Færgestræde", | |
| − | + | "Byens Broe" og "Brogade". Der har været mange varianter af gadenavne gennem tiderne, også i forbindelse med Brostræde. I ældre tider var betegnelsen strædet (f.eks. Brostrædet, Bramstrædet) eller gaden (f.eks. Brogaden, Sofiegaden) i slutningen af gadenavnet almindeligt i stedet for stræde eller gade. | |
| + | |||
| + | ===Helsingør vokser=== | ||
| + | En hel ny bydel opstod fra midten af 1500-tallet mellem byen og den daværende borg, [[Krogen - borganlæg | Krogen]]. Området var et lavtliggende, sandet område og blev derfor kaldt [[Sanden]]. I forbindelse med byggeriet af det nye slot, [[Kronborg]], som skulle erstatte Krogen, blev denne bydel yderligere udbygget. Færgevasen (Færgebroen) var baggrund for navnet Færgestræde, som blev overført til den nuværende [[Sophie Brahes Gade]]. Strædet blev herefter kaldt '''Toldbrostræde'''. | ||
| − | + | På Christian 4.s tid gik gaden i lang tid under navnet "Anders Hessesstræde". Den blev opkaldt efter ejeren af den gennemgående ejendom på adressen [[Stengade 64]] / [[Strandgade 77-79 | Strandgade 77]], og en enkelt gang optræder strædet under navnet ”Rådhusstræde”. Toldbroen blev udbygget nogenlunde samtidig med opførelsen af [[Bymuren i Helsingør | bymuren]] mod stranden, opført mellem i 1617 og 1627 på Christian 4.s bud. Borgmester Peder Svendsen lagde en temmelig stor sum penge ud for byen i den forbindelse, og derfor lagde han navn til broen i en årrække. | |
===Opkrævning af told=== | ===Opkrævning af told=== | ||
| − | Der har formentlig været flere private vaser, men Brostræde, som lå ud for rådhuset på [[Stengade 59-61]] , må i kraft af sit officielle brug og sin større bredde have været ”hovedstrædet” til skibsbroen. Opkrævning af afgifter i forbindelse med komsumption og told af byens daglige forbrug af varer fandt sted i dette stræde (ikke at forveksle med opkrævning af Øresundstolden, som foregik i [[Øresunds Toldkammer]] og var et statsligt anliggende). | + | Der har formentlig været flere private vaser, men Brostræde, som lå ud for rådhuset på [[Stengade 59-61 | Stengade 59]], må i kraft af sit officielle brug og sin større bredde have været ”hovedstrædet” til skibsbroen. Opkrævning af afgifter i forbindelse med komsumption og told af byens daglige forbrug af varer fandt sted i dette stræde (ikke at forveksle med opkrævning af Øresundstolden, som foregik i [[Øresunds Toldkammer]] og var et statsligt anliggende). Brostræde er en af de få stræder, der er bevaret i sin oprindelige bredde, ligesom den parallelt liggende, [[Gl. Færgestræde]]. Den er dog noget smallere og må antages at have haft en mindre betydning som passage. |
| + | |||
| + | ===”Helsingørs nyopbygte Toldbod”=== | ||
| + | En speciel toldbod i området omtales som ”Helsingørs nyopbygte Toldbod”, men først i 1734 hører man om denne. Toldboden lå på Toldbrostrædets nordøstlige side, en bygning opført i bindingsværk og i én etage. Det var en lille privatejet ejendom, som lå uden for [[Byporte i Helsingør | byporten]], kaldet Strandporten, Toldbroporten eller Den Blå Port, den fineste og vigtigste af byportene i byen. Området var med denne byport afspærret og derfor ikke umiddelbart tilgængeligt. Toldbroen blev forlænget i forbindelse anlæggelse af en ny [[Helsingør Havn | havn]] i 1766-1767. | ||
| − | + | Toldboden erstattedes på Christian 7.s foranledning i 1783 af et nyt ”Helsingørs Toldkammer” på den tidligere vejerbods plads over for, på den sydvestlige side af strædet. Denne toldbod eksisterede indtil den blev erstattet af det nuværende toldkammer, opført i 1891. Det var en del af en helt ny plan for området med den nuværende [[Helsingør Station]] som omdrejningspunkt, bygget og indviet samme år. | |
| − | |||
| − | + | ===Toldbrostræde - Toldbodstræde=== | |
| + | Navnet '''Toldbrostræde''' er nævnt i forbindelse med Frederik 2. i afsnittet oven for. I taksationsprotokollen fra første halvdel af 1700-tallet kaldtes gaden for ”Postmesterstræde”. Så dukkede det gamle kendte navn Toldbrostræde atter op og bevaredes til midten af 1800-tallet. Den nuværende forkortelse Brostræde bliver herefter den gældende betegnelse. | ||
| + | |||
| + | De neden for nævnte kilder har ikke kunnet oplyse præcist om, hvornår navnet '''Toldbodgade''' og '''Toldbodstræde''' optræder. Men sandsynligvis er det senere end navnet Toldbrostræde. Det giver bedst mening, fordi man for første gang hører om en nye toldbod efter 1734 og dennes afløsning i 1783. På Christopher von Lønborgs kort fra 1803 ses navnet Told-Bro Stræde mellem [[Stengade]] og [[Strandgade]], og en '''toldbodsport''' ses en mod øst ved grænsen til havneområdet (den gamle byport i nærheden af Stengade var for længst revet ned). Navnet knyttet til Toldbodstræde eller gade kan meget vel referere til den del af Brostræde, som løber mellem Strandgade og nuværende Havnegade /Jernbanevej. Denne teori kan bekræftes af kort fra ”Historiske huse i Helsingør” (se under litteratur), anbragt i venstre side på nogle af siderne. Her er strækningen tydeligt delt i to dele, nemlig Brostræde og [[Toldbodplads | Toldbodpladsen]], senere benævnt [[Havnepladsen]]. Yderligere understøttes teorien af, at Laurits Pedersen (se under litteratur) skriver, at pladsen efter 1918 en overgang hed Toldbodpladsen. Det må være navnene Toldbodgade og Toldbrostræde, som senere giver navn til Brogade eller Brostræde for denne del af strædets forløb, ligesom den nuværende del af strædet mellem Strandgade og Stengade hedder Brostræde. | ||
| + | |||
| + | ===Havnepladsen=== | ||
| + | Den tidligere Tolbodplads bliver i dag kaldt for Havnepladsen. Ifølge Laurits Pedersen (se under litteratur) beholder Brostræde navnet Tolbodstræde på grund af den tidligere toldbods placering. Han nævner også ”Skibet”, en ejendom, som lå ud mod Toldbodstræde. En voldsom brand hærgede i marts 1938 hotel ”Prins Hamlet”, jernbanehotellet, som lå i Havnegade 92. Det medførte, at hele karéen på Strandgades sydøstlige side mellem Strandgade og Havnegade blev revet ned og at området foran toldkammeret fuldstændigt ændrede udseende. | ||
===Isvafler fra Brostræde=== | ===Isvafler fra Brostræde=== | ||
I vejviseren nævnes ”Iskremfrysning” under årstallet 1935, fra 1956 benævnt Brostræde Flødeis (i forbindelse med en artikel i dette leksikon om [[Kronborg Fløde Is]] knytter en lille historie sig til Brostræde). Brostræde er blevet kendt for sine hjemmelavede vafler og den lækre is. Gennem tiderne har utallige turister fundet vej til den berømte Brostræde Is, som stadig nærmest er en institution. | I vejviseren nævnes ”Iskremfrysning” under årstallet 1935, fra 1956 benævnt Brostræde Flødeis (i forbindelse med en artikel i dette leksikon om [[Kronborg Fløde Is]] knytter en lille historie sig til Brostræde). Brostræde er blevet kendt for sine hjemmelavede vafler og den lækre is. Gennem tiderne har utallige turister fundet vej til den berømte Brostræde Is, som stadig nærmest er en institution. | ||
| − | === | + | ===Litteratur=== |
| − | Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973. | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.] |
| − | Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (6. udgivelse i serien, heri om | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde . Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien, heri om bl.a. Strandgade).] |
| + | |||
| + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864556 Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.] | ||
| + | |||
| + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07300689 Lars Bjørn Madsen: Helsingør Toldkammer. Told og Skattehistorisk Selskab, 1991.] | ||
[[Kategori: gader og veje]] | [[Kategori: gader og veje]] | ||
Nuværende version fra 18. feb 2020, 15:09
- 3000 Helsingør
- Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”
Strædet til skibsbroen
Ud for Brostræde har ligget en offentlig skibsbro eller færgevase (vase=bro). Det ved man fra nogle af de ældste kilder til Helsingørs historie, og strædet optræder under forskellige navne som "Lille Strandstræde", ”Færgestræde", "Byens Broe" og "Brogade". Der har været mange varianter af gadenavne gennem tiderne, også i forbindelse med Brostræde. I ældre tider var betegnelsen strædet (f.eks. Brostrædet, Bramstrædet) eller gaden (f.eks. Brogaden, Sofiegaden) i slutningen af gadenavnet almindeligt i stedet for stræde eller gade.
Helsingør vokser
En hel ny bydel opstod fra midten af 1500-tallet mellem byen og den daværende borg, Krogen. Området var et lavtliggende, sandet område og blev derfor kaldt Sanden. I forbindelse med byggeriet af det nye slot, Kronborg, som skulle erstatte Krogen, blev denne bydel yderligere udbygget. Færgevasen (Færgebroen) var baggrund for navnet Færgestræde, som blev overført til den nuværende Sophie Brahes Gade. Strædet blev herefter kaldt Toldbrostræde.
På Christian 4.s tid gik gaden i lang tid under navnet "Anders Hessesstræde". Den blev opkaldt efter ejeren af den gennemgående ejendom på adressen Stengade 64 / Strandgade 77, og en enkelt gang optræder strædet under navnet ”Rådhusstræde”. Toldbroen blev udbygget nogenlunde samtidig med opførelsen af bymuren mod stranden, opført mellem i 1617 og 1627 på Christian 4.s bud. Borgmester Peder Svendsen lagde en temmelig stor sum penge ud for byen i den forbindelse, og derfor lagde han navn til broen i en årrække.
Opkrævning af told
Der har formentlig været flere private vaser, men Brostræde, som lå ud for rådhuset på Stengade 59, må i kraft af sit officielle brug og sin større bredde have været ”hovedstrædet” til skibsbroen. Opkrævning af afgifter i forbindelse med komsumption og told af byens daglige forbrug af varer fandt sted i dette stræde (ikke at forveksle med opkrævning af Øresundstolden, som foregik i Øresunds Toldkammer og var et statsligt anliggende). Brostræde er en af de få stræder, der er bevaret i sin oprindelige bredde, ligesom den parallelt liggende, Gl. Færgestræde. Den er dog noget smallere og må antages at have haft en mindre betydning som passage.
”Helsingørs nyopbygte Toldbod”
En speciel toldbod i området omtales som ”Helsingørs nyopbygte Toldbod”, men først i 1734 hører man om denne. Toldboden lå på Toldbrostrædets nordøstlige side, en bygning opført i bindingsværk og i én etage. Det var en lille privatejet ejendom, som lå uden for byporten, kaldet Strandporten, Toldbroporten eller Den Blå Port, den fineste og vigtigste af byportene i byen. Området var med denne byport afspærret og derfor ikke umiddelbart tilgængeligt. Toldbroen blev forlænget i forbindelse anlæggelse af en ny havn i 1766-1767.
Toldboden erstattedes på Christian 7.s foranledning i 1783 af et nyt ”Helsingørs Toldkammer” på den tidligere vejerbods plads over for, på den sydvestlige side af strædet. Denne toldbod eksisterede indtil den blev erstattet af det nuværende toldkammer, opført i 1891. Det var en del af en helt ny plan for området med den nuværende Helsingør Station som omdrejningspunkt, bygget og indviet samme år.
Toldbrostræde - Toldbodstræde
Navnet Toldbrostræde er nævnt i forbindelse med Frederik 2. i afsnittet oven for. I taksationsprotokollen fra første halvdel af 1700-tallet kaldtes gaden for ”Postmesterstræde”. Så dukkede det gamle kendte navn Toldbrostræde atter op og bevaredes til midten af 1800-tallet. Den nuværende forkortelse Brostræde bliver herefter den gældende betegnelse.
De neden for nævnte kilder har ikke kunnet oplyse præcist om, hvornår navnet Toldbodgade og Toldbodstræde optræder. Men sandsynligvis er det senere end navnet Toldbrostræde. Det giver bedst mening, fordi man for første gang hører om en nye toldbod efter 1734 og dennes afløsning i 1783. På Christopher von Lønborgs kort fra 1803 ses navnet Told-Bro Stræde mellem Stengade og Strandgade, og en toldbodsport ses en mod øst ved grænsen til havneområdet (den gamle byport i nærheden af Stengade var for længst revet ned). Navnet knyttet til Toldbodstræde eller gade kan meget vel referere til den del af Brostræde, som løber mellem Strandgade og nuværende Havnegade /Jernbanevej. Denne teori kan bekræftes af kort fra ”Historiske huse i Helsingør” (se under litteratur), anbragt i venstre side på nogle af siderne. Her er strækningen tydeligt delt i to dele, nemlig Brostræde og Toldbodpladsen, senere benævnt Havnepladsen. Yderligere understøttes teorien af, at Laurits Pedersen (se under litteratur) skriver, at pladsen efter 1918 en overgang hed Toldbodpladsen. Det må være navnene Toldbodgade og Toldbrostræde, som senere giver navn til Brogade eller Brostræde for denne del af strædets forløb, ligesom den nuværende del af strædet mellem Strandgade og Stengade hedder Brostræde.
Havnepladsen
Den tidligere Tolbodplads bliver i dag kaldt for Havnepladsen. Ifølge Laurits Pedersen (se under litteratur) beholder Brostræde navnet Tolbodstræde på grund af den tidligere toldbods placering. Han nævner også ”Skibet”, en ejendom, som lå ud mod Toldbodstræde. En voldsom brand hærgede i marts 1938 hotel ”Prins Hamlet”, jernbanehotellet, som lå i Havnegade 92. Det medførte, at hele karéen på Strandgades sydøstlige side mellem Strandgade og Havnegade blev revet ned og at området foran toldkammeret fuldstændigt ændrede udseende.
Isvafler fra Brostræde
I vejviseren nævnes ”Iskremfrysning” under årstallet 1935, fra 1956 benævnt Brostræde Flødeis (i forbindelse med en artikel i dette leksikon om Kronborg Fløde Is knytter en lille historie sig til Brostræde). Brostræde er blevet kendt for sine hjemmelavede vafler og den lækre is. Gennem tiderne har utallige turister fundet vej til den berømte Brostræde Is, som stadig nærmest er en institution.
Litteratur
Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.
Lars Bjørn Madsen: Helsingør Toldkammer. Told og Skattehistorisk Selskab, 1991.