Forskel mellem versioner af "Olriksvej"
(Kategori tilf'jøjet) |
|||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | * 3000 Helsingør | ||
| + | * | ||
| + | Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” | ||
| + | |||
Vejen er opkaldt efter [[Jacob Baden Olrik]], Helsingørs borgmester 1849-1875. | Vejen er opkaldt efter [[Jacob Baden Olrik]], Helsingørs borgmester 1849-1875. | ||
| Linje 20: | Linje 24: | ||
[[Kategori:Gader og veje]] | [[Kategori:Gader og veje]] | ||
| + | |||
| + | [[Kategori:Boligområder]] | ||
Nuværende version fra 31. okt 2017, 07:34
- 3000 Helsingør
Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”
Vejen er opkaldt efter Jacob Baden Olrik, Helsingørs borgmester 1849-1875.
I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk.
På borgmester Peder Christensens initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved Rosenkildesvejs udmunding i Gurrevej til rådighed for byggeforeningen. Arkitekten Karl Zandersen blev bedt om at lave tegninger til byggeriet. Resultatet blev 41 huse med i alt 68 lejligheder. Bebyggelsen kaldtes/kaldes i folkemunde "Negerlandsbyen".
Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: Rosenstandsvej, Stenfeldtsvej og Olriksvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923.
Litteratur
Huse i Helsingør. Helsingør, 1984. Bind. 2. S. 28
Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991 S. 110.
Uddrag af Helsingør Byråds Forhandlinger 19/2 1923. S. 43.
Helsingør Dagblad 20/2 1923.
Eksternt link
Negerlandsbyen - Andelsbyggeforeningen Helsingørs hjemmeside