Forskel mellem versioner af "Havnekranen"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
 
(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)
Linje 3: Linje 3:
 
'''Kranen''' ved havnebassinet ud for [[Sophie Brahes Gade]] er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen med sin karakteristiske krumme facon er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Den er opsat på et granitfundament med den samtidige konge, Frederik den Syvendes navnetræk indhugget. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.
 
'''Kranen''' ved havnebassinet ud for [[Sophie Brahes Gade]] er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen med sin karakteristiske krumme facon er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Den er opsat på et granitfundament med den samtidige konge, Frederik den Syvendes navnetræk indhugget. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.
  
I forbindelse med Kulturhavn Kronborg, som bl.a. har medført at Kongekajen er gjort bredere, er det besluttet at bevare den røde kran, som når anlægget er helt færdigt, får istandsat soklen og bliver malet.
+
I forbindelse med anlæggelsen af Kulturhavn Kronborg i 2011 blev Kongekajen gjort bredere, så kranen ikke længere står umiddelbart ved vandet. Det blev dog besluttet at bevare den røde kran, som blev istandsat og malet og i dag står som et vartegn ved havnen og minder om Helsingørs tidlige industritid.
  
 
[[Kategori:Havne og færgefart]]
 
[[Kategori:Havne og færgefart]]
  
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===
Lars Bjørn Madsen: Kranen på havnen. Forening & Museum nr. 4/2003..
+
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99321563 Lars Bjørn Madsen: Kranen på havnen. Forening & Museum nr. 4/2003.]

Nuværende version fra 25. maj 2023, 08:52

Havnekranen. Postkort.

Kranen ved havnebassinet ud for Sophie Brahes Gade er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen med sin karakteristiske krumme facon er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Den er opsat på et granitfundament med den samtidige konge, Frederik den Syvendes navnetræk indhugget. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for havnefærgen. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.

I forbindelse med anlæggelsen af Kulturhavn Kronborg i 2011 blev Kongekajen gjort bredere, så kranen ikke længere står umiddelbart ved vandet. Det blev dog besluttet at bevare den røde kran, som blev istandsat og malet og i dag står som et vartegn ved havnen og minder om Helsingørs tidlige industritid.

Litteratur

Lars Bjørn Madsen: Kranen på havnen. Forening & Museum nr. 4/2003.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.