Forskel mellem versioner af "Kongens Mølle"
(→Den ældste bygning: Link indsat) |
|||
| (17 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
===Vandmøllen fra 1576=== | ===Vandmøllen fra 1576=== | ||
| − | + | Frederik 2.s første vandmølle fra 1576 blev anlagt i [[Hellebæk]] ved Hellebækkens udløb i Øresund. Den blev benævnt '''Kongens Mølle''' og blev med tiden én ud af syv møller, som malede mel i forbindelse med opførelsen af [[Kronborg | Kronborg Slot]]. Møllen skulle både levere mel til hoffet og garnisonen på slottet. Behovet til bespisning af de mange mennesker, der var involveret i byggeriet var stort, da måltiderne hovedsagelig bestod af brød og grød. Den have, der anlagdes ved den til ladegården ombyggede fæstegård, skulle levere grøntsager og frugt til herskaberne på Kronborg. | |
| − | + | Kongens Mølle er det ældste og vigtigste vidnesbyrd om det tidspunkt i Hellebæks historie, hvor industrien tog sin begyndelse og hvor en by blev bygget op omkring denne industri. | |
| + | |||
| + | ===Den ældste bygning=== | ||
| + | Den oprindelige "Kongens Mølle" fra 1576 findes i den midterste del af bygningen. Den blev opført af munkesten, som man antager stammer fra [[Sct. Annæ Kloster]]. Klostret eksisterede fra 1440 til et stykke tid efter [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen]. Frederik 2. lod klostret rive ned i 1570 og opførte lystslottet [[Lundehave]] på stedet, forløberen for [[Marienlyst Slot]]. Kvisten med det gamle hejseværk på Kongens Mølle stammer også fra denne tid. Siden hen er bygningen blevet stærkt ombygget og ændret. | ||
| + | |||
| + | ”Kongens Mølle” var opført af Hans van Andorp, en nederlandsk murermester fra Antwerpen. Kronborgs bygmester, Hans van Paeschen førte tilsyn med byggeriet. | ||
| + | |||
| + | ===Møllens udseende=== | ||
| + | Den dengang anselige og fine bygning var på Frederik 2.s tid 22 alen lang (14,816 m) og 14 alen bred (8,792 m) eller måske endda op til 16 alen bred 10,048 m), som det også er anført. Bygningen var i to stokværk (etager) og havde antagelig fem vinduesfag i hver stok. I begge stokværk var bjælkerne fast gjort til murværket med kunstfærdigt smedede jernankre. Bygningen kronedes med en fremkraget gesims af konsolformede munkesten på alle fire sider af bygningen. Det teglbelagte tag havde en markant rejsning, næsten gotisk, og havde et fuldvalmet tag. Det vil sige, at tagfladerne havde ens fald til alle fire sider og at taget også udgjorde gavlene. Det var prydet med otte små kobberspir, som bar Frederik 2.s forgyldte navnetræk og krone. Tagrenderne langs gesimsen var af kobber. På siden mod vest og øst var to ens kviste, men den mod vest blev beskadiget under [[Karl Gustavkrigene | Karl Gustav-krigene]] og derfor revet ned. For at markere hovedfacaden langs den daværende kørevej vest om møllen, havde kvisten været prydet med kongens kronede navnetræk i relief. | ||
===Melmølle, våbenfabrik og bageovn=== | ===Melmølle, våbenfabrik og bageovn=== | ||
| − | Den hensygnende våbenfabrikation, som Christian 4. havde sat i gang i Hellebæk, var stort set gået helt i stå efter ødelæggelse og udplyndring af området i 1658 i forbindelse med | + | Den hensygnende våbenfabrikation, som Christian 4. havde sat i gang i Hellebæk, var stort set gået helt i stå efter ødelæggelse og udplyndring af området i 1658 i forbindelse med Karl Gustav-krigene. Bygningen var imidlertid så solid, at de svenske soldater nok fik beskadiget den, men ikke fik has på den. I et forsøg på at genoplive fremstilling af våben, etablerede Christian 5. i 1681 en såkaldt ”Jernwercksmølle” til fabrikation af geværer. Denne produktion skulle fungere sideløbende med melmøllen i bygningen. Der blev også opsat en bageovn ved møllegavl. Der blev også opsat en bageovn ved møllegavlen, og duften i bageriet var sikkert liflig. Men de nye kreative tiltag kom dog aldrig til at fungere godt. |
| − | ===Den | + | ==="Den Ny Fabriksmølle"=== |
[[Billede:Kongensmoelle 1919.jpg|250px|right|thumb|Kongens Mølle 1919]] | [[Billede:Kongensmoelle 1919.jpg|250px|right|thumb|Kongens Mølle 1919]] | ||
| − | + | Militæret opfattede produktionen af våben som gammeldags på grund af forældet og upræcis teknik. Det blev derfor besluttet at samle største delen af våbenproduktionen i Kongens Mølle. [[Kronborg Geværfabrik]] iværksatte en således omfattende ombygning i 1858 med henblik på et helt nyt og moderne fabriksanlæg, den største ændring hidtil i den gamle bygnings historie. Kongens Mølle blev udvidet med en fløj på hver side, og fabrikken blev indrettet med sidste nye teknik inden for værktøjsmaskiner såsom drejebænke, stansemaskiner med mere. Man anvendte desuden for første gang dampkraft i Hellebæk. Bøssemagerfaget undergik en stor forandring og blev i højere grad fabriksarbejde. For at kunne få den nye teknik i hus, måtte man lave store vinduer. ”Den Ny Fabriksmølle”, som den herefter blev kaldt, kunne tages i brug i 1860. | |
| + | |||
| + | ===Geværfabrikkens endeligt=== | ||
| + | Skydevåben gennemgik en hurtig udvikling efter 1846. Forladegeværerer, som blev fabrikeret her, viste sig under krigen i 1864 at være helt utidssvarende på grund af deres langsomhed og krav om oprejst ladestilling. Det var dog ikke afgørende for krigens udfald, som skyldtes en lang række af sammenfaldende og uheldige omstændigheder. Man måtte derfor omlægge og modernisere produktionen til bagladegeværer, der var mere effektive nemmere at betjene. Disse våben kom aldrig til anvendelse. Allerede fra 1867 var man klar over, at man atter blev nødt til at ændre produktionssystem. En helt ny fabrik blev etableret ved '''Bondedammen''', hvor Turbinehuset ligger i dag. Den var klar til brug i 1868 til produktion af Remington Geværer. Våbenfabrikationen på den nye fabrik viste sig at være problematisk, og den var formentlig urentabel. Fabriksanlægget var derfor kun i funktion en kort årrække, og allerede i 1870 blev geværfabrikken nedlagt og bygningerne overtaget af [[Hellebæk Klædefabrik]]. En æra i Hellebæk var slut. Til stor sorg for byen. | ||
===Lager, skole og arrest=== | ===Lager, skole og arrest=== | ||
| − | + | Hellebæk Klædefabrik kom i gang med sin produktion i 1874 og anvendte bygningen som lager for varer, i daglig tale kaldt '''”Lageret”'''. Den østlige del af bygningen blev anvendt som privatskole fra 1896-1914. I den anden del var en arrest etableret, mens [[Hornbækbanen]] blev bygget! Et jernbanebyggeri krævede ekstra mandskab, som blev hentet udefra. Blandt disse arbejdere fandtes rå og simple ”børster”, og det kunne gå lidt hedt til. Derfor fandt man det åbenbart nødvendigt med en sådan foranstaltning. Hornbækbanen blev indviet i 1906, og dermed blev arresten overflødig. | |
| + | |||
| + | ===Ny strandvej=== | ||
| + | Kongens Mølle havde en tværbygning sidebygning, som vendte ud mod vandsiden. Den lå i vejen for den nye, brede strandvej og blev derfor revet ned på et tidspunkt efter 1870 ved anlæggelsen af denne. Også de bygninger, der lå på den anden side af Kongens Mølle mod vandet, blev revet ned af samme årsag. Den gamle vej til [[Aalsgaarde]], ”Kongevejen”, gik bag om møllen og eksisterede et stykke tid sideløbende med den nye anlagte strandvej, som blev etableret mellem 1874 og 1879. Kongens Mølle har i dag adressen [[Nordre Strandvej]] nr. 125 D. | ||
| + | |||
| + | ===Omfattende renovering=== | ||
| + | Efter oprettelsen af Skorpeskolen i 1953 på [[Hellebækgaard]] boede der elever i bygningen er årrække. Bolig- og interiørbutikken Flügel havde en overgang til huse her. Men tilbage stod den tomme bygning og forfaldt mere og mere, og der var nok at tage fat på. Bl.a. blev der konstateret hussvamp i tagspær i bygningen. En gennemgribende renovering med stor respekt for bygningens historie blev sat i værk med vægt på, at alt skulle være i den bedste kvalitet. Skorpeskolen lejer to tredjedele af bygningen. I februar 2017 kunne elever rykke ind i de første færdiggjorte, helt moderne lokaler og modtage undervisning med alt det nyeste udstyr, og fra august 2017 de sidste elever. Renoveringen fortsætter, og en bolig indrettes under loftet. I skrivende stund er det ikke helt afklaret, hvad resten af bygningen skal bruges til. | ||
| + | |||
| + | Renoveringen er udført af lokale kræfter: entreprenørfirma Vida Byg A/S, som Henrik Sørensen ejer. Han har været initiativtager til hele projektet og er selv fra Ålsgårde. Arkitekt Fin Strabo har været knyttet til projektet som ejer af et lokalt arkitektfirma, som holder til i Hellebæk Klædefabrik. Samme firma har også stået for en større renovering af [[Stengade 59-61| Helsingør Rådhus]] i 2016. Man er meget fokuseret på at få det historiske perspektiv integreret i renoveringen og at stedet skal være værd at se. Eksempelvis håber man på genetablering af det gamle møllehjul øst for bygningen og påtænker måske flere tiltag, der kan bidrage yderligere til historieskrivningen. | ||
| + | |||
| + | Bygningen har haft en interessant og omskiftelig historie: melmølle; jernværk, bageri og fortsat melmølle; våbenfabrik; lager for Hellebæk Klædefabrik; skole og arrest; bolig for elever fra Skorpeskolen; møbelhus; lokaler til undervisning for elever fra Skorpeskolen. | ||
| + | |||
| + | ===Litteratur=== | ||
| + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07355203 Den gamle geværfabrik i Hellebæk. Efter manuskript af Otto Valentiner. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forening. Egnshistoriske beretninger, nr. 24, 1992.] | ||
| + | |||
| + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05393167 Westengaard-Hildinge, O.:En byvandring i Hellebæk-Aalsgaard. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forening. Egnshistoriske beretninger, nr. 13, 1979.] | ||
| − | |||
| − | |||
[[Kategori: Huse]] [[Kategori: Møller]] | [[Kategori: Huse]] [[Kategori: Møller]] | ||
Nuværende version fra 11. mar 2018, 10:38
Vandmøllen fra 1576
Frederik 2.s første vandmølle fra 1576 blev anlagt i Hellebæk ved Hellebækkens udløb i Øresund. Den blev benævnt Kongens Mølle og blev med tiden én ud af syv møller, som malede mel i forbindelse med opførelsen af Kronborg Slot. Møllen skulle både levere mel til hoffet og garnisonen på slottet. Behovet til bespisning af de mange mennesker, der var involveret i byggeriet var stort, da måltiderne hovedsagelig bestod af brød og grød. Den have, der anlagdes ved den til ladegården ombyggede fæstegård, skulle levere grøntsager og frugt til herskaberne på Kronborg.
Kongens Mølle er det ældste og vigtigste vidnesbyrd om det tidspunkt i Hellebæks historie, hvor industrien tog sin begyndelse og hvor en by blev bygget op omkring denne industri.
Den ældste bygning
Den oprindelige "Kongens Mølle" fra 1576 findes i den midterste del af bygningen. Den blev opført af munkesten, som man antager stammer fra Sct. Annæ Kloster. Klostret eksisterede fra 1440 til et stykke tid efter Reformationen. Frederik 2. lod klostret rive ned i 1570 og opførte lystslottet Lundehave på stedet, forløberen for Marienlyst Slot. Kvisten med det gamle hejseværk på Kongens Mølle stammer også fra denne tid. Siden hen er bygningen blevet stærkt ombygget og ændret.
”Kongens Mølle” var opført af Hans van Andorp, en nederlandsk murermester fra Antwerpen. Kronborgs bygmester, Hans van Paeschen førte tilsyn med byggeriet.
Møllens udseende
Den dengang anselige og fine bygning var på Frederik 2.s tid 22 alen lang (14,816 m) og 14 alen bred (8,792 m) eller måske endda op til 16 alen bred 10,048 m), som det også er anført. Bygningen var i to stokværk (etager) og havde antagelig fem vinduesfag i hver stok. I begge stokværk var bjælkerne fast gjort til murværket med kunstfærdigt smedede jernankre. Bygningen kronedes med en fremkraget gesims af konsolformede munkesten på alle fire sider af bygningen. Det teglbelagte tag havde en markant rejsning, næsten gotisk, og havde et fuldvalmet tag. Det vil sige, at tagfladerne havde ens fald til alle fire sider og at taget også udgjorde gavlene. Det var prydet med otte små kobberspir, som bar Frederik 2.s forgyldte navnetræk og krone. Tagrenderne langs gesimsen var af kobber. På siden mod vest og øst var to ens kviste, men den mod vest blev beskadiget under Karl Gustav-krigene og derfor revet ned. For at markere hovedfacaden langs den daværende kørevej vest om møllen, havde kvisten været prydet med kongens kronede navnetræk i relief.
Melmølle, våbenfabrik og bageovn
Den hensygnende våbenfabrikation, som Christian 4. havde sat i gang i Hellebæk, var stort set gået helt i stå efter ødelæggelse og udplyndring af området i 1658 i forbindelse med Karl Gustav-krigene. Bygningen var imidlertid så solid, at de svenske soldater nok fik beskadiget den, men ikke fik has på den. I et forsøg på at genoplive fremstilling af våben, etablerede Christian 5. i 1681 en såkaldt ”Jernwercksmølle” til fabrikation af geværer. Denne produktion skulle fungere sideløbende med melmøllen i bygningen. Der blev også opsat en bageovn ved møllegavl. Der blev også opsat en bageovn ved møllegavlen, og duften i bageriet var sikkert liflig. Men de nye kreative tiltag kom dog aldrig til at fungere godt.
"Den Ny Fabriksmølle"
Militæret opfattede produktionen af våben som gammeldags på grund af forældet og upræcis teknik. Det blev derfor besluttet at samle største delen af våbenproduktionen i Kongens Mølle. Kronborg Geværfabrik iværksatte en således omfattende ombygning i 1858 med henblik på et helt nyt og moderne fabriksanlæg, den største ændring hidtil i den gamle bygnings historie. Kongens Mølle blev udvidet med en fløj på hver side, og fabrikken blev indrettet med sidste nye teknik inden for værktøjsmaskiner såsom drejebænke, stansemaskiner med mere. Man anvendte desuden for første gang dampkraft i Hellebæk. Bøssemagerfaget undergik en stor forandring og blev i højere grad fabriksarbejde. For at kunne få den nye teknik i hus, måtte man lave store vinduer. ”Den Ny Fabriksmølle”, som den herefter blev kaldt, kunne tages i brug i 1860.
Geværfabrikkens endeligt
Skydevåben gennemgik en hurtig udvikling efter 1846. Forladegeværerer, som blev fabrikeret her, viste sig under krigen i 1864 at være helt utidssvarende på grund af deres langsomhed og krav om oprejst ladestilling. Det var dog ikke afgørende for krigens udfald, som skyldtes en lang række af sammenfaldende og uheldige omstændigheder. Man måtte derfor omlægge og modernisere produktionen til bagladegeværer, der var mere effektive nemmere at betjene. Disse våben kom aldrig til anvendelse. Allerede fra 1867 var man klar over, at man atter blev nødt til at ændre produktionssystem. En helt ny fabrik blev etableret ved Bondedammen, hvor Turbinehuset ligger i dag. Den var klar til brug i 1868 til produktion af Remington Geværer. Våbenfabrikationen på den nye fabrik viste sig at være problematisk, og den var formentlig urentabel. Fabriksanlægget var derfor kun i funktion en kort årrække, og allerede i 1870 blev geværfabrikken nedlagt og bygningerne overtaget af Hellebæk Klædefabrik. En æra i Hellebæk var slut. Til stor sorg for byen.
Lager, skole og arrest
Hellebæk Klædefabrik kom i gang med sin produktion i 1874 og anvendte bygningen som lager for varer, i daglig tale kaldt ”Lageret”. Den østlige del af bygningen blev anvendt som privatskole fra 1896-1914. I den anden del var en arrest etableret, mens Hornbækbanen blev bygget! Et jernbanebyggeri krævede ekstra mandskab, som blev hentet udefra. Blandt disse arbejdere fandtes rå og simple ”børster”, og det kunne gå lidt hedt til. Derfor fandt man det åbenbart nødvendigt med en sådan foranstaltning. Hornbækbanen blev indviet i 1906, og dermed blev arresten overflødig.
Ny strandvej
Kongens Mølle havde en tværbygning sidebygning, som vendte ud mod vandsiden. Den lå i vejen for den nye, brede strandvej og blev derfor revet ned på et tidspunkt efter 1870 ved anlæggelsen af denne. Også de bygninger, der lå på den anden side af Kongens Mølle mod vandet, blev revet ned af samme årsag. Den gamle vej til Aalsgaarde, ”Kongevejen”, gik bag om møllen og eksisterede et stykke tid sideløbende med den nye anlagte strandvej, som blev etableret mellem 1874 og 1879. Kongens Mølle har i dag adressen Nordre Strandvej nr. 125 D.
Omfattende renovering
Efter oprettelsen af Skorpeskolen i 1953 på Hellebækgaard boede der elever i bygningen er årrække. Bolig- og interiørbutikken Flügel havde en overgang til huse her. Men tilbage stod den tomme bygning og forfaldt mere og mere, og der var nok at tage fat på. Bl.a. blev der konstateret hussvamp i tagspær i bygningen. En gennemgribende renovering med stor respekt for bygningens historie blev sat i værk med vægt på, at alt skulle være i den bedste kvalitet. Skorpeskolen lejer to tredjedele af bygningen. I februar 2017 kunne elever rykke ind i de første færdiggjorte, helt moderne lokaler og modtage undervisning med alt det nyeste udstyr, og fra august 2017 de sidste elever. Renoveringen fortsætter, og en bolig indrettes under loftet. I skrivende stund er det ikke helt afklaret, hvad resten af bygningen skal bruges til.
Renoveringen er udført af lokale kræfter: entreprenørfirma Vida Byg A/S, som Henrik Sørensen ejer. Han har været initiativtager til hele projektet og er selv fra Ålsgårde. Arkitekt Fin Strabo har været knyttet til projektet som ejer af et lokalt arkitektfirma, som holder til i Hellebæk Klædefabrik. Samme firma har også stået for en større renovering af Helsingør Rådhus i 2016. Man er meget fokuseret på at få det historiske perspektiv integreret i renoveringen og at stedet skal være værd at se. Eksempelvis håber man på genetablering af det gamle møllehjul øst for bygningen og påtænker måske flere tiltag, der kan bidrage yderligere til historieskrivningen.
Bygningen har haft en interessant og omskiftelig historie: melmølle; jernværk, bageri og fortsat melmølle; våbenfabrik; lager for Hellebæk Klædefabrik; skole og arrest; bolig for elever fra Skorpeskolen; møbelhus; lokaler til undervisning for elever fra Skorpeskolen.