Stenfeldtsvej: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
(Litt.henv. justeret) |
||
| (19 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Vejen er opkaldt efter | * 3000 Helsingør | ||
* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” | |||
* Vejen er opkaldt efter Jacob August Stenfeldt, Helsingørs borgmester 1820-1848. | |||
I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk. | I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk. | ||
På borgmester [[Peder Christensen]]s initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved [[ | På borgmester [[Peder Christensen]]s initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved [[Rosenkildevej | Rosenkildevejs]] udmunding i [[Gurrevej]] til rådighed for byggeforeningen. Arkitekten Karl Zandersen blev bedt om at lave tegninger til byggeriet. Resultatet blev 41 huse med i alt 68 lejligheder. Bebyggelsen kaldtes/kaldes i folkemunde "Negerlandsbyen". | ||
Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: [[Rosenstandsvej]], [[Olriksvej]] og Stenfeldtsvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923. | Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: [[Rosenstandsvej]], [[Olriksvej]] og [[Stenfeldtsvej]]. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923. | ||
I sommeren 1961 (måske forsommeren 1962) blev udendørsscener til det danske lystspil "Sømænd og svigermødre" optaget på Stenfeldtsvej. Det drejede sig primært om optagelser op og ned ad vejen samt ved hoveddøren til nr. 11. Læs evt. om filmen på [http://www.danskefilm.dk Den danske film database] | |||
===Litteratur=== | |||
[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:06307256?scrollToEdition=true Huse i Helsingør. Spredte træk af en bygningskultur mellem 1850 og 1950: Haveboliger i Helsingør 1916-26. Selskabet til bevarelse af gamle bygninger i Helsingør, 1984. Bind. 2 (side 26-37).] | |||
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07306350 Birger Mikkelsen: Kong Peder: en biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik, 1991 (side 109-110).] | |||
Helsingør Dagblad 20/2 1923. | Uddrag af Helsingør Byråds Forhandlinger 19/2-1923 (side 43). | ||
Helsingør Dagblad 20/2-1923. | |||
Kenn Andersen: "Det bliver da vist til en værre negerlandsby" (Helsingør Dagblad 7/11 2009). | |||
===Eksternt link=== | |||
[https://www.abhelsingør.dk/ Andelsbyggeforeningen Helsingør] | |||
[[Kategori:Gader og veje]] | [[Kategori:Gader og veje]] | ||
[[Kategori:Boligområder]] | |||
Nuværende version fra 25. sep. 2025, 08:40
- 3000 Helsingør
- Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”
- Vejen er opkaldt efter Jacob August Stenfeldt, Helsingørs borgmester 1820-1848.
I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk.
På borgmester Peder Christensens initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved Rosenkildevejs udmunding i Gurrevej til rådighed for byggeforeningen. Arkitekten Karl Zandersen blev bedt om at lave tegninger til byggeriet. Resultatet blev 41 huse med i alt 68 lejligheder. Bebyggelsen kaldtes/kaldes i folkemunde "Negerlandsbyen".
Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: Rosenstandsvej, Olriksvej og Stenfeldtsvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923.
I sommeren 1961 (måske forsommeren 1962) blev udendørsscener til det danske lystspil "Sømænd og svigermødre" optaget på Stenfeldtsvej. Det drejede sig primært om optagelser op og ned ad vejen samt ved hoveddøren til nr. 11. Læs evt. om filmen på Den danske film database
Litteratur
Uddrag af Helsingør Byråds Forhandlinger 19/2-1923 (side 43).
Helsingør Dagblad 20/2-1923.
Kenn Andersen: "Det bliver da vist til en værre negerlandsby" (Helsingør Dagblad 7/11 2009).