Forskel mellem versioner af "Caroline Mathildes Vej"

Versionen fra 19. jul 2012, 10:29

Teorier om vejens navn

Oprindelsen til vejens navn fortaber sig i det dunkle. Ingen ved med sikkerhed, hvorfor den hedder sådan. Muligvis hed den i meget tidlig tid Sortevej. Der har været forskellige bud gennem tiderne, og hvilket der kommer tættest på sandheden, er vanskeligt at sige. Måske er forklaringen en helt anden.

Et af disse bud er, at Caroline Mathilde havde redet dér på et tidspunkt. Carl Heinrich Schimmelmann, som overtog Kronborg Geværfabrik i 1768, omgikkes kongefamilien i kraft af sin fremtrædende position og kendte derfor også Caroline Mathilde. Schimmelmann udvidede Hellebækgaard, som må siges at være præsentabel nok til at modtage kongeligt besøg. Denne teori kommer fra en kendt modstandsmand fra Hellebæk, politibetjent Thormod Larsen.

Den første bestyrer og senere administrerende direktør af Hellebæk Klædefabrik, Gustav Frederik Hamann, blev gift med Caroline Mathilde Carlsen. I teorien kunne det også have noget med hende at gøre. Denne teori er denne artikels forfatter ansvarlig for.

Politibetjentens hus

Dette hus, som har nr. 1, ligger på første del af Caroline Mathildesvej mod Nordre Strandvej. Det er opført i 1740’erne og fremstår delvist med bindingsværk. Bygningen repræsenterer et typisk hus fra 1740’erne i Stephen Hansens tid, og den rummede både værksteder og boliger i forbindelse med geværfabrikken i Hellebæk. Bygningen har siden været anvendt til flere formål, eksempelvis som katolsk kirke og lazaret. Husets navn henviser til, at det også har været bolig for den lokale politibetjent.

Probermesterboligen

Denne bygning i nr. 2 blev anvendt af den kongeligt udnævnte probermester (kontrolofficer) i en periode fra slutningen af 1700-tallet til 1849. Han skulle godkende hvert eneste våben inden aflevering, og man må formode, at han i perioder havde rigelig med beskæftigelse. Derefter fungerede bygningen som lægehus en årrække, men er dag privat bolig. Ud mod Bøssemagergade overfor det gamle bytorv kan man i et kældervindue se vinduessprosser, som er lavet af kasserede geværløb.

Vest for dette hus lå et par bygninger med værksteder. Bag ved udhuset til Probermesterboligen lå i nordlig retning, med tilknytning til geværfabrikken, en boremølle, kaldet ”Pibemøllen”. Den eksisterer ikke længere.

Ny forskning peger på, at Christian IV’s hammermølle var placeret netop på det sted, hvor Probermesterboligen fra 1700-tallet er. Hidtil har man troet, at den lå på samme sted som Hammermøllen fra 1765, som vi ser i dag. Øst for Christian 4.s Hammermølle ligger den gamle industrivej med den oprindelige brolægning, den nuværende Caroline Mathildesvej. Den gamle vej fortsætter, afbrudt af jernbanen, på den anden side op mod den nuværende Hammermølle ikke langt fra parkeringspladsen, hvor den munder ud i Bøssemagergade lidt længere mod sydvest.

De Edsvornes Hus

De Edsvornes Hus Caroline Mathildes Vej 4, 1920

Bygningen i nr. 4 på Caroline Mathildes Vej er delvis grundmuret og delvis opført i bindingsværk i 1764, beregnet til 2 mestre. Bygningen har fået sit navn, fordi de ansatte bøssemagere havde aflagt ed om at forholde sig tavse omkring de hemmelige arbejdsprocesser. I næste afsnit omtales de hemmelige våben, espingolerne, nærmere. De Edsvornes Hus har efter geværfabrikkens lukning fungeret som såvel skovfogedbolig og skovridderbolig. Huset er bevaringsværdigt og sat smukt i stand af en privat ejer.

Espingoler

I De Edsvornes hus blev de såkaldte Espingoler fremstillet fra 1812 til 1864. I Hammermøllen blev løbene til espingoler geværer og pistoler smedet. [Andreas Anton Frederik Schumacher (1782-1823) var premierløjtnant i ingeniørkorpset og eksperimenterede især med raketter. Det var ham, der opfandt dette særlige våben med flere ladninger og regnes for at være det første primitive maskingevær. Espingolen nåede ikke at blive anvendt under treårskrigen i 1848 og blev i 1864 kun anvendt i en meget beskeden grad. Våbnet havde ingen udviklingsmuligheder og dermed ingen fremtid.

Vejens afslutning

De få andre huse på den lille vej er af nyere dato. Vejen fortsætter som en skovsti bag om Hellebæk Station og munder ud i Bøssemagergade.

Eksterne links

Billede og tekst: Politimesterens hus, Probermesterboligen og De Edsvornes Hus

Artikel om De Edsvornes Hus

Samlet billedarkiv fra Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forening

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 Denne bygning i '''nr. 2''' blev anvendt af den kongeligt udnævnte probermester (kontrolofficer) i en periode fra slutningen af 1700-tallet til 1849. Han skulle godkende hvert eneste våben inden aflevering, og man må formode, at han i perioder havde rigelig med beskæftigelse. Derefter fungerede bygningen som lægehus en årrække, men er dag privat bolig. Ud mod [[Bøssemagergade]] overfor det gamle bytorv kan man i et kældervindue se vinduessprosser, som er lavet af kasserede geværløb.
-Vest for dette hus lå et par bygninger med værksteder. Bag ved udhuset til Probermesterboligen lå i nordlig retning med tilknytning til geværfabrikken en boremølle, kaldet '''”Pibemøllen”'''. Den eksisterer ikke længere.
+Vest for dette hus lå et par bygninger med værksteder. Bag ved udhuset til Probermesterboligen lå i nordlig retning, med tilknytning til geværfabrikken, en boremølle, kaldet '''”Pibemøllen”'''. Den eksisterer ikke længere.
 Ny forskning peger på, at '''Christian IV’s hammermølle''' var placeret netop på det sted, hvor Probermesterboligen fra 1700-tallet er. Hidtil har man troet, at den lå på samme sted som [[Hammermøllen]] fra 1765, som vi ser i dag. Øst for Christian 4.s Hammermølle ligger den gamle industrivej med den oprindelige brolægning, den nuværende Caroline Mathildesvej. Den gamle vej fortsætter, afbrudt af jernbanen, på den anden side op mod den nuværende Hammermølle ikke langt fra parkeringspladsen, hvor den munder ud i Bøssemagergade lidt længere mod sydvest.