Forskel mellem versioner af "Billedteatret"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Billede:Billede teater.jpg|right|thumb|250px|Biledteatret]]I 1889 købte Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere blev navnet [[Fællesorganisationen |Arbejdernes Fællesorganisation]]) [[Folkets Hus |Forsamlingsbygningen]] i Søstræde 4. Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet [[Helsingør Folketeater]]. | + | [[Billede:Billede teater.jpg|right|thumb|250px|Biledteatret]] |
| + | I 1889 købte Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere blev navnet [[Fællesorganisationen |Arbejdernes Fællesorganisation]]) [[Folkets Hus |Forsamlingsbygningen]] i Søstræde 4. Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet [[Helsingør Folketeater]]. | ||
| − | I 1913 købte Fællesorganisationen ejendommen Stengade 37/Søstræde 2, så man nu havde hele hjørneejendommen. Her etablerede man det kooperative Billedteatret, som blev en stor succes. Filmforevisningerne var begyndt i Søstræde i 1910, men nu blev der sat mere tryk på for at få folk til at gå i biografen. Helsingør havde i forvejen to andre biografer. I 1936 blev Billedteatrets lokaler og teknik ændret | + | I 1913 købte Fællesorganisationen ejendommen Stengade 37/Søstræde 2, så man nu havde hele hjørneejendommen. Her etablerede man fra den 1. september 1916 det kooperative Billedteatret, som blev en stor succes. Filmforevisningerne var begyndt i Søstræde i 1910, men nu blev der sat mere tryk på for at få folk til at gå i biografen. Helsingør havde i forvejen to andre biografer. I 1936 blev Billedteatrets lokaler og teknik ændret. Billedteatret lukkede i 1981. 4 år senere blev det genåbnet undernavnet Biografen. Den lukkede officielt den 1. januar 1992, da kommunen ikke længere ville give støtte til fortsat biografdrift. Alligevel fortsatte driften et års tid længere. |
| + | |||
| + | ''Kilder:'' | ||
| + | 1) Erik Stubtofts personlige arkiv vedr. Socialdemokratiet. 2) Thomas Hauerslev, Biografmuseet.dk | ||
[[Kategori:Biografer og teatre]] | [[Kategori:Biografer og teatre]] | ||
[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]] | [[Kategori:Kooperationen i Helsingør]] | ||
Versionen fra 10. apr 2012, 14:24
I 1889 købte Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere blev navnet Arbejdernes Fællesorganisation) Forsamlingsbygningen i Søstræde 4. Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet Helsingør Folketeater.
I 1913 købte Fællesorganisationen ejendommen Stengade 37/Søstræde 2, så man nu havde hele hjørneejendommen. Her etablerede man fra den 1. september 1916 det kooperative Billedteatret, som blev en stor succes. Filmforevisningerne var begyndt i Søstræde i 1910, men nu blev der sat mere tryk på for at få folk til at gå i biografen. Helsingør havde i forvejen to andre biografer. I 1936 blev Billedteatrets lokaler og teknik ændret. Billedteatret lukkede i 1981. 4 år senere blev det genåbnet undernavnet Biografen. Den lukkede officielt den 1. januar 1992, da kommunen ikke længere ville give støtte til fortsat biografdrift. Alligevel fortsatte driften et års tid længere.
Kilder: 1) Erik Stubtofts personlige arkiv vedr. Socialdemokratiet. 2) Thomas Hauerslev, Biografmuseet.dk