Forskel mellem versioner af "Helsingør Fællesslagteri"
| (3 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | De kooperative ledere med Peder Christensen i spidsen så for sig, at etablering af et kommunalt slagtehus ville kunne blive begyndelsen til et kooperativt fælleslagteri. Dette blev virkeliggjort i 1918, da [[Fællesorganisationen]] købte en slagtermesters ejendom og slagterudsalg i Stjernegade. I lokalerne fik Helsingør Fælleslagteri til huse. Her var det meningen, at der udover slagterforretningen også skulle være et udsalg fra [[Helsingør Fællesbageri |Fællesbageriet]] og et fællesmejeri, altså nærmest et datidens supermarked. | |
| − | + | På et tidspunkt havde Fællesslagteriet byens største slagterforretning. Der blev da også etableret yderligere et viktualieudsalg i byen. Men efter en regulær konkurrencetvist med byens private slagtere måtte den kooperative virksomhed og dens filialer i 1924 lukke igen. | |
| − | + | Der var i Helsingør i midten af 1930´erne stor utilfredshed med leverancerne af kød til byens borgere. Man havde set sig gal på, at der i Hillerød blev et etableret et andelssvineslagteri og at der ikke var et sådan i Helsingør. Fællesorganisationen lagde derfor mange kræfter i at få etableret et såkaldt slagterhus i Helsingør. Det ville betyde, at byens slagtere lettere kunne få leveret dyr til slagtning fra omegnens gårdejere. Slagtehuset blev etableret i Svingelport og eksisterede til 1939. | |
''Kilde 1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991. 3) Erik Stubtofts private arkiv.'' | ''Kilde 1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991. 3) Erik Stubtofts private arkiv.'' | ||
| − | [[Kooperationen i Helsingør]] | + | [[Kategori:Kooperationen i Helsingør]] |
Nuværende version fra 3. mar 2012, 16:36
De kooperative ledere med Peder Christensen i spidsen så for sig, at etablering af et kommunalt slagtehus ville kunne blive begyndelsen til et kooperativt fælleslagteri. Dette blev virkeliggjort i 1918, da Fællesorganisationen købte en slagtermesters ejendom og slagterudsalg i Stjernegade. I lokalerne fik Helsingør Fælleslagteri til huse. Her var det meningen, at der udover slagterforretningen også skulle være et udsalg fra Fællesbageriet og et fællesmejeri, altså nærmest et datidens supermarked.
På et tidspunkt havde Fællesslagteriet byens største slagterforretning. Der blev da også etableret yderligere et viktualieudsalg i byen. Men efter en regulær konkurrencetvist med byens private slagtere måtte den kooperative virksomhed og dens filialer i 1924 lukke igen.
Der var i Helsingør i midten af 1930´erne stor utilfredshed med leverancerne af kød til byens borgere. Man havde set sig gal på, at der i Hillerød blev et etableret et andelssvineslagteri og at der ikke var et sådan i Helsingør. Fællesorganisationen lagde derfor mange kræfter i at få etableret et såkaldt slagterhus i Helsingør. Det ville betyde, at byens slagtere lettere kunne få leveret dyr til slagtning fra omegnens gårdejere. Slagtehuset blev etableret i Svingelport og eksisterede til 1939.
Kilde 1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991. 3) Erik Stubtofts private arkiv.