Forskel mellem versioner af "Olriksvej"
| Linje 3: | Linje 3: | ||
I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk. | I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk. | ||
| − | På borgmester Peder | + | På borgmester [[Peder Christensen]]s initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved [[Rosenkildesvej]]s udmunding i [[Gurrevej]] til rådighed for byggeforeningen. Arkitekten [[Karl Zandersen]] blev bedt om at lave tegninger til byggeriet. Resultatet blev 41 huse med i alt 68 lejligheder. Bebyggelsen kaldtes/kaldes i folkemunde "Negerlandsbyen". |
Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: [[Rosenstandsvej]], [[Stenfeldtsvej]] og Olriksvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923. | Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: [[Rosenstandsvej]], [[Stenfeldtsvej]] og Olriksvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923. | ||
Versionen fra 24. mar 2008, 13:44
Vejen er opkaldt efter Jacob Baden Olrik, Helsingørs borgmester 1849-1875.
I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk.
På borgmester Peder Christensens initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved Rosenkildesvejs udmunding i Gurrevej til rådighed for byggeforeningen. Arkitekten Karl Zandersen blev bedt om at lave tegninger til byggeriet. Resultatet blev 41 huse med i alt 68 lejligheder. Bebyggelsen kaldtes/kaldes i folkemunde "Negerlandsbyen".
Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: Rosenstandsvej, Stenfeldtsvej og Olriksvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923.
Litteratur/kilder
Huse i Helsingør. Helsingør, 1984. Bind. 2. S. 28.
Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991 S. 110.
Uddrag af Helsingør Byråds Forhandlinger 19/2 1923. S. 43.
Helsingør Dagblad 20/2 1923.