Forskel mellem versioner af "Stjernegade 25"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 15: Linje 15:
  
 
I 1964 opførtes så Kvicklys nuværende ejendom.
 
I 1964 opførtes så Kvicklys nuværende ejendom.
 +
 +
[[Kategori:Huse]]

Versionen fra 25. jun 2011, 06:20

Stjernegade 25 ca. 1960. Foto: Hauch

Ejendommen på billedet blev bygget i 1768 af købmand Christian Clausen Plum efter nedrivningen af et 8 fags bindingsværkhus, og 2 år senere byggedes et baghus i 15 fags bindingsværk. I 1780 bliver ejendommen renoveret og forhuset forlænges med 8 alen, der udgøres af den fjerneste del af huset med indgangsdør og højt vindue.

Ejendommen sælges i 1784 til kæmner Andreas Peder Berg, der forsyner baghuset med en skorsten i forbindelse med indretning af et brændevinsbrænderi.

Efter at have tilhørt flere forskellige ejere, der antagelig har drevet brændevinsbrænderiet, køber brændevinsbrænder J.L. Tvede ejendommen i 1864 for 12.000 rigsdaler. Han indretter huset til bolig og kontor, og i den tilbyggede del var der i hvert fald indtil 1919 et brændevinsudsalg. Hvornår udsalget er indrettet er ikke kendt.

Huset ved siden af på billedet med den kamtakkede gavl lod J.L. Tvede opføre som malteri, og på grunden bagved mod Fiolgade byggede han et moderne, dampdrevet brændevinsbrænderi, der senere blev til Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik, I.L. Tvede.

Efter J.L. Tvedes død i 1891 boede hans enke, Emilie og døtrene Sophie og Alfrida i ejendommen. Emilie døde i 1923 efter nogen tids sygdom, hvor hun blev plejet af døtrene, der forblev ugifte. Sophie døde i 1949 (?) og Alfrida i 1951.

Spritfabrikken lukkede i 1919 i forbindelse med indførelsen af spiritusmonopolet og fabriksanlægget blev udlejet til forskellige virksomheder.

Ejendommen blev solgt til "Folkets Hus", som jævnede virksomheden med jorden. Stjernegade 25 gav dem problemer, idet bygningen var totalfredet. Det blev klaret ved nedrivning af skorstenene under påskud af, at der var løbesod i dem. Da taget så i nogle år havde stået med åbne huller, var der gået råd i tagkonstruktionen, og ejendommen stod ikke til at redde.

I 1964 opførtes så Kvicklys nuværende ejendom.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.