Jens Levin Tvede

Jens Levin Tvede blev født i København den 7. april 1930 som søn af Jørgen Martin Hans Tvede, som havde et mindre brændevinsbrænderi, moderen var Cathrine Elene Dorthea f. Drewes.

Efter endt skolegang kom han i 1846 på Den Polytekniske Læreanstalts værksteder, men studierne måtte opgives på grund af pengemangel.

Faderen, der i 1842 var flyttet til Helsingør, døde i 1849. Kort før faderens død kom J.L. Tvede hertil for at bestyre faderens forretning , et lille gammeldags brænderi i baghuset i Sudergade 23, på sin moders vegne.

Fra 18. maj 1854 drev han det på egne vegne, og da det brændte i 1864, byggede han på en indkøbt grund i Stjernegade et moderne dampbrænderi til fremstilling af sprit og brændevin. Senere udvidede han med et hvidtølsbryggeri i 1877 og en gærfabrik i 1887.

Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik nåede at blive en af landest største og mest ansete virksomheder i branchen, og J.L. Tvede opnåede megen anerkendelse indenfor branchen. Hans kolleger satte pris på hans tekniske dygtighed og hædrede ham ved at overdrage ham formandsposten i "Foreningen af Spritfabrikanter i Danmark".

Som arbejdsgiver var Tvede venlig og elskværdig mod sine folk, hvilket viser sig ved, at mange var ansat hos ham i en lang årrække.

Sin offentlige virksomhed begyndte han alledere den 5. januar 1857, da han, knap 27 år gammel, valgtes som medlem af Helsingør kommunalbestyrelse, et hverv han varetog ubrudt i 34 år, hvor han gang på gang valgtes med et af de højeste stemmetal.

En af hans tidligste officielle handlinger var at være medunderskriver på byens andragende af 28. marts 1857 til Rigsrådet om en erstatning for sundtoldens ophævelse.

Gennem hele hans virke for byen var Tvede medlem af store set alle kommunalbestyrelsens udvalg, og han deltog aktivt i arbejdet.

Artiklen er under udarbejdelse.