Reberbaneparken

Reberbaneparken er en kommunalt ejet, offentlig park beliggende mellem Claessensvej, Marienlyst Allé og Lundegade, afgrænset mod øst af Hovedbiblioteket. Reberbanen er, set i historiens lys, en nyere forteelse, idet der på nævnte areal og næsten op til Kongensgade, oprindelig lå nogle kongelige fiske- og blegedamme på rad og række. Det var jo dengang de kongelige satte stor pris på ferskvandsfisk, ikke mindst karper, som ingrediens i et godt måltid. Mange af søerne i vor kommune er også tidligere kongelige fiskedamme, eksempelvis Hornbæk Sø. Førstnævnte damme benyttedes også som blegdamme, hvor det nye lærred kunne vaskes og derefter lægges til blegning i solen. Bedst kendt er nok blegdammene (Søerne) i København, hvorfra eksempelvis Blegdamsvej har sit navn.

Selve Reberbanen blev anlagt af den foretagsomme Jean Jacob Claessen i 1783. En reberbane var et sted, hvor man lavede reb til sejlskibene, så der var selvsagt en del reberbaner i sundtoldsbyen. For at lave – eller rettere slå - et reb, krævedes nemlig plads til at få de enkelte præfabrikerede hampesnore til at blive til et reb, der igen kunne slås sammen til et tov. Claessens reberbane bestod af en 600 alen lang bygning, der var opført langs med den nuværende Lundegade, og hvoraf der stadig findes rester. Ud mod Classensvej havde han opført et pakhus til de færdige produkter. Claessen døde i 1806, og 10 år efter gik virksomheden konkurs, hvorefter Staten i 1824 overtog den og bortforpagtede den. I 1838 blev reberbanen og det såkaldte Reberbanens Vænge udstykket i tre parceller og solgt ved offentlig auktion.

I 1860 købte købmand Carl Adolph Galschiøt og læge Frederik Wilhelm Galschiøt størsteparten af Reberbanens Vænge. Redaktør Martinus Galschiøt arvede sidenhen ejendommen, og han besluttede i 1928, at testamentere Helsingør Kommune sin ejendom, mod at kommunen »vedligeholder den som samlet Park- og Blomsterhaveanlæg under en kyndig Gartners Ledelse, samt til aldrig at afhænde disse hverken helt eller delvis, ej heller yderligere at bebygge Grundene«. Galschiøts bolig i Lundegade 17 og hans øvrige bygninger på ejendommen skulle udlejes, og lejeindtægterne udelukkende anvendes til vedligeholdelse og forskønnelse af parken og haveanlægget. I testamentet skriver han yderligere, at »Anlæget skal være tilgængeligt for Publikum, dog ønsker jeg Adgangen i hvert Fald begrænset til visse Dage og Timer, saa at Anlæget altid kan være under Opsyn og i mønsterværdig Orden«. Han ville ikke have beværtning eller anden forstyrrende virksomhed, men den tilbageværende af blegedammene (den nuværende sø med en ø i midten) kunne glimrende benyttes som skøjtebane om vinteren. Byrådet besluttede at modtage gaven, men der gik mange år før ejendommen med den smukke park og sø kom i kommunens hænder, idet Galschiøt først døde i 1940, 97 år gammel. I marts 1940 overtog kommunen ejendommen, efter at byrådet enstemmigt havde besluttet »med Tak at modtage Arven på de i Testamentet anførte Vilkaar«. Kommunen besluttede ikke desto mindre i 1967 at benytte den østlige del af grunden til opførelsen af et nyt Centralbibliotek som afløser for det gamle, trange og utidssvarende bibliotek i Karmeliterhuset. Biblioteket i Reberbaneparken, det nuværende hovedbibliotek, blev indviet den 2. juli 1971.