Forskel mellem versioner af "Helsingør Gasværk"
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Helsingør fik som en af de første byer sit eget gasværk i 1854. Inden da var byens gader oplyst af tranlamper - hvis de i det hele taget var oplyst. I 1852 nedsatte man en komité, der skulle undersøge mulighederne for at få etableret et gasværk med det formål at få en god og driftssikker gadebelysning og i tilgift en moderne belysning af kommunale kontorer og byens forretninger. 1853 blev der indgået en kontrakt med Det Danske-Engelske Gaskompagni, som fik eneret på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. Gaskompagniet gik straks i gang med opførelsen af værket og den 7. november 1854 kunne det tages i brug. | Helsingør fik som en af de første byer sit eget gasværk i 1854. Inden da var byens gader oplyst af tranlamper - hvis de i det hele taget var oplyst. I 1852 nedsatte man en komité, der skulle undersøge mulighederne for at få etableret et gasværk med det formål at få en god og driftssikker gadebelysning og i tilgift en moderne belysning af kommunale kontorer og byens forretninger. 1853 blev der indgået en kontrakt med Det Danske-Engelske Gaskompagni, som fik eneret på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. Gaskompagniet gik straks i gang med opførelsen af værket og den 7. november 1854 kunne det tages i brug. | ||
| − | I løbet af nogle år kom gassen også indenfor i private hjem, hvor gaskomfuret kunne erstatte brændekomfuret. | + | I løbet af nogle år kom gassen også indenfor i private hjem, hvor gaskomfuret kunne erstatte brændekomfuret. Betalingen for belysningen i gaderne blev beregnet efter tid, mens betalingen for det indendørs forbrug skulle erlægges efter mængde. Der blev opsat gasmålere, som enten kunne erhverves eller lejes. |
| − | + | I begyndelsen var målerne uden møntindkast, men der var for meget snyd med dem. På den baggrund godkendte byrådet i 1905 at Gaskompagniet opsatte automatgasmålere. Det var betalingsmålere, hvor en mønt skulle kastes i en boks, der sad ved siden af måleren og var i direkte forbindelse med den. | |
De mest udspekulerede satte en snor i mønten, og hev den op igen, men måleren blev kontrolleret af en "gasmand", og snyd kunne koste dyrt. | De mest udspekulerede satte en snor i mønten, og hev den op igen, men måleren blev kontrolleret af en "gasmand", og snyd kunne koste dyrt. | ||
| − | En sidegevinst for byen var den nye arbejdsplads "Kronborg Gasmaaler-fabriken A/S" med adresse i Sct. Olai Gade 29. | + | En sidegevinst for byen var den nye arbejdsplads "Kronborg Gasmaaler-fabriken A/S" med adresse i Sct. Olai Gade 29. I 1911 var der 3.745 gasmålere i brug. |
| − | |||
| − | I 1911 var der 3.745 gasmålere i brug. | ||
Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune værket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5.525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten. | Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune værket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5.525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten. | ||
Versionen fra 16. jun 2010, 05:16
Helsingør Gasværk lå på Sct. Anna Gade, fra Gernersvej hen mod Lappen. Helsingør fik som en af de første byer sit eget gasværk i 1854. Inden da var byens gader oplyst af tranlamper - hvis de i det hele taget var oplyst. I 1852 nedsatte man en komité, der skulle undersøge mulighederne for at få etableret et gasværk med det formål at få en god og driftssikker gadebelysning og i tilgift en moderne belysning af kommunale kontorer og byens forretninger. 1853 blev der indgået en kontrakt med Det Danske-Engelske Gaskompagni, som fik eneret på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. Gaskompagniet gik straks i gang med opførelsen af værket og den 7. november 1854 kunne det tages i brug.
I løbet af nogle år kom gassen også indenfor i private hjem, hvor gaskomfuret kunne erstatte brændekomfuret. Betalingen for belysningen i gaderne blev beregnet efter tid, mens betalingen for det indendørs forbrug skulle erlægges efter mængde. Der blev opsat gasmålere, som enten kunne erhverves eller lejes.
I begyndelsen var målerne uden møntindkast, men der var for meget snyd med dem. På den baggrund godkendte byrådet i 1905 at Gaskompagniet opsatte automatgasmålere. Det var betalingsmålere, hvor en mønt skulle kastes i en boks, der sad ved siden af måleren og var i direkte forbindelse med den. De mest udspekulerede satte en snor i mønten, og hev den op igen, men måleren blev kontrolleret af en "gasmand", og snyd kunne koste dyrt.
En sidegevinst for byen var den nye arbejdsplads "Kronborg Gasmaaler-fabriken A/S" med adresse i Sct. Olai Gade 29. I 1911 var der 3.745 gasmålere i brug.
Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune værket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5.525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.
I midten af 1970'erne besluttede Helsingør Byråd at gasproduktionen skulle ophøre og bygningerne rives ned. Antallet af forbrugere var for nedadgående. I de nye parcelhuse og etageejendomme blev der ikke installeret gas, men brugt el til komfurer og olie til opvarmning. I 1979 blev bygningerne jævnet med jorden, med undtagelse af de to lave murstensbygninger, som ligger helt ud mod Sct. Anna Gade, og som blev hjemsted for Motorcykelklubben 777.
Litteratur
Lars Bjørn Madsen: Om gasmålere og hvad deraf følger (Lokalavisen Nordsjælland. 18/19 maj 2010)