Forskel mellem versioner af "Helsingør Brandvæsen"
Fra Helsingør Leksikon
(Siden blev oprettet: Fra midten af det 16. århundrede kan der spores foranstaltninger mod ildsvåde. I 1565 blev det påbudt "at hver mand her i Helsingør skal have udsat en tønde vand ved sin ga...) |
|||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Husejere havde endvidere pligt til at have en brandlygte, der skulle tændes og hænges udenfor ved brand efter solnedgang og desuden at råde over brandhager og brandstiger. | Husejere havde endvidere pligt til at have en brandlygte, der skulle tændes og hænges udenfor ved brand efter solnedgang og desuden at råde over brandhager og brandstiger. | ||
| − | Langt frem i tiden påhvilede det | + | Langt frem i tiden påhvilede det byens borgere at medvirke ved brandslukning. |
En del af brandbekæmpelsen bestod i at begrænse ildens spredning hovedsagelig ved nedrivning af stråtage og nedbrydning af angrebne ejendomme og ofte også naboejendomme(?) | En del af brandbekæmpelsen bestod i at begrænse ildens spredning hovedsagelig ved nedrivning af stråtage og nedbrydning af angrebne ejendomme og ofte også naboejendomme(?) | ||
Versionen fra 22. apr 2010, 11:22
Fra midten af det 16. århundrede kan der spores foranstaltninger mod ildsvåde. I 1565 blev det påbudt "at hver mand her i Helsingør skal have udsat en tønde vand ved sin gadedør", og i 1608 indskærpes det borgerne at holde deres ildsteder "i god agt" og holde vand i tønder og baljer for deres døre.
Husejere havde endvidere pligt til at have en brandlygte, der skulle tændes og hænges udenfor ved brand efter solnedgang og desuden at råde over brandhager og brandstiger.
Langt frem i tiden påhvilede det byens borgere at medvirke ved brandslukning. En del af brandbekæmpelsen bestod i at begrænse ildens spredning hovedsagelig ved nedrivning af stråtage og nedbrydning af angrebne ejendomme og ofte også naboejendomme(?)