Forskel mellem versioner af "Egebæksvang Kirke"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Ny artikel)
 
(→‎Eksterne links: mindre fejl rettet i eksterne links)
Linje 18: Linje 18:
 
[[http://da.wikipedia.org/wiki/Joakim_Skovgaard  maleren Joakim Skovgaard: Wikipedia]]
 
[[http://da.wikipedia.org/wiki/Joakim_Skovgaard  maleren Joakim Skovgaard: Wikipedia]]
  
[[http://da.wikipedia.org/wiki/Thorvald_Bindesb%C3%B8ll arkitekt og formgiver Thorvald Bindesbøll: Wikipedia]]
+
[[http://da.wikipedia.org/wiki/Thorvald_Bindesb%C3%B8ll arkitekt og formgiver Thorvald Bindesbøll: Wikipedia]]
 
 
 
[[Kategori: Kirker]]
 
[[Kategori: Kirker]]

Versionen fra 27. mar 2010, 23:51

Egebæksvang Kirke ligger på Strandvejen 336 D ved Espergærde. Grundstensnedlæggelsen fandt sted d. 23. juni 1896, og kirken blev indviet den 8. august 1897. Rigsdagen bevilgede et beløb, og kulturministeriet godkendte et overslag for byggeriet i 1891. Arkitekt Ludvig Knudsen fra København tegnede kirken og blev bygmester. I januar 1928 blev Egebæksvang Sogn udskilt fra Tikøb Sogn, og kirken fik navnet Egebæksvang Kirke. Kirkegårdsarealet er siden udvidet i 1936 og 1951. Kirken er siden 1895 restaureret flere gange. Første gang i 1922, hvor den blev gjort mere lys og venlig.

Kirkens forhistorie

Tikøb Sogn var vokset i et sådant omfang, at de havde brug for en ny kirke. Desuden havde beboerne i de små fiskerhuse langs kysten problemer med at huse de døde, inden de kunne komme i jorden. Behovet for en ny kirke var derfor stort. Siden 1887 havde en komité arbejdet for at indsamle midler til opførelse af et kapel i Egebæksvang Skov. Skovløberstedet Espergærdehus lå på den sydligste del af den nuværende kirkegård med hele kirkegårdsarealet som tjenestejord for skovløberen. I 1895 afstod skovvæsenet på lejebasis et stykke af denne jord til Tikøb Sogneråd til brug for bygning af Espergærde kirke og anlæg af kirkegård. Skovløberstedet blev flyttet og skovløberen fik anden jord til erstatning (se nærmere herom i artikel om Egebæksvang).

Kirkens indre

Kunstnerne Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll var med til at sætte præg på kirkens ornamentik og valget af de flerfarvede, blyindfattede katedralglas. I begyndelsen af 1970'erne foretog man en beskeden tilbygning, hvorved kirkeskibets mure førtes frem til tårnets facade. Den nuværende altertavle blev indviet i 1924 og er en kopi af Joakim Skovgaards berømte maleri fra Gjørlev Valgmenighedskirke, udført af Rudolf Petersen. Rammen blev til ved et samarbejde mellem Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll og skåret af Ole Skovgaard. Den nuværende prædikestol er taget i brug i 1925, tegnet af Skovgaard familien. Ved indvielsen i 1895 skænkedes til kirken dels et smukt krucifiks af nederlandsk oprindelse fra 1700-tallet. Det er efter restaurering i 1977 ophængt på væggen ved døbefonden. Dels et par figurer af Moses og Kristus, muligvis epitafiefigurer fra omkring 1650 fra en nedbrændt kirke i Ditmarsken. De er ophængt på kirkens østlige væg. En omfattende, men nænsom restaurering af kirkens indre blev foretaget fra 1977 til 1995 således, at alt fremstod lyst og smukt ved 100-års jubilæet i august 1997.

Eksterne links

[Egebæksvang Kirke]

[arkitekt Ludvig Knudsen: Wikipedia]

[maleren Joakim Skovgaard: Den Store Danske: Gyldendals åbne encyclopædi]

[maleren Joakim Skovgaard: Wikipedia]

[arkitekt og formgiver Thorvald Bindesbøll: Wikipedia]

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.