Forskel mellem versioner af "Helsingør Svømmestadion"
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Det var i stor udstrækning lærere fra byens skoler, der forestod undervisningen. | Det var i stor udstrækning lærere fra byens skoler, der forestod undervisningen. | ||
| − | Første trin var at lære svømmebevægelser i sandet ved omklædningsrummene, derefter fik børnene korkbælter på - 1 eller 2 alt efter krops-volume. Vel nede i vandet blev børnene for en sikkerheds skyld holdt oven vande af læreren ved hjælp af en stang med en jernkrog, der havde fat i korkbæltet. Næste trin var at svømme uden krog, men i en ring, der sad fast på en stang, som læreren havde fat i på land. | + | Første trin var at lære svømmebevægelser i sandet ved omklædningsrummene, derefter fik børnene korkbælter på - 1 eller 2 alt efter krops-volume. Vel nede i vandet blev børnene for en sikkerheds skyld holdt oven vande af læreren ved hjælp af en stang med en jernkrog, der havde fat i korkbæltet. Næste trin var at svømme uden krog, men i en ring, der sad fast på en stang, som læreren havde fat i på land. I følge Kenn Andersen var det langt fra alle børn, som lærte at svømme efter den metode. |
{| class="wikitable" border=0 | {| class="wikitable" border=0 | ||
Versionen fra 6. nov 2009, 06:22
Helsingør Nordhavn og Helsingør Svømmestadion var to af borgmester Peder Christensens mange initiativer. Nordhavnen blev indviet den 4. juni 1934 og borgmesteren havde gerne set, at man samtidig havde kunnet indvie svømmestadionet, men der var ikke penge til det i byggesummen det år.
Peder Christensen løste problemet ved at sikre en kommunegaranti for et lån på 65.000 kr. fra Kommunernes midlertidige Lånefond til Helsingør Svømmeklub.
Helsingør Svømmestadion åbnede i juli 1935. Det lå ved havnens nordmole og var en tømmerkonstruktion med betonstøbte omklædningsrum, et bassin med de reglementerede mål og med et 1, 3 og 5 meters udspringstårn - som senere blev forhøjet til 10 meter.
Indtil krigen (1940-45) var svømning den mest populære sportsgren i Helsingør og der blev afholdt adskillige større stævner på stadionet. Populariteten skyldtes ikke mindst Ragnhild Hveger - svømmeklubbens landskendte stjerne. Kort fortalt nåede hun at sætte 44 verdensrekorder i crawl i perioden 1936-42. I 1936 fik hun en sølvmedalje ved OL i Berlin og i 1938 3 guldmedaljer ved EM i London.
Helsingør kommunes skolevæsen arrangerede gennem mange år sommerferiesvømning for 5. til 7. klasserne. Kenn Andersen fortæller i Helsingør Dagblad d. 31/10 2009 om hvordan det foregik i 1960'erne.
Det var i stor udstrækning lærere fra byens skoler, der forestod undervisningen. Første trin var at lære svømmebevægelser i sandet ved omklædningsrummene, derefter fik børnene korkbælter på - 1 eller 2 alt efter krops-volume. Vel nede i vandet blev børnene for en sikkerheds skyld holdt oven vande af læreren ved hjælp af en stang med en jernkrog, der havde fat i korkbæltet. Næste trin var at svømme uden krog, men i en ring, der sad fast på en stang, som læreren havde fat i på land. I følge Kenn Andersen var det langt fra alle børn, som lærte at svømme efter den metode.
|
| |||
