Forskel mellem versioner af "Fortuna"
| (2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Mineralvandsfabrikken Fortuna blev grundlagt omkring 1900 af den 53-årige mineralvandsfabrikant Niels Andreas Strandbygaard-Hansen. Virksomheden havde til at begynde med domicil i Sct. Anna Gade 31, men flyttede i 1901 til [[Allégade]] og i 1904 til en ejendom på I. L. Tvedes Vej, som Strandbygaard-Hansen havde købt. | + | [[Billede:Fortuna_flaske.jpg|thumb|150px|right|Sodavandsflaske]]Mineralvandsfabrikken Fortuna blev grundlagt omkring 1900 af den 53-årige mineralvandsfabrikant Niels Andreas Strandbygaard-Hansen. Virksomheden havde til at begynde med domicil i Sct. Anna Gade 31, men flyttede i 1901 til [[Allégade]] og i 1904 til en ejendom på[[ I.L. Tvedes Vej]], som Strandbygaard-Hansen havde købt. |
Fortuna var ikke den eneste mineralvandsfabrik i Helsingør dengang. Hamlet Kilden, M. Mahrt, Consol og [[Wiibroes Bryggeri]] fremstillede også mineralvand. Desuden var der mineralvandsfabrikker i mange andre byer, også i mindre byer som [[Hornbæk]]. Omkring år 1900 var der angiveligt omkring 500 mineralvandsfabrikker i Danmark – heraf flere med navnet Fortuna. | Fortuna var ikke den eneste mineralvandsfabrik i Helsingør dengang. Hamlet Kilden, M. Mahrt, Consol og [[Wiibroes Bryggeri]] fremstillede også mineralvand. Desuden var der mineralvandsfabrikker i mange andre byer, også i mindre byer som [[Hornbæk]]. Omkring år 1900 var der angiveligt omkring 500 mineralvandsfabrikker i Danmark – heraf flere med navnet Fortuna. | ||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Mineralvand er i ordets egentlige forstand drikkevand med et betydeligt indhold af mineraler (salte), der kom fra naturlige kilder, som eksempelvis [[Maarum Mineralvand]]. Da mineralvandet ofte var alkalisk på grund af et højt indhold af natrium (sodium) – biokarbonat, kaldtes det aftappede produkt også for sodavand og de to navne har siden været brugt i flæng. | Mineralvand er i ordets egentlige forstand drikkevand med et betydeligt indhold af mineraler (salte), der kom fra naturlige kilder, som eksempelvis [[Maarum Mineralvand]]. Da mineralvandet ofte var alkalisk på grund af et højt indhold af natrium (sodium) – biokarbonat, kaldtes det aftappede produkt også for sodavand og de to navne har siden været brugt i flæng. | ||
Skulle det være rigtigt fint, kaldte man vandet for Apollinaris efter en kilde syd for Bonn i Tyskland og Fortuna solgte selvfølgelig også Apollinaris. | Skulle det være rigtigt fint, kaldte man vandet for Apollinaris efter en kilde syd for Bonn i Tyskland og Fortuna solgte selvfølgelig også Apollinaris. | ||
| + | |||
| + | [[Billede:FortunaSifon_flaske.jpg|thumb|150px|left|Sifonflaske fra Fortuna]] | ||
Fortunas mineralvande blev fra starten leveret på datidens standard-mineralvandflasker, der var mørkegrønne som ølflaskerne og forsynet med overbundet korkprop for at forhindre at kulsyren fik proppen til at springe af i utide. Alternativet var at købe mineralvand på sifonflasker, og her havde både Mahrt og Fortuna deres egne flasker med fornem ætset etiket. Sifonflaskerne, der var populære fra 1890’erne og op til 1930’erne, var dog ganske dyre, og skulle derfor leveres tilbage efter brug. | Fortunas mineralvande blev fra starten leveret på datidens standard-mineralvandflasker, der var mørkegrønne som ølflaskerne og forsynet med overbundet korkprop for at forhindre at kulsyren fik proppen til at springe af i utide. Alternativet var at købe mineralvand på sifonflasker, og her havde både Mahrt og Fortuna deres egne flasker med fornem ætset etiket. Sifonflaskerne, der var populære fra 1890’erne og op til 1930’erne, var dog ganske dyre, og skulle derfor leveres tilbage efter brug. | ||
De grønne flasker til korkprop udgik omkring 1915-20 og blev afløst af klare flasker med patentprop. Først efter Anden Verdenskrig blev flasker med patentprop afløst af dem med kapsler. | De grønne flasker til korkprop udgik omkring 1915-20 og blev afløst af klare flasker med patentprop. Først efter Anden Verdenskrig blev flasker med patentprop afløst af dem med kapsler. | ||
| + | |||
| + | [[Billede:Fortuna-kulsyre.jpg|thumb|150px|right|Påfyldning af kulsyre i sifonflaske]] | ||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
Museumsinspektør Lars Bjørn Madsen, som er ophavsmand til artiklen, fortæller at [http://www.museerne.helsingor.dk/bymuseet.aspx Helsingør Bymuseum] har flere af de grønne flasker med korkprop med Fortunas og Mahrts etiketter i samlingen. Og naturligvis også de senere patentpropflasker med fabrikkens navn på både flaske og porcelænsprop. | Museumsinspektør Lars Bjørn Madsen, som er ophavsmand til artiklen, fortæller at [http://www.museerne.helsingor.dk/bymuseet.aspx Helsingør Bymuseum] har flere af de grønne flasker med korkprop med Fortunas og Mahrts etiketter i samlingen. Og naturligvis også de senere patentpropflasker med fabrikkens navn på både flaske og porcelænsprop. | ||
[[Kategori:Virksomheder]] | [[Kategori:Virksomheder]] | ||
Nuværende version fra 19. sep 2009, 14:59
Mineralvandsfabrikken Fortuna blev grundlagt omkring 1900 af den 53-årige mineralvandsfabrikant Niels Andreas Strandbygaard-Hansen. Virksomheden havde til at begynde med domicil i Sct. Anna Gade 31, men flyttede i 1901 til Allégade og i 1904 til en ejendom påI.L. Tvedes Vej, som Strandbygaard-Hansen havde købt.
Fortuna var ikke den eneste mineralvandsfabrik i Helsingør dengang. Hamlet Kilden, M. Mahrt, Consol og Wiibroes Bryggeri fremstillede også mineralvand. Desuden var der mineralvandsfabrikker i mange andre byer, også i mindre byer som Hornbæk. Omkring år 1900 var der angiveligt omkring 500 mineralvandsfabrikker i Danmark – heraf flere med navnet Fortuna.
Mineralvand er i ordets egentlige forstand drikkevand med et betydeligt indhold af mineraler (salte), der kom fra naturlige kilder, som eksempelvis Maarum Mineralvand. Da mineralvandet ofte var alkalisk på grund af et højt indhold af natrium (sodium) – biokarbonat, kaldtes det aftappede produkt også for sodavand og de to navne har siden været brugt i flæng. Skulle det være rigtigt fint, kaldte man vandet for Apollinaris efter en kilde syd for Bonn i Tyskland og Fortuna solgte selvfølgelig også Apollinaris.
Fortunas mineralvande blev fra starten leveret på datidens standard-mineralvandflasker, der var mørkegrønne som ølflaskerne og forsynet med overbundet korkprop for at forhindre at kulsyren fik proppen til at springe af i utide. Alternativet var at købe mineralvand på sifonflasker, og her havde både Mahrt og Fortuna deres egne flasker med fornem ætset etiket. Sifonflaskerne, der var populære fra 1890’erne og op til 1930’erne, var dog ganske dyre, og skulle derfor leveres tilbage efter brug. De grønne flasker til korkprop udgik omkring 1915-20 og blev afløst af klare flasker med patentprop. Først efter Anden Verdenskrig blev flasker med patentprop afløst af dem med kapsler.
Museumsinspektør Lars Bjørn Madsen, som er ophavsmand til artiklen, fortæller at Helsingør Bymuseum har flere af de grønne flasker med korkprop med Fortunas og Mahrts etiketter i samlingen. Og naturligvis også de senere patentpropflasker med fabrikkens navn på både flaske og porcelænsprop.