Forskel mellem versioner af "Nyrup Skole"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Ændring af 4400193.162.157.130 (Diskussion) blev annulleret.)
Linje 12: Linje 12:
  
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=landsbyskolen+i+tik%F8b+kommune&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Landsbyskolen i Tikøb Kommune - særligt belyst ved Nyrup Skoles historie 1846-1963, 1989.]
+
Kjeld Damgaard: Landsbyskolen i Tikøb Kommune - særligt belyst ved Nyrup Skoles historie 1846-1963, 1989.
  
 
[[Kategori: Skoler]]
 
[[Kategori: Skoler]]

Versionen fra 26. aug 2009, 13:54

Nyrup Skole blev indviet i 1846 - som den sidste i den plan, der blev lagt allerede i 1789 som følge af Den lille Skolekommissions arbejde. Skoledístriktet kom til at omfatte Krogenberg, Munkegaarde, Reerstrup, Marianelund, Nyrup Overdrev, Tibberup by, Kelleris samt Mørdrup by.

Rejsegilde på den nye Nyrup Skole, 1933

Skolens første lærer var Johan Christian Kaarsen, der i de første mange år var enelærer. I 1871 fik Kaarsen dog aflastning, i det Julius Hessen ansattes som andenlærer. Året før ansættelsen, brændte skolen imidlertid. Skolebygningen genopførtes samme sted, hvorimod udhuset overlevede branden.

I 1898 fik Mørdrup og Tibberup deres egen skole i form af den nye Espergærde Skole. Men elevtallet i Nyrup faldt ikke - der var også en større udvikling i gang omkring Kvistgaard Station, så der kom også flere børnefamilier til den egn. Fra 1902 ansattes en lærerinde i stedet for andenlæreren.

Allerede omkring 1918-19 var der bred enighed om at Nyrup Skole var forældet og trængte til en modernisering. Imidlertid kom nybyggeriet først i 1934, da en ny Nyrup Skole blev bygget på et areal syd for den gamle skole. På trods af indstilling fra bl.a. amtskolekonsulenten, blev Nyrup Skole ikke købstadordnet, som Tikøb Kommunes øvrige skoler. Det indebar, at skolen allerede 15 år efter var lukningstruet. I første omgang nøjedes man med at indskrænke skolen til en 4-klasset skole. Det var imidlertid ikke populært blandt forældrene i Kvistgaard-området. Især forældrene til 5.klasserne protesterede voldsomt - og besluttede at holde børnene hjemme fra skolen fra skoleårets start den 1. april 1952.

Skolestrejken blev først afblæst den 11. august efter at undervisningsministeriet i flere omgange havde været inde i sagen. Men allerede 10 år senere besluttedes det, at skolen helt skulle lukke. Det skete ved skoleårets slutning i 1963, men formelt blev skolen dog ikke lukket, men flyttet til den nye Mørdrupskolen. Årsagen var, at den hidtidige førstelærer på Nyrup Skole, Peter Jensen, så kunne fortsætte som skoleinspektør ved den nye skole.

Litteratur

Kjeld Damgaard: Landsbyskolen i Tikøb Kommune - særligt belyst ved Nyrup Skoles historie 1846-1963, 1989.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.