Forskel mellem versioner af "Herakles og Hydraen"
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:Herakles.jpg|right|thumb|250px|Rudolph Tegners statue Herakles og Hydraen]]På havnen i Helsingør, nærmere bestemt på nordre mole ud mod Øresund står [[Rudolph Tegner]]s statue '''Herakles og Hydraen'''. | [[Billede:Herakles.jpg|right|thumb|250px|Rudolph Tegners statue Herakles og Hydraen]]På havnen i Helsingør, nærmere bestemt på nordre mole ud mod Øresund står [[Rudolph Tegner]]s statue '''Herakles og Hydraen'''. | ||
− | Kunstneren begyndte på den i 1919, | + | Kunstneren begyndte på den i 1919, det tog omkring to år for ham og to medarbejdere at fremstille statuen i gips. I 1930 tog Rudolph Tegner selv initiativ til at foreslå borgmester Peder Christensen at statuen, støbt i bronze, skulle stå i Helsingør på stenbarrieren ud til Øresund. |
− | Statuen blev afsløret den 20. november 1932, | + | Statuen kom dog ikke til at stå i vandkanten. Da den blev afsløret den 20. november 1932, var den, som i dag, placeret på en høj granitsokkel i en kumme af granit med lavt broncerækværk, tegnet af arkitekt Emil Engell. I modsætning til i dag spydede slangerne vand. Også dengang var Herakles og Hydraen plaveret ved havnen i Helsingør, men tæt på færgerne og jernbanestationen. Her stod statuen indtil november 1990, hvor den på grund af nye gangbroer til færgerne, måtte fjernes. Efter et par år i "venteposition" fik Herakles og Hydraen sin nuværende placering på Nordre Mole. |
På bagsiden af selve broncemonumentets lave sokkel er indridset: Alexis Ruder Fondeur Paris (navnet på den parisiske broncestøber). På det nordøstre endestykke af soklen står: Rudolph Tegner. | På bagsiden af selve broncemonumentets lave sokkel er indridset: Alexis Ruder Fondeur Paris (navnet på den parisiske broncestøber). På det nordøstre endestykke af soklen står: Rudolph Tegner. | ||
− | I den græske gudeverden er Herakles en helt som kæmper mod alle mulige dyr, virkelige som uvirkelige, og her en enorm | + | I den græske gudeverden er Herakles en helt som kæmper mod alle mulige dyr, virkelige som uvirkelige, og her en enorm vandslange med ni hoveder. I Helsingør elskede man ikke ligefrem skulpturen dengang den blev sat op, og den fik da da også "kælenavnet" Den lille Mands Kamp mod Skattevæsenet. |
===Litteratur=== | ===Litteratur=== |
Versionen fra 17. feb 2008, 21:26
På havnen i Helsingør, nærmere bestemt på nordre mole ud mod Øresund står Rudolph Tegners statue Herakles og Hydraen.
Kunstneren begyndte på den i 1919, det tog omkring to år for ham og to medarbejdere at fremstille statuen i gips. I 1930 tog Rudolph Tegner selv initiativ til at foreslå borgmester Peder Christensen at statuen, støbt i bronze, skulle stå i Helsingør på stenbarrieren ud til Øresund.
Statuen kom dog ikke til at stå i vandkanten. Da den blev afsløret den 20. november 1932, var den, som i dag, placeret på en høj granitsokkel i en kumme af granit med lavt broncerækværk, tegnet af arkitekt Emil Engell. I modsætning til i dag spydede slangerne vand. Også dengang var Herakles og Hydraen plaveret ved havnen i Helsingør, men tæt på færgerne og jernbanestationen. Her stod statuen indtil november 1990, hvor den på grund af nye gangbroer til færgerne, måtte fjernes. Efter et par år i "venteposition" fik Herakles og Hydraen sin nuværende placering på Nordre Mole.
På bagsiden af selve broncemonumentets lave sokkel er indridset: Alexis Ruder Fondeur Paris (navnet på den parisiske broncestøber). På det nordøstre endestykke af soklen står: Rudolph Tegner.
I den græske gudeverden er Herakles en helt som kæmper mod alle mulige dyr, virkelige som uvirkelige, og her en enorm vandslange med ni hoveder. I Helsingør elskede man ikke ligefrem skulpturen dengang den blev sat op, og den fik da da også "kælenavnet" Den lille Mands Kamp mod Skattevæsenet.
Litteratur
Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 17-23