Forskel mellem versioner af "Naverhulen"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Naverhulen''' er det populære navn for Navergaarden i '''Sct. Annagade 21'''. Ejendommen er domicil for '''Klub for berejste Haandværkere''' (»Naverne«), der blev stiftet den 15. marts 1919 ved et møde i Arbejdernes Forsamlingshus i Søstræde. | '''Naverhulen''' er det populære navn for Navergaarden i '''Sct. Annagade 21'''. Ejendommen er domicil for '''Klub for berejste Haandværkere''' (»Naverne«), der blev stiftet den 15. marts 1919 ved et møde i Arbejdernes Forsamlingshus i Søstræde. | ||
| − | '''Naverne''' har rod i Helsingørs traditionelle, århundredgamle laugsvæsen, ikke mindst på grund af Øresundstolden, der skabte en stor skare velhavende købmænd, embedsmænd ved toldkammeret og andre og dermed et givtigt marked for håndværkere fra nær og fjern. Laugsvæsenet ophævedes i 1862 som en følge af næringsfrihedsloven i 1857, samtidig med sundtoldens ophævelse, men stadig begav håndværkssvendene sig på valsen, og efterhånden opstod lokale foreninger for berejste skandinaviske håndværkere, forkortet til »navere«. Naverklubben i Helsingør havde først til huse i et beskedent kælderlokale i forsamlingsbygningen. Så flyttede de til Hotel du Nord m.fl. steder, og i 1935 videre til Sct. Olaigade 22, indtil de i | + | '''Naverne''' har rod i Helsingørs traditionelle, århundredgamle laugsvæsen, ikke mindst på grund af Øresundstolden, der skabte en stor skare velhavende købmænd, embedsmænd ved toldkammeret og andre og dermed et givtigt marked for håndværkere fra nær og fjern. Laugsvæsenet ophævedes i 1862 som en følge af næringsfrihedsloven i 1857, samtidig med sundtoldens ophævelse, men stadig begav håndværkssvendene sig på valsen, og efterhånden opstod lokale foreninger for berejste skandinaviske håndværkere, forkortet til »navere«. Naverklubben i Helsingør havde først til huse i et beskedent kælderlokale i forsamlingsbygningen. Så flyttede de til Hotel du Nord m.fl. steder, og i 1935 videre til Sct. Olaigade 22, indtil de i 1945 købte farvehandler R. Christiansens hus - Hoffmanns tidligere smedie - i Sct. Annagade 21 med henblik på at indrette den nuværende »Naverhule« til brug for de dengang godt 100 medlemmer. Da var der 3 lejligheder i forhus og sidehus. Bagest lå en kleinsmedie med en lille baggård bagest. Smedien blev nedrevet og et nyt hus opført med naverne som kvalificeret arbejdskraft. |
| − | I dag er den nordlige del af forhuset indrettet til en moderne lejlighed. Resten af bygningerne rummer Klubbens bestyrelseslokale (Tingstuen), et arkivrum, et lagerrum (Laden), mødelokaler (Hulen) med daglig åbningstid for Klubbens medlemmer. Det er muligt for selskaber fra min. 20 personer at besøge Naverhulen og få en spændende orientering om Naverbevægelsen (de frie, vandrende svende) og om Klubben og Naverhulen. Se mere og nærmere på [http://www.naverhulen.dk klubbens hjemmeside]. | + | I dag er den nordlige del af forhuset indrettet til en moderne lejlighed. Resten af bygningerne rummer Klubbens bestyrelseslokale (Tingstuen), et arkivrum, et lagerrum (Laden), mødelokaler (Hulen) med daglig åbningstid for Klubbens medlemmer. Det er muligt for selskaber fra min. 20 personer at besøge Naverhulen og få en spændende orientering om Naverbevægelsen (de frie, vandrende svende) og om Klubben og Naverhulen. Klubbens love begrænser medlemstallet til 160 og venteliste haves. Se mere og nærmere på [http://www.naverhulen.dk klubbens hjemmeside]. Emnet kan også belyses på www.naverne.com (CUK´s hjemmeside). |
[[Kategori:Huse]] | [[Kategori:Huse]] | ||
[[Kategori:Foreninger]] | [[Kategori:Foreninger]] | ||
Versionen fra 16. jul 2009, 09:42
Naverhulen er det populære navn for Navergaarden i Sct. Annagade 21. Ejendommen er domicil for Klub for berejste Haandværkere (»Naverne«), der blev stiftet den 15. marts 1919 ved et møde i Arbejdernes Forsamlingshus i Søstræde. Naverne har rod i Helsingørs traditionelle, århundredgamle laugsvæsen, ikke mindst på grund af Øresundstolden, der skabte en stor skare velhavende købmænd, embedsmænd ved toldkammeret og andre og dermed et givtigt marked for håndværkere fra nær og fjern. Laugsvæsenet ophævedes i 1862 som en følge af næringsfrihedsloven i 1857, samtidig med sundtoldens ophævelse, men stadig begav håndværkssvendene sig på valsen, og efterhånden opstod lokale foreninger for berejste skandinaviske håndværkere, forkortet til »navere«. Naverklubben i Helsingør havde først til huse i et beskedent kælderlokale i forsamlingsbygningen. Så flyttede de til Hotel du Nord m.fl. steder, og i 1935 videre til Sct. Olaigade 22, indtil de i 1945 købte farvehandler R. Christiansens hus - Hoffmanns tidligere smedie - i Sct. Annagade 21 med henblik på at indrette den nuværende »Naverhule« til brug for de dengang godt 100 medlemmer. Da var der 3 lejligheder i forhus og sidehus. Bagest lå en kleinsmedie med en lille baggård bagest. Smedien blev nedrevet og et nyt hus opført med naverne som kvalificeret arbejdskraft. I dag er den nordlige del af forhuset indrettet til en moderne lejlighed. Resten af bygningerne rummer Klubbens bestyrelseslokale (Tingstuen), et arkivrum, et lagerrum (Laden), mødelokaler (Hulen) med daglig åbningstid for Klubbens medlemmer. Det er muligt for selskaber fra min. 20 personer at besøge Naverhulen og få en spændende orientering om Naverbevægelsen (de frie, vandrende svende) og om Klubben og Naverhulen. Klubbens love begrænser medlemstallet til 160 og venteliste haves. Se mere og nærmere på klubbens hjemmeside. Emnet kan også belyses på www.naverne.com (CUK´s hjemmeside).