Forskel mellem versioner af "Havnekranen"
Henrik (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | [[Billede:Havnekranen.jpg|right|thumb|250px|Havnekranen. Postkort.]] | ||
| + | |||
'''Kranen''' ved havnebassinet ud for [[Sophie Brahes Gade]] er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen med sin karakteristiske krumme facon er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Den er opsat på et granitfundament med den samtidige konge, Frederik den Syvendes navnetræk indhugget. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv. | '''Kranen''' ved havnebassinet ud for [[Sophie Brahes Gade]] er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen med sin karakteristiske krumme facon er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Den er opsat på et granitfundament med den samtidige konge, Frederik den Syvendes navnetræk indhugget. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv. | ||
Versionen fra 26. mar 2009, 12:21
Kranen ved havnebassinet ud for Sophie Brahes Gade er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen med sin karakteristiske krumme facon er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Den er opsat på et granitfundament med den samtidige konge, Frederik den Syvendes navnetræk indhugget. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for havnefærgen. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.
Litteratur
Lars Bjørn Madsen: Kranen på havnen. Forening & Museum nr. 4/2003.