Klostermosegaard Teglværk: Forskelle mellem versioner
Fra Helsingør Leksikon
Ingen redigeringsopsummering |
Bpe64 (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Klostermosegaard Teglværk''' lå ved den nuværende [[Klostermosevej]] på arealet mellem [[Kongevejen]] og [[Gurrevej]], i dag Klostermosevej 117. Hovedbygningen fra 1861 står stadig tilbage. Teglværket blev grundlagt i 1848 af den kendte slesviger [[Georg Friedrich Dithmer]] og fungerede indtil 1916. I 1872 var Klostermosegaard Teglværk landets trediestørste med godt 80 mand i arbejde. Teglværket har sit navn efter klostermosen, på hvis omgivende bakkedrag Klostermose Skov blev plantet i 1850’erne. Der findes en del stemplede teglsten fra teglværket. Murstenene var stemplede på begge sider, typisk med navnet Klostermosegaard på den ene side og G.F. Ditmer eller G. Ditmer på den anden side. | [[Billede:Klostermosegaard Teglværk.jpg|right|thumb|225px|Klostermosegaard Teglværk]]'''Klostermosegaard Teglværk''' lå ved den nuværende [[Klostermosevej]] på arealet mellem [[Kongevejen]] og [[Gurrevej]], i dag Klostermosevej 117. Hovedbygningen fra 1861 står stadig tilbage. Teglværket blev grundlagt i 1848 af den kendte slesviger [[Georg Friedrich Dithmer]] og fungerede indtil 1916. I 1872 var Klostermosegaard Teglværk landets trediestørste med godt 80 mand i arbejde. Teglværket har sit navn efter klostermosen, på hvis omgivende bakkedrag Klostermose Skov blev plantet i 1850’erne. Der findes en del stemplede teglsten fra teglværket. Murstenene var stemplede på begge sider, typisk med navnet Klostermosegaard på den ene side og G.F. Ditmer eller G. Ditmer på den anden side. | ||
[[Kategori:Teglværker]] | [[Kategori:Teglværker]] | ||
Versionen fra 11. feb. 2008, 13:03
Fil:Klostermosegaard Teglværk.jpg
Klostermosegaard Teglværk
Klostermosegaard Teglværk lå ved den nuværende Klostermosevej på arealet mellem Kongevejen og Gurrevej, i dag Klostermosevej 117. Hovedbygningen fra 1861 står stadig tilbage. Teglværket blev grundlagt i 1848 af den kendte slesviger Georg Friedrich Dithmer og fungerede indtil 1916. I 1872 var Klostermosegaard Teglværk landets trediestørste med godt 80 mand i arbejde. Teglværket har sit navn efter klostermosen, på hvis omgivende bakkedrag Klostermose Skov blev plantet i 1850’erne. Der findes en del stemplede teglsten fra teglværket. Murstenene var stemplede på begge sider, typisk med navnet Klostermosegaard på den ene side og G.F. Ditmer eller G. Ditmer på den anden side.