Forskel mellem versioner af "Christine Mølle"
| Linje 4: | Linje 4: | ||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
| − | Laurits Pedersen: Helsingørs Møller og Møllere (Fra Frederiksborg Amt, 1955) | + | Laurits Pedersen: Helsingørs Møller og Møllere. (Fra Frederiksborg Amt, 1955) |
| − | Birger Mikkelsen: Helsingør var møllernes by ( | + | Birger Mikkelsen: Helsingør var møllernes by. (Helsingør Dagblad, 1964, 6. august) |
[[Kategori: Møller]] | [[Kategori: Møller]] | ||
Versionen fra 28. sep 2008, 20:06
Den oprindelige Barkmøllen, blev i sidste halvdel af 1700-tallet flyttet ind på den såkaldte Mølledamslod med St. Hans Kilde ved Møllebakken i Helsingør og derefter kaldt Christine Mølle. Møllen var da en stubmølle, men efter en brand i 1837 blev den opført igen som hollandsk mølle.
Fra 1819 var ejeren Rasmus Hansen, eller snarere major Rasmus Hansen. Mølleren var nemlig brandmajor og han bar gerne den fornemme uniform. I hans tid voksede Christine Mølle til en betydelig forretning. I 1876 udvidedes med en dampmølle, og også møllens landbrug var anseeligt - et jordtilliggende på 30 tdr. land. Mange af officererne fra Kronborg kom i hjemmet, og en af dem, kaptajn Johan Olfert Fischer Høst giftede sig med en datter og overtog møllen ved Rasmus Hansens død i 1872. Høst døde allerede i 1878 og blev efterfulgt af Majus Bay, som drev møllen for enkefru Høst. I 1880 blev hele ejendommen imidlertid solgt til Emil Wiibroe, som drev virksomheden indtil møllen en nat i 1928 brændte. Kun den sodsværtede ruin var tilbage - og den fik lov at stå i ca. 20 år.
Litteratur
Laurits Pedersen: Helsingørs Møller og Møllere. (Fra Frederiksborg Amt, 1955) Birger Mikkelsen: Helsingør var møllernes by. (Helsingør Dagblad, 1964, 6. august)